Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almquist, Carl Jonas Love, sv. Forf.,(1793-1866) - Almquist, Erik Jonas, sv. teologisk Forf. (1729-1808) - Almquist, Ester, sv. Malerinde, f. 3. Novbr 1863 i Bromma - Almquist, Gustaf Fridolf, sv. Embedsmand (1814-86) - Almstrom, Adolf Fredrik Robert, sv. Industrimand og Politiker, (1834-1911)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Haab om at opnaa et godt Præstekald gik
ikke i Opfyldelse. Et Par Aar derefter deltog
han i en Konkurrence om et Professorat i
Æstetik og moderne Sprog i Lund, men skønt
hans Venner anstrengte sig af al Formue for
at hjælpe ham til det, sejrede hans Konkurrent.
Dette tog han sig meget nær; og i hans
Forfatterskab indtræder nu en tydelig Vending;
før havde det æstetiske haft Overvægten;
fra nu af bliver det samfundsreformatoriske
fremherskende. I en lang Række Skrifter,
saavel i Digtningens som i Afhandlingens Form,
retter han dristige Angreb paa snart sagt alle
hævdvundne Ideer og Institutioner i Samtiden.
»Amorina« (allerede delvis trykt 1822, men da
tilintetgjort paa Foranledning af hans
Farbroder, Biskop A.), som opkaster Problemet om
Forbryderens Tilregnelighed, vakte mindre
Opmærksomhed. Anderledes gik det Novellen »Det
går an« med sit Angreb paa den vedtagne
Form for Ægteskabet; den fremkaldte, foruden
en hidsig Kamp i Pressen, en Række Stridsskrifter,
de fleste rettede imod A. Da han var
præsteviet, blev han endog indstævnet for
Upsala Domkapitel, hvor han dog slap med en
Formaning. Imidlertid maatte han af fl. Grunde
opgive sin Stilling ved »Nya elementarskolan«
og var nu henvist til at leve af sin Pen; sin
digteriske Virksomhed fortsatte han, men blev
desuden Medarbejder ved det oppositionelle
»Aftonbladet«. Trods en forceret Produktion blev
hans økonomiske Stilling imidlertid mere og
mere fortvivlet; til sidst indlod han sig med en
berygtet Aagerkarl, v. Scheven, og i sine
Transaktioner med ham synes han ganske vist ikke
at have været helt klar over Grænserne mellem
tilladeligt og utilladeligt. Juni 1851 flygtede A.
pludselig fra Sverige og begav sig over
Danmark til Amerika; straks efter fremkom der
Rygter om, at han havde forsøgt at tage v.
Scheven af Dage ved Gift. Han blev virkelig
ogsaa anklaget for Retten, og Præsteembedet
blev ham fradømt; der synes imidlertid ikke
at foreligge mindste Bevis for, at A. har
begaaet den Forbrydelse, han anklagedes for.
I Amerika opholdt A. sig c. 14 Aar; om hans
Liv og Virksomhed der er saa godt som intet
oplyst. Han ernærede sig mest ved Undervisning
og Journalistik, men fortsatte ogsaa sin
tidligere Skribentvirksomhed. 1865 kom han
tilbage til Europa og bosatte sig i Bremen under
Navn af K. Westermann. Her døde han, ensom
og ukendt, paa et Hospital; 1901 førtes hans Lig
til Sverige.
A.’s Forfatterskab er overordentlig mangesidigt:
episk, lyrisk og dramatisk Digtning;
etiske, æstetiske og sociale Essayer,
Dagbladsartikler, Lærebøger — ja endog som
Komponist er han optraadt med en Del Sange (»songs«
kalder han dem), som ofte er af en ejendommelig
Skønhed. Hans Hovedværk er »Törnrosens
bok« (udkom fra 1832 til 1850), en broget
Samling Afhandlinger og Digtninger, højst
fantastiske, ofte bizarre, men lige saa ofte højst
indtagende. I ydre Henseende sammenholdes disse
af en Ramme: paa »Jagtslottet« samles en
Kreds af interessante Mennesker, der oplæser
deres Værker og diskuterer forskellige Materier;
den indre Enhed udgøres af det Helhedssyn
paa Menneskelivet i alle dets Faser, som A. vil
hævde ved alle sine Skrifter. Størst er A. som
Folkelivsskildrer, han er Grundlæggeren af den
svenske Bondenovelle, og »Kapellet«, »Skällnora
qvarn« og fremfor alt »Grimstahamns nybygge«
læses og beundres den Dag i Dag; en
Folkelivsskildring er ogsaa »Det går an«, skønt
Tendensen her er det væsentlige: A. kræver større
Uafhængighed for Ægtefællerne, navnlig
fuldstændig økonomisk Uafhængighed, samtidig med
ot han kræver et renere, sædeligere Syn paa
Ægteskabet. Den Dag i Dag er A. et Modsigelsens
Tegn; at han er genial, benægtes næppe
mere, men Dommen falder dog højst forsk.
ud; medens nogle finder, at han er blevet
overvurderet af sin Samtid, mener andre, at »først
om hundrede Aar vil Svenskerne forstaa A.’s
Overlegenhed og yde hans store Fortjenester
Retfærdighed«. (Litt.: A. er en Hovedfigur i alle
Fremstillinger af Sveriges Litt. mellem 1820 og
1850, saaledes O. Sylwan, »Sveriges literatur
vid adertonhundratalets midt«, J. Mortensen,
»Från Aftonbladet till Röda rummet«; V.
Vedel, »Sv. Romantik«. Foruden ældre
Biografier af Lysander og Ahnfeldt kan nævnes
Ellen Key, »Sveriges modernaste diktare«
(1897), Joh. Mortensen, »C. J. L.
Almquist« (1907) og A. H. Bergholm, »Studier
öfver C. J. L. A.« (1902). — En samlet Udgave
af A.’s Skrifter foreligger ikke; det bedste
Udvalg er givet af R. G.-son Berg (1902—05). —
Kun enkelte af hans Skr. er overs. paa Dansk,
deriblandt »Det går an« og »Grimstahamns
nybygge«).
I. F-H.
Almquist, Erik Jonas, sv. teologisk Forf.
(1729—1808). Kun 12 Aar gl. blev A. Student
ved Upsala Univ. 61 Aar gl. blev han uden
Ansøgning Prof. i Dogmatik i Upsala. A. var
paa een Gang usædvanlig lærd og from og vakte
det teologiske Studium til nyt Liv. Hans Bøger
(f. Eks. Commentarius in Theses Ernesti, 1804)
var endnu længe efter hans Død den teologiske
Uddannelses Grundpiller i Sverige.
A. M. D.
Almquist, Ester, sv. Malerinde, f. 3. Novbr
1863 i Bromma. Fra 1897 har hun udstillet
Landskabsbilleder; særlig Lykke har hun gjort
med sine let stiliserede, stemningsfulde
Aftenlandskaber. I Museet i Göteborg ses
»Solnedgang« (1900) og et Portræt. A. raderer ogsaa.
A. Hk.
Almquist, Gustaf Fridolf, Halvbroder
til C. J. L. A., sv. Embedsmand (1814—86),
gjorde sig som Generaldirektør for Fængselsvæsenet
1867—85 kendt for sin store Humanitet
og reformerede i udstrakt Grad de sv. Fængsler
med ordnet Skoleundervisning o. l., ligesom
han udførte et stort Arbejde for at rejse de
Faldne. 1871—79 var A. Medlem af Første
Kammer.
A. M. D.
Almström, Adolf Fredrik Robert, sv.
Industrimand og Politiker, f. 19. Aug. 1834,
d. 17. Septbr 1911. A. blev tidlig faderløs og
maatte da selv tjene sit Brød. Han fik 16 Aar
gi. Plads ved Rörstrands Porcelænsfabrik (i
Stockholm) og arbejdede sig der op, saa han
1893 blev den store Virksomheds Chef. Han
indførte fl. ny Tilvirkningsmetoder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
