Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amalienborg, Residensslot i Kbhvn - Amalrik, fr. Filosof (c. 1150-1206 ell. 1207)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spisesal i Stuen og Salon ovenpaa; herfra nød
Frederik IV Udsigten over Havnen, Haven og
Pladsen, hvor Militsen indøvedes.
I Beg. af Frederik V’s Regering fremlagde
Oberstløjtnant Eigtved Planen til en ny,
storartet Bebyggelse af det hele Terrain. Adskillige
anselige Palæer (Desmercières’, Danneskjold-Laurvig’s,
Operahuset) havde alt rejst sig lige
over for A.’s Have; paa dennes Grund og med
Frederikspladsen som Centrum skulde
Frederiksstaden, Byens fashionable
Kvarter, nu rejse sig. 12. Septbr 1749 udgik kgl.
Reskript om Havens og Eksercerpladsens
Udlæggelse til Byggegrunde, og 30. Oktbr s. A.,
ved Jubelfesten for den oldenborgske Stamme,
indviede Sjællands Biskop Pladsen, og Kongen
lagde Grundstenen til den ny Kirke (Marmorkirken).
Kongen indbød sin Adel og sine Stormænd
til at bygge; Grundene gaves gratis mod
Forpligtelse til at bygge storladent, og i Tiden
1749—60 rejste sig de fire ganske ens Palæer paa
den ottekantede Frederiksplads (det tredie A.).
Paa vestre Side af den senere opførte Kolonnade
det Moltke’ske, paa den anden Side
Frede-riksgaden det Levetzau’ske; paa østre Side
af Kolonnaden det Schack’ske (paabegyndt af
Gehejmekonferensraad Løvenskjold) og paa den
anden Side af Frederiksgade det Brockdorff’ske.
Ved Hundredaarsfesten for Enevældens
Indførelse 1760 lagdes Grundstenen til Saly’s
Rytterstatue af Frederik V. Allerede 1767
erhvervede Christian VII det Brockdorff’ske
Palæ; det benyttedes som Land-, senere
ogsaa som Søkadetakademi (til 1828). Derefter
blev det Bolig for Prins Carl Frederik (Frederik
VII) og Prinsesse Wilhelmine, hvis andet
Bryllup (med Hertug Carl af Glücksborg) foregik her
19. Maj 1838. Senere beboedes det af Landgrev
Vilhelm af Hessen og blev 1869 Bolig for
Kronprins, senere Kong Frederik VIII, og efter
hans Død 1912 for Enkedronning Louise.
Ved Kristiansborg Slots Brand 26.—27. Febr
1794 blev Kongefamilien husvild. Moltke’s og
Schack’s Palæer købtes til Residens. Christian
VII tog selv Bolig paa Moltke’s, Kronprinsregenten
paa Schack’s, og Arveprins Frederik flyttede
ind paa Levetzau’s. Harsdorff opførte
Kolonnaden som Forbindelse mellem Kongens og
Kronprinsens Palæer. Frederik VI boede her
ogsaa som Konge til sin Død 3. Decbr 1839; efter
hans Enkes, Dronning Marie Sofie Frederikke’s
Død, 21. Marts 1852, benyttede Højesteret
Palæet i nogle Aar; 1865 flyttede Christian IX ind
fra det gule Palæ i Amaliegade.
Udenrigsministeriet fik (1852) Lokale i Chr.
VII’s Palæ, men flyttede — da efter Slotsbranden
1884 dette maatte tages i Brug til Receptions- og
Festlokaler for Kongen — over i Levetzau’s. Her
havde Arveprinsens Søn Christian Frederik haft
sin Bolig baade som Prins og som Konge
(Christian VIII). Her fødtes hans Søn (Frederik VII),
her døde han selv 20. Jan. 1848, og her boede
hans Enke Dronning Caroline Amalie til sin
Død 9. Marts 1881. 1898 flyttede Tronfølgeren,
Prins Christian, ind paa dette Palæ, der fra
1912 er Residenspalæ.
B. L.
 |
| Sofie-Amalienborg, opført af Dronning Sofie Amalie 1669—1673. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
