- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
560

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almukàntaràth, en Lillecirkel, parallel med Horisonten - Al-muminin (arab.), de Troende - Almuñézar, By i Sydspanien - Alnarp er Navnet paa den ene af Sveriges 2 Landbohøjskoler - al número (ital.), efter Antallet - Alnus, Slægt af Birkefam, større Buske ell. Træer - Alnwick, By i Northumberland, England, - Alnæs, Eyvind, norsk Musiker, f. i Fredrikstad 29. Apr. 1872

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saavel m. H. t. politisk Indflydelse hos Almuen
som til økonomisk Udbytte; det gik i begge
Retninger stærkt tilbage, navnlig efter at
Konkurrencen med det af den bekendte Politiker
Søren Jaabæk 1865 grundlagte »Folketidende«
og med det i samme Spor fra 1868 udkommende
»Verdens Gang« i 1870’erne begyndte at gøre
sig gældende. A. udgik i sine Velmagtsdage
omkr. 1870 i indtil 22000 Eksemplarer. Opr.
var det liberalt, men blev efterhaanden mere
konservativt og var efter Rigsretstiden 1883—84
udpræget Højre.
K. V. H.

Almukantarath, en Lillecirkel, parallel med
Horisonten.

Al-muminin (arab.), de Troende.
»Emir-al-muminin« ɔ: »de Troendes Behersker« er
Kalifernes Titel.
J. Ø.

Almuñézar [almur’njæþar], By i Sydspanien,
Prov. Granada, ligger 62 km S. f. Granada ved
Middelhavet. (1900) 8797 Indb. A. er en
gammeldags By med en lille Havn og en gammel
maurisk Borg.

Alnarp [↱al-] er Navnet paa den ene af
Sveriges 2 Landbohøjskoler; den er anlagt paa
Statsdomænen A., ikke langt fra Malmø ved
Åkarp Station og aabnet 1862. Bestyrelsen, i
hvilken Skolens Forstander har Sæde, udnævnes
af Kongen. Det store Avlsbrug, c. 540 ha,
styres af Forstanderen for Skolen og benyttes
som Hjælpemiddel for Undervisningen. Skolens
Forstander fra dens Oprettelse var Prof.
Hjalmar Nathorst, der 1886 afløstes af Prof., Dr.
phil.
H. Winberg, der atter 1911 afløstes af
Prof., Dr. phil. M. Weibull.

Ifølge den oprindelige Plan omfattede Skolen
2 Afdelinger, en højere, hvor Hovedvægten laa
paa den teoretiske Undervisning, og en lavere,
hvor Hovedvægten laa paa den praktiske
Uddannelse gennem stadig Deltagelse i det praktiske
Arbejde paa Avlsgaarden. Senere er tilkommet
endnu et højere og lavere Kursus i Mejeribrug,
en Afdeling for Havebrugsundervisning
og en Beslagskole.

Undervisningskursuset i den højere
Landbrugsafdeling
er ifølge Planen toaarigt.
Det omfatter Forelæsninger, Øvelser og
Ekskursioner. De første omfatter bl. a. Kemi,
Anatomi, Fysiologi, almindelig Plantelære,
Landmaaling og Tegning, Geologi, Fysik og Meteorologi,
praktisk Matematik, alm. Havebrug,
Beslaglære og Zoologi, Landbrugsmaskiner og
-redskaber, Landøkonomi, Husdyrbrug, Ydrelære,
Husdyrenes Sygdomme, Mejeribrug, Agrikulturkemi,
speciel Botanik, speciel Havebrugslære,
Landbrugsbogholderi, Skovbrugslære,
Nationaløkonomi, Landbrugsbygninger og enkelte
andre Fag.

1912 blev der til den højere Undervisning
knyttet et etaarigt Fortsættelseskursus for
Uddannelsen af Lærere og Konsulenter; det
omfatter 3 Afdelinger, nemlig en Jordbrugs-, en
Husdyrbrugs- og en Mejeriafdeling.
H. H.-l.

al numero (ital.), efter Antallet, til Adskillelse
fra al marco.

Alnus [↱al-] Tournef. (Æl, norsk Or), Slægt
af Birkefam,, større Buske ell. Træer med
tandede ell. savtakkede Blade. Knopperne er
stilkede, med 2—3 læderagtige Knopskæl, der som
Regel ikke er taglagte. Raklerne udvikles oftest
Aaret før de blomstrer; de overvintrer nøgne
og blomstrer før Løvspring. Hanraklen ligner
Birkens; Blomsterne har 4 Støvdragere.
Hunraklerne har tykke og 5-lappede Dækskæl, inden
for hvilke findes 2 nøgne Støvveje, hver med
2 Grifler. Af Frugtknudens 2 Æg kommer kun
det ene til Udvikling; Frugten er en
sammentrykt Nød, uden ell. med en af svampet Væv
dannet Kant. Under Nøddernes Udvikling
lukker de snart helt træagtige Dækskæl sig om
dem; senere aabner de sig, saa at Frugterne
kan spredes. De kogleagtige Hunrakler kan
længe blive siddende paa Træet. 14 Arter. De
vigtigste er A. glutinosa (L.) Gärtner (Rød Æl)
og A. incana De Candolle (Hvid ell. Graa
Æl
), der begge er meget anvendte Skovtræer
(se Æl); ogsaa for Havebruget er de af Bet.
Det sidste gælder ogsaa A. cordata Desf. med
store, hjertedannede og meget fint takkede
Blade; den har hjemme i Italien, paa Korsika
og i Kaukasus.
A. M.

Frilandstræer er flg.: A. cordata med smukke,
blanke Blade. A. glutinosa (Rød Æl),
Europa, Asien og Nordafrika, højt Træ med
mørkegrønt Løv, der holder sig længe grønt om
Efteraaret; egner sig til Dyrkning paa fugtig
Bund. A. gl. laciniata, mellemhøjt Træ med
smukke, dybt og regelmæssigt fligede Blade. A.
incana
De Candolle (Hvid ell. Graa Æl),
Europa, med ægdannede, paa Undersiden
graalig-grønne Blade. Finder udstrakt Anvendelse
til Mellemplantning i Læbælter, navnlig paa let
og sandmuldet mager Jord p. Gr. a. dens
forbavsende frodige Vækst under saadanne
Forhold. Utvivlsomt skyldes dette den kraftige
Vegetation af Bakterieknolde, som plejer at
fremkomme paa Hvid-Ællens Rødder under disse
Vækstbetingelser. A. i. incisa, har smukke, dybt
indskaarne, spidsfligede Blade. Denne og A.
gl. laciniata
er af god Virkning i Trægrupper
med fligetbladede Former. Formering sker ved
Frø og Varieteterne ved Aflægning.
L. H.

Alnwick [↱änik], By i Northumberland,
England, smukt beliggende ved den lille Flod Aln,
8 km ovf. dennes Munding i Nordsøen. Den har
(1911) 7041 Indb., Bryggerier, Tobaksfabrikker
og Kornhandel. Ovf. Byen ligger A.-Castle,
Hertugerne af Northumberlands Borg siden 1309,
og i endnu ældre Tid en vigtig Grænsefæstning
i Krigene med Skotland. Slottet er dog
gentagne Gange ombygget, sidst 1854 i delvis ital.
Stil, og har derved tabt sin hist. Karakter; det
indeholder en værdifuld Maleri- og
Antikvitetssamling.
G. Ht.

Alnæs, Eyvind, norsk Musiker, f. i
Fredrikstad 29. Apr. 1872, Elev af Musikskolen i
Kria, Iver Holter og Musikkonservatoriet i
Leipzig (Reinecke og Ruthardt). Han blev 1895 ansat
som Organist i Drammen og 1907 ved Uranienborg
Kirke i Kria; har siden 1905 tillige været
Instruktør for Kria Haandværkersangforening.
A. har komponeret en Symfoni, symfoniske
Variationer for Orkester, Suite for Violin og
Klaver, talrige Romancer, Mandskor og
Klaverstykker m. v. A. indtager en fremtrædende
Plads bl. de yngre norske Komponister og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free