Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alston, By i det engelske Grevskab, Cumberland - Alstonin, Klorogenin - Alstonit, d.s.s. Bromlit - Alströmer, Jonas, sv. Industrimand, (1685-1761) - Al-Sufi, Abu'l Husain, Abd al-Rahman ibn 'Umar, persisk Astronom (903-86) - Alsvinn, i nordisk Gudetro en af Solens Heste - Alsædsjord, Jord der Aar efter Aar blev tilsaaet med Korn - Alt, Altstemme, den næsthøjeste af de fire Hovedklasser af den menneskelige Stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilhørende Greenwich Hospital i London, havde
tidligere stor Bet., men er nu næsten udtømte.
G. Ht.
Alstonin, Klorogenin, C21H20N2O4, et
Alkaloid i Alstonia constricta F. Müll., en til
Apocynaceernes Fam. hørende Plante; det
danner et brunt Pulver, der let opløser sig i
Alkohol. A. er brugt som Lægemiddel ved Tyfus
og intermitterende Febre.
E. K.
Alstonit, d. s. s. Bromlit.
Alströmer [↱al-], Jonas, sv. Industrimand,
(1685—1761), fødtes af fattige Forældre i
Alingsås, efter hvilken By han siden antog Navnet
Alström. Først 1751 fik han Navnet A., da han
adledes. Ganske ung kom han i Lære og brugte
flittigt al sin Fritid til at udvide sine Kundskaber.
1707 rejste han med en Ungdomsven til London
og blev Fuldmægtig i dennes Forretning. Siden
overtog A. Forretningen og skaffede sig hurtig
Formue. Han blev snart klar over, at det var
Industrien, som gjorde England rigt, og da han
samtidig saa, hvor mange engelske Fabriksvarer
der gik til Sverige, slog det ned i ham, at
lignende Velstandskilder burde han skabe for
Sverige. Han rejste hjem, men saa snart, at Tiden
(Karl XII’s) ikke egnede sig for store Reformer
i fredelig Idræt. Han benyttede dog et Par Aar
til at rejse omkr. i Sverige og undersøge
de bedrøvelige Tilstande. 1719 var han
paany i England, hvor han nu for sine store
Fremtidsplaners Skyld i over et Aar rejste til alle
de større Fabriksbyer og gjorde sine Iagttagelser.
1723 forlod han for bestandig England og
studerede derefter Industrien i Holland,
Frankrig m. fl. Lande og hvervede Arbejdere til at
rejse med hjem. Desuden førte han — trods
strengt Udførselsforbud — Maskiner og
Raavarer med sig til Sverige. Disse store
Forberedelser slugte hele A.’s Formue. Det
lykkedes ham imidlertid at faa dannet et »Societet«
med selve Kong Frederik som »Gouverneur«, og
han udsaa sin Fødeby Alingsås til det Sted, hvor
de store Planer skulde føres ud i Livet, som —
med nogen Overdrivelse — har skaffet ham
Navnet »svenska slöjdernas fader«. A. viste
sig nu og altid som en udmærket Initiativtager,
men han havde ikke den nødvendige praktiske
Industrierfaring, og derfor var det mest den
overordentlig store Støtte fra det Offentliges Side,
som skaffede hans Industrianlæg Blomstring.
Stænderne og Regeringen gav ham de mest vidtstrakte
Privilegier, og efterhaanden opstod der i
Alingsås Spinderier, Bomuldsvæverier,
Strømpefabrikker, Silkefarverier o. s. v., saa det
ubetydelige Alingsås hurtig fik sit Indbyggerantal
forøget fra 300 til 1800. Han fik ogsaa anlagt
det første Raffinaderi (i Gøteborg) og det første
engelske Garveri (i Stockholm). — Oktbr 1723
var A. gaaet i Land i Gøteborg med sin dyre
Last, og 37 Aar senere sysselsattes der 18000
Personer ved svenske Væverier. Senere Tiders
Forskning har i fl. Henseender øvet ret skarp
Kritik mod A.’s Virksomhed, men alle har dog
maattet prise ham for, at han, saa langt det var
muligt, grundede den Industri, han skabte, paa
indenlandske Raastoffer. Han lod hente Faar
fra England, Spanien og Marokko og skabte
dermed en indenlandsk Faareavl til Industriens
Brug. Han lod i stor Udstrækning dyrke de
Planter, som behøvedes til Farverierne. Han
lærte ogsaa Svenskerne at dyrke Kartofler. —
Men da hans Industri støttedes ved Told- og
Skattefrihed, Monopoler og Statstilskud, blev
Fabrikaterne efterhaanden baade ringere og
dyrere. Og da Tilbageslaget mod dette merkantile
System kom i 1760’erne, gik det hurtigt ned
ad Bakke med A.’s Industri, som ogsaa led
under, at A. selv kun sjældent opholdt sig i
Alingsås, men mest i Stockholm »for at
overvaage Societetets Interesser«. En mægtig
Ildebrand hærgede 1749 Alingsås og ødelagde fl.
af A.’s Anlæg. I 1750’erne havde Alingsås paa
ny en kort Blomstring under den duelige
Underdirektør Nyrén, men Tilvirkningsværdien, som
1765 endnu var 250000 Daler, sank 1788 til 17000
Rigsdaler. Ny Ildebrand gjorde sit til
Tilbagegangen, og 1847 ophørte Fabriksdriften helt.
A. viste ogsaa stor Interesse for sv. Videnskab
og var saaledes med til at stifte »Vetenskapsakademien«
(1739), og var i det hele opfyldt
af brændende Iver for sit Lands Vel.
Regeringen hædrede ham derfor paa mange Maader
og adlede ham til sidst 1751. A.’s største Bet.
ligger i den Vækkelse, han gav den svenske
Næringsflid, og i Energi, Gudsfrygt og
Fædrelandskærlighed var han et lysende Eksempel,
som senere Tider gerne peger hen paa. (Litt.:
G. H. Stråle, »Alingsås manufakturverk«
[1884]).
A. M. D.
Al-Sufi, Abu’l Husain ’Abd al-Rahman ibn
’Umar, persisk Astronom (903—86), levede i
stor Anseelse ved Hoffet i Schiraz og Bagdad.
Han har bestemt Aarets Længde, beregnet
Planettabeller og foretaget geodætiske Maalinger.
Men mest bekendt er han blevet ved sin
Stjernekatalog med 1018 Stjerner henførte til Aaret 964.
Det værdifulde ved denne Katalog er, at den giver
et Billede af Fiksstjernehimmelen, saaledes som
den viste sig i 10. Aarh., idet A. har lagt
Hovedvægten paa at bestemme Stjernernes Lysstyrke.
I denne Katalog nævnes for første Gang
Andromeda-Taagen, der ikke blev kendt i Europa før
1612. Katalogen er udg. af Schjellerup:
Descriplion des étoiles fixes, Skt Petersborg
1874, efter et arab. Haandskrift tilhørende »Det
kgl. Bibliotek« i Kbhvn, kopieret 1601 efter et
Haandskrift, som 1013 blev afskrevet direkte
efter A.’s Eksemplar, sammenholdt med et
Haandskrift tilhørende det kejserlige Bibliotek
i Skt Petersborg.
J. Fr. S.
Alsvinn [↱al-], i nordisk Gudetro en af Solens
Heste; egl. »den meget hurtige« (af allr, hel, og
svinnr, hurtig); den anden hed Aarvak, »den
aarvaagne«.
A. O.
Alsædsjord kaldtes den ved Byerne og
Gaardene liggende Jord, der Aar efter Aar blev
tilsaaet med Korn. Indtil Kristendommens
Indførelse var i Norden den Jord, der overhovedet
dyrkedes, A., der altsaa ikke hvilede, men stadig
bar Korn, som Regel skiftevis Vaarrug og 6-radet
Byg, undertiden Byg alene. A. fandtes pletvis
i Nord- og Vestjylland til ind i forrige Aarh.
H. H-l.
Alt, Altstemme (ital.: alto, contr’alto,
fr.: haute-contre), den næsthøjeste af de fire
Hovedklasser af den menneskelige Stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
