Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende nationale Retning i Tyskland i vor Tid - Aluminiumklorid - Aluminium-Legeringer - Aluminiummessing, se Aluminium-Legeringer - Aluminiumnatriumfluorid, findes i Naturen som Kryolit - Aluminiumnatriumklorid, se Aluminiumklorid - Aluminiumoxyd, Aluminiumilte, Lerjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klorbrinte ell. efter Ørsted’s Metode ved
Indvirkning af Klor paa en glødende Blanding af
Aluminiumoxyd og Kul, Al2O3+3C+6Cl=2AlCl3+3CO,
hvorefter det renses ved Sublimation
over Jern ell. Aluminium. Det faas herved som
en fuldstændig hvid Krystalmasse ell. som
heksagonale Krystalblade. Udsat for Luften ryger det
og tilsuger hurtig Fugtighed; det er opløseligt
i Vand, Vinaand og Æter. A. er af stor Bet.
som Reagens i den organiske Kemi, da det er
muligt ved dets Hjælp at udføre talrige Synteser.
Vandholdigt A., AlCl3+6H2O, kan faas ved
Opløsning af Aluminiumhydroxyd i Saltsyre og
Inddampning af Opløsningen til Krystallisation;
det danner henflydende Krystaller, der ved
Ophedning spaltes i Vand, Saltsyre og
Aluminiumoxyd. Ved Sammensmeltning af vandfrit
A. med andre Metalklorider dannes Dobbeltklorider,
f. Eks. Aluminiumnatriumklorid,
NaCl.AlCl3, der tidligere blev anvendt
til Fremstilling af Aluminium i det store, og som
danner en farveløs Krystalmasse, der smelter ved
185° og ikke er saa hygroskopisk som A.
O. C.
Aluminium-Legeringer. Aluminium blander
sig let med andre Metaller. Man kan her skelne
mellem Blandinger, hvor Aluminium er en
Hovedbestanddel, og hvor Aluminium kun er en
Tilsætning.
Som Hovedbestanddel anvendes Aluminium
sammen med Zink, Kobber, Sølv, Magnium,
Mangan og Tin, af hvilke dog kun Legeringer
med de fire første har faaet nogen Bet.
Tilsætningerne til Aluminium giver dette større Styrke,
men som Regel ogsaa mindre Sejghed og navnlig,
naar Tilsætningen overskrider visse Grænser.
Aluminium-Zink-Legeringer indeholder
sædvanligvis 10—30 % Zink, ved gode Blandinger
dog som Regel forholdsvis lidt Zink, ofte tillige
mindre Mængder af Kobber, f. Eks. i
Blandingsforholdene 88/10/2. Blandinger af denne Art
finder udstrakt Anvendelse til Støbning af
Maskingods, der skal være let, som til Hjulkasser
og Krumtaphuse paa Automobiler. Ved større
Zinkindhold bliver Legeringen skør, navnlig
naar den i nogen Tid udsættes for Rystelser.
Aluminium-Kobber-Legeringer indeholder som
Regel mellem 3,5 og 5,5 Kobber, ofte tillige
mindre Mængder af Magnium og Mangan som i
Legeringen Duraluminium. Denne ligner
i sine Egenskaber meget det bløde Staal og
besidder, ligesom dette, p. Gr. a. sit Manganindhold
nogen Hærde- og Magnetiseringsevne. Til
Støbning egner Duraluminium sig ikke, da den
opnaar sine gode Egenskaber gennem mekanisk
Bearbejdning.
Aluminium-Sølv-Legeringer indeholder ofte 1/3
Sølv. Legeringerne er haardere end rent Sølv og
lettere at gravere og benyttes til Bordservice.
Aluminium-Magnium-Legeringer udmærker sig
ved deres store Lethed samtidig med, at de er
lette at bearbejde. Legeringerne gaar ofte under
Navnet Magnalium og indeholder 10—20 %
Magnium. Legeringen har fundet nogen
Anvendelse i Luftskibsteknikken, men rummer en
Fare i dens ringe Styrke og Sejghed ved højere
Temperaturer.
Som Tilsætning bruges Aluminium til Zink,
Kobber og Jern. Aluminium virker her dels
som Afiltningsmiddel og giver, da Aluminiumilte
er flydende, tætte Støbninger, dels som farvende,
idet Aluminiums stærke hvidlige Farve har stor
Magt over de andre Metallers Farve, dels til
at give forøget Styrke.
I Forbindelse med Zink bruges Aluminium i
mindre Mængde i Forzinkningsbade for at give
de forzinkede Genstande et hvidligt Skær.
Aluminium-Kobber-Legeringer indeholder som
Regel indtil 10 % Aluminium. Dette virker over
for Kobber paa lgn. Maade, men kraftigere end
Tin, til at give Kobberet større Styrke, mindre
Sejghed og lysere Farve, og Legeringerne kaldes
derfor ofte Aluminiumbronzer. Man
skelner sædvanligvis mellem let Bronze, der
indeholder 10 % Aluminium, og tung Bronze,
der indeholder 5 % Aluminium. Den første
anvendes særlig, hvor det gælder om at opnaa
stor Styrke, den sidste, hvor man ønsker en
smuk, guldlignende Farve. Aluminiumbronzerne
egner sig kun daarligt til Støbning, da de
svinder stærkt og let optager fremmede Bestanddele
som Silicium af Digelvæggene.
Aluminium-Kobber-Zink-Legeringer med Kobber
og Zink i lgn. Forhold som i Messing kaldes
Aluminiummessing og indeholder indtil
4 % Aluminium. Legeringen er med tilstrækkelig
stort Aluminiumsindhold smedelig i mørk
Rødglødhede. Med noget Jernindhold og
mindre Mængder af Antimon og Tin gaar
Aluminiummessing i Handelen under Navnet
Duranametal, der p. Gr. a. sin store
Modstandsdygtighed over for kem. Angreb, sin Styrke og
Sejghed har fundet en Del Anvendelse inden for
Skibsbyggeriet.
Aluminium benyttes som Tilsætning til Støbejern
og Staal, men væsentlig kun for at virke
afiltende og for at give tætte Støbninger.
E. Th.
Aluminiummessing, se Aluminium-Legeringer.
Aluminiumnatriumfluorid, AlF3.3NaF, findes
i Naturen som Kryolit og kan ogsaa
fremstilles ved Kunst ved Inddampning af en
Blanding af 1 Molekyl Aluminiumhydroxyd og 3
Molekyler Soda med Flussyre og Ophedning af
Inddampningsresten. Det danner en hvid,
gennemskinnende Masse, der er uopløselig i Vand.
Som Kryolit finder det tekn. Anvendelse ved
Fabrikationen af Aluminium og i
Glasfabrikationen (Mælkeglas).
O. C.
Aluminiumnatriumklorid, se Aluminiumklorid.
Aluminiumoxyd, Aluminiumilte, Lerjord,
Al2O3, findes i Naturen som Korund,
Safir, Rubin og i mindre ren Tilstand som
Smergel. Kunstig fremstilles det i amorf
Tilstand ved Glødning af Aluminiumhydroxyd
(Lerjordhydrat), Ammoniakalun ell. andre
Aluminiumsalte af flygtige Syrer. Dets Vægtfylde
er, alt efter den Temp., hvorved det er
fremstillet, 3,75—3,99. Det amorfe A. er, naar det
ikke har været glødet stærkt, opløseligt i Syrer;
det danner i ren Tilstand et farveløst Pulver;
ophedes det i Knaldgasflammen, smelter det
og stivner ved Afkøling krystallinsk; det viser
da samme Forhold som Korund. I stærkt glødet
Tilstand er A. uopløseligt i Syrer, men opløses
i smeltende Alkalier ell. i smeltet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
