Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - altruistisk kaldes en Handling, der tjener til et andet Individs Vel uden Hensyn til, om eget Tarv fremmes derved - Altsohl, kgl. Fristad i Komitatet Sohl i Ungarn - Altstreng kaldes den anden Streng paa Violinen og den første Streng paa Altviolinen - Altstätten, By i det schweiziske Kanton Skt Gallen - àltum silentium (lat.), dyb Tavshed - Altvater ell. de mähriske Snebjerge, en Del af Sudeterne - Alt-Viola, se Bratsch - Altwasser, stor Landsby i den preussiske Prov. Schlesien - Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende nationale Retning i Tyskland i vor Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vederlag for Overlast ell. Hjælp, som det ene
Individ har tilføjet ell. ydet det andet. Denne
efter Omstændighederne lyst- eller ulystbetonede
Forestilling er Retfærdighedsfølelsen, og det ses
let, at den i høj Grad maa modvirke de enkelte
Individers egoistiske Overgreb og saaledes i
hvert Fald indirekte fremme den a. Handlen.
— Hertil kommer endnu, at der hos ethvert
Medlem af et Samfund under Omgivelsernes Indflydelse
udvikler sig en Selvfølelse, hvis Indhold er
Forestillingerne om Individets Forhold til og
Bet. for andre Mennesker. Selvfølelsen antager
to Former: Afhængigheds- eller Pligtfølelsen,
hvori indgaar Forestillingerne om, hvad
Samfundet kan fordre af Individet, og Æresfølelsen,
hvis Indhold er den Anerkendelse, Individet kan
paaregne hos Samfundet. Begge de nævnte
Følelser bidrager ligeledes til Fremme af a.
Handlinger, idet disse under visse Omstændigheder
netop er Individets Pligt, medens de i Almindelighed
vil vinde Anerkendelse, medføre Ros ell.
Belønning, hvor de ydes uden at være
paakrævede. En vis Rolle spiller endelig ogsaa de
sympatiske Følelser, d. v. s. Følelsestilstande, som
opstaar ved Iagttagelse af bestemte Affektytringer
hos andre Individer, hvorved analoge
Sindsbevægelser fremkaldes hos Betragteren. Disse
Følelser betinger den sympatiske Forstaaelse,
især Bevidstheden om andres Lidelser, hvilken
er en nødvendig Forudsætning for, at Individet
overhovedet skal træde hjælpende til. Dernæst
kan ogsaa den Glæde, som den a. Handling
vækker hos de Personer, der er Genstand for
den, sympatisk fremkalde Glæde hos den
Handlende; i hvert Fald for mange Mennesker er
denne Glæde ved at se andre glade et ikke
uvæsentligt Motiv.
I den udviklede menneskelige Bevidsthed vil
Motivet til den enkelte a. Handling som oftest
være et Sammenspil af fl. ell. færre af de nævnte
Følelser, som i hvert Fald klinger med, selv om
ogsaa en enkelt af dem fremtræder som
Hovedmotiv. Springer et Menneske f. Eks. i Vandet
for at redde en Druknende, kan den umiddelbare
Trang til at beskytte mod en overhængende
Fare vel være det afgørende, men helt undgaas
det næppe, at Bevidstheden om Pligt, Lysten til
at vinde Ære ved en Bedrift o. s. v. spiller med.
Imidlertid er det enkelte Individs Motiver til a.
Handlen fortrinsvis af en bestemt Art, idet den
individuelle Karakter netop beror paa, at
konstante Følelsesretninger medfører en konstant
Handlemaade. (Litt.: Mc Dougall,
Introduction to social psychology [London 1909];
Huther, »Allgemeine Charakterologie«
[Leipzig 1910]; Lehmann, »Den individuelle
sjælelige Udvikling« [Kjbhvn 1913]).
Alfr. L.
Altsohl (ung. Zólyom), kgl. Fristad i
Komitatet Sohl i Ungarn, Knudepunkt paa Jernbanen
Budapest—Ruttka, ligger ved Floderne Gran og
Slatina, har (1900) 7173 Indb., en gotisk Kirke,
12 Mineralkilder og driver nogen Industri. Ved
Byen ligger en Borg fra 14. Aarh. og i
Nærheden Badestedet Szliács med Mineralkilder.
G. Ht.
Altstreng kaldes den anden Streng paa
Violinen og den første Streng paa Altviolinen.
Altstätten, By i det schweiziske Kanton Skt
Gallen, 12 km S. f. Boden-Søen, ligger smukt i
470 m’s Højde paa Skraaningen af Kornberg og
omgivet af Vinbjerge, Frugthaver og Kornmarker
og har (1900) 8734 Indb. A. er Station paa
Jernbanelinien Rorschach-Chur og
Udgangspunkt for de to Postveje, der over Stoss og
Ruppen fører op i Kanton Appenzell.
G. Ht.
altum silentium (lat.), dyb Tavshed.
Altvater [↱altfa.tər] ell. de mähriske
Snebjerge, en Del af Sudeterne, er et Bjergland,
der ligner Harzen, med høje Klippemasser,
adskilte ved dybe Spalter, og nøgne, til Dels
mosbedækkede, afrundede Toppe af mere end
1300 m’s Højde; den højeste af disse er Grosse
A. (1490 m).
Alt-Viola, se Bratsch.
Altwasser, stor Landsby i den preussiske
Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Breslau, er et
Jernbaneknudepunkt og har en betydelig
Industri, især Jernstøberi og Maskinfabrikation samt
Kulgrubedrift. De tidligere Mineralkilder er
udtørrede. (1910) 17324 Indb.
G. Ht.
Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende
nationale Retning i Tyskland i vor Tid.
Forløbere herfor har dels været E. M. Arndt’s og
hans nærmeste Tilhængeres Hævdelse af
Tysklands Storhed paa Frihedskrigens Tid for 100
Aar siden, dels den stortyske Stræben, der
opkom 1848 og flg. Aar for et »siebzig Millionen
Reich«, der skulde omfatte, foruden det tyske
Forbunds Lande, hele det østerrig-ungarske
Monarki. I sin nuv. Form har den altyske
Bevægelse sin Oprindelse fra det »Allgemeiner
deutscher Verband«, som Afrikaforskeren E.
Peters grundlagde 1886 for at udvikle Tysklands
Kolonialherredømme og dermed skaffe ny
Markeder for dets voksende Storindustri.
Foreningen vantrivedes dog, men Tanken fornyedes, da
Misnøje over den tyske Regerings Aftale 1891
med England om Sansibars Overgivelse fremkaldte
Dannelse af »Alldeutscher Verband«, som
vilde uddybe Nationalfølelsen og lede det tyske
Folk henimod Opgaver, som stemmer med dets
Stilling som Verdensmagt, især mod en
kraftig Kolonial- og Udenrigspolitik, samt værne
Tyskerne uden for Riget, særlig i Østerrig og
Ungarn, og fremme Tyskhedens Sag i Riget over
for Polakker og andre Folkeslag. Altyskerne
ønsker en Sammenslutning af alle Tyskere hele
Verden over, et inderligt Forbund med det
østerrig-ungarske Monarki og en mellemeuropæisk
Toldforening, der ogsaa bør omfatte begge
Nederlandene og Schweiz. De har tidligere agiteret
for den tyske Flaades Udvikling og for
Modstand imod Polakkerne i Posen, og de tog aabent
Parti for Boerne, da disse 1899 begyndte Krig
mod England. Ligeledes tog Foreningen 1905
ff. Ordet for en kraftig Politik i Marokko over
for Frankrig, og den har gentagne Gange
udspredt frække Sigtelser imod Danmark for at
nære tyskfjendtlige Planer. Den kæmpede 1910
mod den ny Forfatning for Elsass Lothringen,
fordi den gav Landet en virkelig politisk
Selvstændighed, og har kraftig understøttet
Lovgivningen om Tvangsekspropriation i Posen, samt
om Forbud mod Brugen af ikke-tyske Sprog i
allehaande offentlige Forsamlinger. I den tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
