Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alrø, lille Ø i Mundingen af Horsens Fjord - Als (af Tyskerne kaldet Alsen), Ø i Lillebælt - Als, Sogneby i det østlige Nørrejylland ved Kattegat, Hindsted Herred - Als, Iver, dansk Skuespiller (1722-70). - Als, Peder, dansk Maler, (1727-1776)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Agerbrug samt noget Fiskeri og Skibsfart.
Midt paa Øen ligger A. Kirke (uden Taarn). A.
udgør et eget Sogn under Hads Herred, Aarhus
Amt.
H. W.
Als (af Tyskerne kaldet Alsen), Ø i
Lillebælt, skilt fra Halvøen Sundeved i
Sønderjylland ved Als-Sund og hørende til Kredsen
Sonderburg, Regierungsbezirk Schleswig, i den
preussiske Prov. Schleswig-Holstein. Øen ligger
mellem c. 55° 5′ og 54° 51′ n. Br., er c. 30 km
lang og c. 16 km paa det bredeste St. samt
har et Areal af 321 km2; dens 29200 Indb. (1910),
hvoraf c. 13000 i Flækkerne Nordborg og
Augustenborg samt Byen Sønderborg, taler næsten
alle Dansk. Øens udbuede Østkyst er temmelig
ensformig og uden Indskæringer og er,
ligesom Syd- og Nordkysten, omgivet af Grunde,
medens Vestkysten langs Als-Sund er meget
stærkt indskaaret med en Mængde, for det
meste smalle og langstrakte Smaavige og Fjorde
og gode Landingspladser; af Indskæringerne
nævner vi fra N. til S. Stegsvig, Stevning Nor
og den dybe Augustenborg Fjord, der
skærer ind mod SØ. og adskilles fra Als-Sund
ved den Halvø, hvorpaa Sønderborg ligger, og
som mod N. ender i Arnkilsøre; Fjorden
afgiver en ypperlig Havn og afsætter selv fl.
Arme mod Ø.; endelig er der paa Sydsiden
den ligeledes dybe Fjord Hørup Hav, som
mod S. begrænses af Halvøen Kegnæs (Kejnæs),
der kun ved en ganske smal Landstrimmel,
Draget, staar i Forbindelse med Øen. A. er
bakket og bølgeformet, i Midten gaar der en
Rk. Bakker (hvoraf den højeste, Høgebjerg [80,6
m], ligger c. 5 km NØ. for Augustenborg), som
falder jævnt af navnlig til Vest- og
Sydvestkysten. Øen er særdeles frugtbar og veldyrket;
kun ved Stranden er der hist og her nogle
Sandpletter; adskillige Partier af Øen hører
ogsaa til de højest skyldsatte Dele af Nordslesvig.
Indbyggerne er derfor gennemgaaende
velhavende, og overalt paa Øen ses Haver; hvad
Avlen af Træfrugt angaar, staar A. lige med
Taasinge; paa store Skove (Bøg) er A. ikke rig
(kun Nørreskoven mod NØ. og Sønderskoven
ved Sønderborg); derimod har den talrige
Smaaskove, især paa Østkysten. Mod N. ligger
Flækken Nordborg, i Midten Flækken
Augustenborg og mod SV. Øens eneste Købstad,
Sønderborg, ved det smalleste St. af
Als-Sund, over hvilket der fører en c. 233 m lang
Pontonbro til Sundeved; de Befæstninger, som
Tyskerne efter 1864 lagde om Byen, og som
ogsaa omfattede Dybbøl, er nu nedlagte. Fra
Mummark og Fynshav paa Østkysten er der
Overfart resp. til Ærø og Fyn. — Før
Adskillelsen fra Danmark var A. delt i 3 Herreder,
Nørre, Augustenborg og Sønder Herred, og i
2 Amter, Nordborg og Sønderborg Amt; til det
første hørte ogsaa Ærø, til det sidste en Del af
Sundeved. I gejstlig Henseende hørte A. i
Middelalderen og den nyere Tid til Fyns Stift, men
fra 1819 blev den tillige med Ærø gjort til
et eget Bispedømme, der dog lige til
Adskillelsen vedblev at staa umiddelbart under
Kongeriget. — I Middelalderen var Øens Besiddelse
ofte omstridt mellem de danske Konger og
Abels Slægt; efter dennes Uddøen kom den ind
under de holstenske Grever. Vel kom den
tilbage til Danmark under Christian I, men ved
Delingen 1564 fik Frederik II’s Broder Hans
den Yngre Øen, dog ikke som regerende Herre.
De mange Linier, der opstod efter Hans,
uddøde efterhaanden, og deres Godser vendte lidt
efter lidt ved Arv ell. Køb tilbage til Kronen;
men Linien Augustenborg fortsattes og havde
stadig betydelige Godser paa A. Da Hertug
Christian August af Augustenborg 1848 deltog
i det slesvig-holstenske Oprør, inddroges ell.
afkøbtes disse Godser ham og blev kongelige
Domæner, som dog efterhaanden blev bortsolgte.
Under de slesvigske Krige spillede A.
en vigtig Rolle (se Dansk-tyske Krige);
29. Juni 1864 erobredes den af Preusserne, som
beholdt den tillige med Hertugdømmerne ved
Prag-Freden 1866. Se Kortet »Slesvig«.
H. W.
Als, Sogneby i det østlige Nørrejylland ved
Kattegat, Als Sogn, Hindsted Herred, Aalborg
Amt, c. 37 km SØ. f. Aalborg, har Kirke, Skole,
Sparekasse, Vandværk, Andelsmejeri,
Købmandshandel, Badehotel m. m. og 1. Febr 1911 400
Indb. (1906: 379). Sydligere ved Kysten ved
Nordsiden af Indløbet til Mariager Fjord ligger
Toldassistentstationen og Udskibningsstedet
Alsodde med Lodshuse og Fyr.
H. W.
Als, Iver, dansk Skuespiller (1722—70). A.
optraadte 1747 ved Thielo’s Trup i Læderstræde,
spillede her bl. a. »Den politiske Kandestøber«
til Holberg’s store Tilfredshed, fulgte af
»personlige Grunde« ikke med til Kongens Nytorv,
men et Par Aar senere vendte han tilbage til
Skuepladsen og debuterede 12. Febr 1751 som
Per Andersen (ɔ: Arnolphe) i »Fruentimmerskolen«.
Snart efter blev han tillige Inspektør
ved Komediehuset og viste sig i denne Stilling
som en paapassende og tillige selvraadig
Embedsmand, hvis myndige Væsen ikke altid
forligtes med Direktionen; han synes at have
været en paa egne saavel som paa sin Stands
Vegne ærekær Mand. — Efter hans Roller at
dømme, har han forstaaet at omsætte sin
Ærekærhed til den adelsyge Borgers og Don Ranudo’s
Adelsgalskab, lige saavel som med myndig
Alvor at fylde de strenge Fædre, lige fra de
holbergske Jeronimus’er til Tragediens Cato,
at overdrive sin Nøjagtighed til Pedantens
Stivhed som at harcellere over Selvraadighedens
ynksomme Forløb hos Arnolphe i »Fruentimmerskolen«
og hos Herman v. Bremen i »Den
politiske Kandestøber«.
A. A.
Als, Peder, dansk Maler, f. i Kbhvn 16.
Maj 1727, d. smst. 8. Juli 1776. Ganske ung blev
han Lærling af Pilo og af Kunstakademiet, hvis
store Guldmedaille han 1755 vandt ved Maleriet
»Loth og hans Hustru«; med Akademiets Stipendium
rejste han næste Aar til Rom, hvor han
blev i fem Aar, traadte i Venskabsforhold til
Wiedewelt og Winckelmann, malede under
Rafael Mengs og blev en ivrig Tilhænger af den
nyklassiske Retning. I Rom udførte han en
Del Portrætter, deriblandt det smukke af
Wiedewelt, der nu findes i Kunstakademiets
Samling, og nogle historiske Kompositioner, men
var dog mest optaget af at kopiere Værker af
de italienske Renaissancemestre; derpaa
studerede han et Aarstid i Paris. Efter sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
