- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
544

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allinge-Sandvig, to Købstæder paa Bornholms Nordøstspids - Allingham, Helen, f. Paterson, eng. Malerinde, er f. 26. Septbr 1848 - Allingham, William, eng. Digter (1828-89).

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Allinge, saaledes Kirken, som vistnok
oprindelig stammer fra c. 1500 — paa Kirkegaarden
ved Kirken findes en smuk Runesten,
»Kongevejsstenen« —, det 1881 opførte Raad-, Ting-
og Arresthus, en Borgerskole, teknisk Skole,
Realskolen, Fattighuset, Posthuset,
Toldkammerbygningen og fl. Missionshuse; i Sandvig er der
en Borgerskole, et Baptistkapel og et
Missionshus. Kommunens Hovederhverv er Skibsfart og
Fiskeri, desuden er det store Besøg af Turister
og Sommergæster (især Tyske) en betydelig
Indtægtskilde, men den egl. Grund til dens
Vækst i de senere Aar er de store Granitbrud.
Af industriel Virksomhed nævnes et
Dampskæreri, nogle Silderøgerier og Salterier, et
Bryggeri m. m. Begge Byer har Havne, der
er anlagte i 19. Aarh., den største er Allinges,
hvis Yderhavn er indtil 3,7 m dyb. Kommunens
Handelsflaade bestod 1910 af 20 Skibe (hvoraf
2 Motorskibe) med i alt 447 Tons Dr.; i
udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 457 Skibe
med 3881 og for Udgaaende 499 Skibe med
25479 t Gods (Granit), i indenrigsk Fart indkom
491 og udgik 344 Skibe med henh. 3802 og
8512 t Gods. Der er en Sparekasse og en
Diskontobank. I gejstlig Henseende udgør
Kommunen eet Pastorat med Olsker Sogn, i verdslig
Henseende hører den med Landdistrikt til
Hammershus Birk, hvis Birkedommer tillige er
Byfoged i Hasle og Herredsfoged i Nørre
Herred; ellers bestaar Kommunens Øvrighed af et
Byraad, der dannes af en Borgmester og 7
valgte Medlemmer samt 1 Medlem for
Landdistriktet. Kommunen hører til 4.
Landstingskreds og Amtets 1. Folketingskreds, Bornholms
Amtstuedistrikt og Øens nordøstlige Lægedistrikt
samt 6. Udskrivningskreds’ 8. Lægd.

illustration placeholder
Allinge

1 Teknisk Skole
2 Savværk
3 Toldkammer
4 Afholdshotel
5 Hotel du Nord
6 Höiers Hotel
7 Posthus og Telegrafst
8 Raadhus
9 Kirke
10 Skoler
11 Hotel Allinge
12 Apotek

illustration placeholder
Sandvig

1. Arresthus
2. Brevsamlingshus
3. Kapel
4. Missionshus
5. Skole

Historie. Baade A. (gl. Form: »Alandt«
og »Alende«) og Sandvig, som i Middelalderen
har haft nogen Betydning som Overfartssteder til
Skaane, har været Fiskerlejer til langt op i
den nyere Tid, ja endnu 1767 kaldes de
Fiskerlejer uden Købstadsfrihed, »om og de af nogle
anses for Købstæder, fordi der handles, lades
og losses, saa og haves siden 1708 et
Borger-Compagnie« (Danske Atlas); 1810 hedder det:
»A. og Sandvig Købstadsrettighed har først i
de senere Tider været indirekte tilstaaet«. De
har saaledes maaske aldrig formelt faaet
Købstadrettigheder.
H. W.

Allingham [↱ä£iŋ(h)əm], Helen, f.
Paterson, eng. Malerinde (gift med Digteren William
A.), er f. 26. Septbr 1848 i Burton-upon-Trent
(Staffordshire). Uddannet paa Birminghams
Tegneskole, Londons Akademi og under
Studieophold i Italien. 1874 udstillede hun bl. a.
»Malkepigen« (Dudley-Gal.) og derefter en Rk.
andre Genrestykker, der vandt Bifald ved
Friskhed i Opfattelsen og malerisk Kraft. Særlig
bekendt er hendes Portræt af Carlyle (1882).
Hun har ogsaa udfoldet en betydelig Virksomhed
i Illustrationsfaget (til Tidsskr. The Graphic
o. a. m.).
A. Hk.

Allingham [↱ä£iŋ(h)em], William, eng.
Digter (1828—89). Han var Bekendt og Ven
med fl. af hans Tids bedste Mænd; Rossetti,
Millais, Browning, Carlyle o. a. 1850 udgav han
sit første, samlede Bd. Digte, Poems, og fire
Aar efter Day and Night Songs (en senere
Udgave af denne Samling havde Illustrationer bl.
a. af Rossetti og Millais); disse fulgtes i
Aarenes Løb af andre Samlinger. 1864 udkom
Lawrence Bloomfield in Ireland, et episk Digt, der
fortæller om en ung Herremands Forsøg paa
at forbedre sine Forpagteres Kaar og
derigennem giver Skildringer af irsk Nutidsliv. A.,
der i nogle Aar havde haft en Ansættelse i
Toldvæsenet, afløste 1874 Historikeren Froude
som Redaktør af Frazer’s Magazine. Det er især

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free