Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius, berømt Kirkelærer (c. 340-397) - Ambrósius Bogbinder, se Bogbinder - Ambt, Georg Christian Charles, dansk Ingeniør, f. i 1847 - Ambuélla, Amboélla, Stamme i den portugisiske Koloni Angola i Sydafrika - Ambulance, en Sanitetsinstitution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham et Varsel fra Gud, og han overtog
Bispedømmet. A.’s Valg vakte Glæde i vide Kredse.
Hans Fordannelse havde sine Mangler, men
efter at have skilt sig af med sit Fædrenegods
og modtaget Daaben gav han sig flittig til
Studeringerne. Lærd Teolog blev han dog aldrig;
som Kirkestyrer og Taler er det derimod,
at han har vundet sig et stort Navn. A. glødede
af Begejstring for Præstedømmets Højhed; for
ham var Kirken uendelig hævet over Staten,
og dennes sædelige Værd for Livet bestod kun
deri, at den var Kirkens Tjener. Det træder frem
i A.’s Breve og Skr., det lagde sig for Dagen,
da han gav Kejser Theodosius Plads ved den
øvrige Menighed og neden for Præsterne, og
fremfor alt i hans myndige og modige Optræden
over for Magthaverne, naar deres Færd var mod
Kirkens Interesser. Da Kejser Valentinianus II
krævede en af Milanos Kirker udleveret til
ariansk Gudstjeneste, vægrede A. sig djærvt og
stolt (385). Næste Aar afslog han at komme til
Hove for at disputere med Arianerne; thi han
vilde ikke finde sig i, at Lægfolk sad til Doms
over Kirkens Mænd i Trossager. Kejseren sendte
Soldater mod A.’s Kirke; men A. sluttede
Menigheden sammen om sig og løftede dens Mod
ved Salmesang, der ligesom fødtes af Øjeblikkets
Alvor. Hoffet maatte falde til Føje, og A.
stod som Sejrherre. Evnede A. saaledes paa
værdig Maade at haandhæve Kirkens Uafhængighed,
kunde hans ensidig kirkelige Blik paa
Staten dog ogsaa forlede ham til Misgreb. I
Østerland havde nogle kristne Lægfolk efter en
Biskops Tilskyndelse ødelagt en jødisk Synagoge,
og nogle Munke havde ødelagt Valentinianernes
Forsamlingshus. Kejseren straffede de Skyldige
og bød Bispen paa egen Bekostning genopføre
Synagogen; men A. gjorde Kejseren Modforestillinger
og henvendte sig direkte til ham i en
Prædiken, indtil Theodosius i Menighedens
Paahør kundgjorde, at han lod Sagen falde (388).
Beundring fortjener derimod hans frygtløse
Optræden over for Kejser Theodosius, da denne
havde gjort sig skyldig i Grusomhed. Under et
Opløb i Thessalonike var nogle kejserlige
Embedsmænd blevne dræbte; forgæves raadede A.
Theodosius til Mildhed, Kejseren lod
Indbyggerne lokke hen i Cirkus, hvor 6—7000 Mænd,
Kvinder og Børn paa maa og faa blev nedhuggede
(390). A. skrev da et myndigt Brev til den
mægtige Kejser, og efter dernæst at have talt
med ham fik han ham bragt til at underkaste
sig Kirkebod. Fra den Tid var Forholdet mellem
Kejser og Biskop atter godt. Taalsom var A. just
ikke; han hindrede saaledes Genrejsningen af
Victoria’s Alter i Senatet; paa den anden Side
fordømte han Blodsudgydelse og brød med
Kejser Maximus og nogle Bisper, der havde ladet
en Vranglærer henrette. — Som Prædikant var
A. ildfuld og kraftig, men tillige formfuldendt.
Augustinus kom i hans Kirke blot for at lytte
til hans Veltalenhed, men han blev grebet af
hans Personlighed og derved ført hen imod
Kristentroen. Saa overtalende prædikede han til
Jomfruelighedens Pris, at Mødrene var bange
for at lade deres Døtre gaa i Kirke. Som
Forfatter har A. faaet Plads mellem Oldtidens
største Kirkelærere (doctores ecclesiae). Han har
bl. a. efterladt sig en Mængde Breve, en Del
Prædikener, dogmatiske Smaaskrifter om Troen
og Helligaanden, moralsk-asketiske Skrifter,
hvoraf adskillige forherliger den ugifte Stand,
Værket »om Kirketjenernes Pligter«, skrevet
med Cicero’s Skr. om Pligterne som Forbillede,
og »Hexaëmeron«, moralsk-allegoriske Betragtninger
over Skabelsen og Bearbejdelse af Basilios
den Store’s Hexaëmeron. Fremfor alt var han i
Vesterland bl. Oldkirkens største Salmedigtere.
Har Kritikken end berøvet ham adskillige af de
Hymner, som gik under hans Navn, bliver der
dog nok tilbage til at karakterisere ham som en
begavet Aand, der forenede Flugt i Tanke og
Kraft i Udtryk med metrisk Nøjagtighed. A. fik
ogsaa et stort Navn i Kirkesangens Historie (se
ambrosiansk Kirkesang). Paaskelørdag
(4. Apr.) 397 sov han hen og blev jordet
mellem to Oldmartyrer. 827 blev alle 3 Helgeners
Ben lagte i en Porfyrsarkofag. Denne blev fundet
1864 og senere aabnet; 1873 kendtes Relikvierne
at være ægte. A.’s Værker er sidst udgivne af
Ballerini, 6 Bd, Milano 1875—83. (Litt.:
Förster, »Ambrosius, Bischof von Mailand« [Halle
1884]).
H. O.
Ambrosius Bogbinder, se Bogbinder.
Ambt, Georg Christian Charles,
dansk Ingeniør, f. i Kbhvn 24. Febr 1847, tog
1863 Adgangseksamen til den polytekniske
Læreanstalt, hvorfra han dimitteredes som Ingeniør
1868. Omtr. 1 Aar derefter indtraadte A. i
Kbhvn’s Kommunes Tjeneste, hvor han — først
ved Brolægnings- og Vejvæsenet og derefter, fra
Slutn. af 1886, som Stadsingeniør — virkede,
indtil han 1902 udnævntes til Generaldirektør
for de danske Statsbaner. Under sin kommunale
Virksomhed fik A. navnlig Lejlighed til at vise
sin Dygtighed ved de i Forbindelse med
Sløjfningen af Byens Volde staaende Nyanlæg af
Gader og Parker m. v. samt ved Anlæget af
Byens afskærende Kloaker og de dertil knyttede
Kloak-Pumpestationer, hvorved Byens Havn
befriedes for Tilløb af Kloakvand. I Kraft af sin
meget store Arbejdsevne og sit fremragende og
alsidige Ingeniørtalent fik A. dog samtidig Tid til
at udarbejde dels et Konkurrenceprojekt til et
Frihavnsanlæg ved Kbhvn, dels et Konkurrenceprojekt
til Ordning af Jernbaneforholdene i
og ved Kbhvn, for hvilke to Projekter han,
henholdsvis 1889 og 1899, fik de største af de
efter Konkurrencerne uddelte Præmier. Under
Virksomheden som Generaldirektør for Statsbanerne
er A.’s Navn vel ogsaa i første Linie
blevet særlig bekendt ved hans Detailprojektering
og Udførelse af den endelig vedtagne
Ordning af Kbhvn’s Jernbaneforhold, hvilken
Ordning paa alle væsentlige Punkter er meget
nær overensstemmende med hans eget
præmierede Projekt dertil.
Fr. V. M.
Ambuella, Amboëlla, Stamme i den
portugisiske Koloni Angola i Sydafrika, lever ved
øvre Kubango og hører til Bantu-Folkene. A.
bor i Landsbyer og driver Avl af Majs, Durrah,
Bønner og Maniok samt Kvægavl. A. blev først
besøgt af Portugiseren Serpa Pinto 1878.
H. P. S.
Ambulance [-↱laŋsə, fr. ãby↱lã.s], en
Sanitetsinstitution, der er bestemt til Anvendelse i første
Linie. — Saa snart der i Krigshistorien bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
