Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allantois - Allàntoissyre, se A11antoin - alla pezza, se al pezzo. - alla polácca (ital.), i Stil og Takt som Polonæse - alla prima (ital.); male a. p. o: uden Undermaling - Allar, André Joseph, f r. Billedhugger, f. 22. Aug. 1845 i Toulon - Allard, Jean Francois, fransk Officer (1785-1839) - Allard, Léon, fr. Forf., er f. 1847 - Allard, Paul, katolsk Kirkehistoriker, f. 1841 i Rouen - allargándo (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse - Allas-Strædet - alla zoppa, (ital.), hinkende, haltende - Alldeutscher Verband, se A11ysk - Alle, Biflod til Pregel i det preussiske Regeringsdistrikt Konigsberg - Allé er en Vej med Træer plantet paa begge Sider af Vejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som hos Krybdyr og Fugle — tager A. endelig
en vigtig Del i Dannelsen af den saakaldte
Placenta ell. Moderkage. Denne, som i øvrigt
kan være højst forskelligt uddannet, bestaar
altid af to Hovedbestanddele, af hvilke den ene
skyldes Livmoderens Væg, den anden Fosteret.
Den sidste opstaar nu, idet A., som ligger tæt
op til den tynde Chorion, paa visse St. vokser
meget stærkt og navnlig uddanner en særlig
rig Karforgrening; derved dannes, i de forenede
Hinder, en Fortykkelse, som med sin meget
fint grenede Overflade slutter sig nøje til en
tilsvarende Dannelse i Livmoderens Væg, ja
endog kan vokse helt sammen dermed. Gennem
denne Placenta sker ikke blot Fosterets
Aandedræt, men ogsaa dets Ernæring, idet de talrige
fine Kar kun er skilte fra hinanden ved saa
tynde Cellelag, at en Stofomsætning let kan
foregaa ved Diffusion. Fra Fosteret til
Placenta og tilbage igen ledes Blodet ad Aarer,
som følger Allantoisstilken og derfor kommer
til at ligge i Navlestrengen.
Ved Fødselen bortkastes Allantois med
Undtagelse af den lille i Bughulen liggende Del,
hvoraf det voksne Dyrs Urinblære opstaar; som
en Erindring om dennes langt større
Udstrækning i Fosterlivet bevares dog en
Bindevævsstreng, som gaar fra Blæren op til Navlen.
R. H. S.
Hos Mennesket synes, som sagt, A.
foruden at danne Urinblæren hovedsagelig at have
den Bet., at den bringer den karførende
Forbindelse mellem Foster og Æghinder og
derigennem med Moderorganismen i Stand. Kun
paa den Del af Chorion, som A. lægger sig op
til, udvikles Frynserne (Villi) yderligere og
bliver karførende, saa at her Moderkagen
dannes, medens Frynserne paa den øvrige Del
af Æggets Overflade svinder (se Chorion).
De med A. til Chorion førte Kar samler sig i
Navlesnorenes 3 Karstammer. Selve Allantoisrøret
skrumper derimod ind til en kun
mikroskopisk paaviselig Rest i Navlesnorens Indre,
og Allantoisblæren forsvinder fuldstændig.
Lp. M.
Allantoïssyre, se Allantoin.
alla pezza [↱pæt.sa], se al pezzo.
alla polacca (ital.), i Stil og Takt som
Polonæse.
alla prima (ital.); male a. p. ɔ: uden
Undermaling, saaledes at man fra første Færd
forsyner Billedets enkelte Dele med de Farver,
som det færdige Billede skal fremvise — en
Fremgangsmaade, der fordrer megen Sikkerhed.
Allar [a↱la.r], André Joseph, fr. Billedhugger,
f. 22. Aug. 1845 i Toulon. Han er bl. a.
Elev af Guillaume, blev 1905 Medlem af Institut
de France. A. har bl. m. a. udført dekorative
Arbejder for Sorbonne og Hôtel de Ville i Paris,
Marmorgruppen »Fristelsen« (1876, Museet i
Lille), »Alceste’s Død« (1881, Marmorgruppe i
»Luxembourg-Museet«), Monumentet i Mayenne
(1904) over der i 1870 faldne Soldater. I »Ny
Carlsberg Glyptotek« i Kbhvn ses en
Sølvbryllupsmedaille i slaaet Sølv (1889).
A. Hk.
Allard [a↱la.r], Jean François, fransk
Officer (1785—1839), var 1814—15 Adjutant hos
Marskal Brune og gik efter Napoleon’s Fald til
Ægypten, derfra til Persien og 1820 til Lahore,
hvor han organiserede Banjit Singh’s Hær efter
europ. Mønster. Efter et Besøg i Frankrig (1835)
blev han udnævnt til fr. Befuldmægtiget i Lahore.
Allard [a↱la.r], Léon, fr. Forf., er f. 1847
og tilhører en litterært udviklet Familie; hans
Forældre har sammen udgivet et Bind Digte,
hans Søster var gift med Alphonse Daudet, han
selv med dennes Søster. A. offentliggjorde først
spredt i forsk. Blade og Tidsskr. en Rk.
Fortællinger og Noveller, udgav 1880 Romanen
L’impasse des couronnes og 1883 Romanen
Maison de famille. Tre af hans Noveller er
prisbelønnede af det fr. Akademi og sammen
med en fjerde udgivne under Titlen Les vies
muettes (1885). Den af N. I. Berendsen paa
Dansk overs. Samling »Stille Vand« (1887)
indeholder de tre prisbelønnede Noveller (»Gideon
og Renest«, »Kopisten« og »Brændehuggersken«).
S. Ms.
Allard [a↱la.r], Paul, katolsk Kirkehistoriker,
f. 1841 i Rouen. Hans Hovedværk er Histoire
des persécutions pendant les deux premiers
siécles de l’Église (5 Bd, Paris 1884—90).
allargando (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse;
tiltagende i Bredde, som oftest ogsaa i Styrke.
Allas-Strædet, c. 80 km langt og paa de
smalleste Steder over 12 km bredt mellem de
ostindiske Øer Lombok og Sumbava, er en
meget benyttet Gennemfart fra det indiske til det
stille Ocean.
M. V.
alla zoppa [↱tsåp.a] (ital.), hinkende, haltende;
contrappunto a. z., synkoperet Kontrapunkt.
Alldeutscher Verband, se Altysk.
Alle [↱alə], Biflod til Pregel i det preussiske
Regeringsdistrikt Königsberg, udspringer N. f.
Neidenburg, løber igennem Lansker-Søen,
optager ved Schippenbeil Guber, bliver ved
Friedland sejlbar paa en Strækning af 54 km og
udmunder ved Wehlau efter et Løb af 220 km’s
Længde.
Allé er en Vej med Træer plantet paa begge
Sider af Vejen. I de franske Haveanlæg spillede
A. en stor Rolle, i de moderne Haver anvendes
de derimod sjældnere. Nu til Dags finder A. en
udstrakt Anvendelse paa Bulevarder og Veje i
Byer, ligesom ogsaa paa Landet for Opkørselsveje
til større og mindre Gaarde ell. Herresæder.
I Byerne maa der sørges for kunstig Tilførsel
af Vand, hvis Regnvandet bortledes gennem
Kloakerne. Vandingen udføres som oftest ved
fra Tid til anden at hælde Vand paa Jorden
nærmest omkr. Træerne, men en saadan Vandtilførsel
forslaar i Regelen ikke. Følgen bliver,
at Træerne ikke opnaar deres fulde Størrelse,
bliver sygelige og gaar ud i en ung Alder.
Lægger man derimod samtidig med Plantningen et
særlig dertil indrettet underjordisk Rørsystem,
gennem hvilket man kan tilføre Vand i den
Udstrækning, som man finder nødvendig, kan
man uden Vanskelighed bevare Træernes sunde
Udseende, selv om det er mellem makadamiserede
Køreveje og Gangstier med Tjærebeton, at
Træerne er plantede. En Hovedbetingelse for at
opnaa den tilsigtede Virkning af A. er, at
Træerne er af ensartet Vækst og Højde. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
