Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkohol, Ætylalkohol, Metylkarbinol, Vinaand - Alkoholamblyopi, se Øjensygdomme - Alkoholater - Alkoholer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
importerende er England, Spanien, Portugal, Italien,
Schweiz og Balkan-Staterne. Fra de forenede
Stater i Nordamerika udføres megen
Majsspiritus. Som Enhed for Mængden bruges i
Handelen den saakaldte Literprocent, som er
Antallet af l multipliceret med Alkoholindholdet,
angivet i Volumenprocent, saaledes at f.
Eks. 120 l 47 %’s A. er 5640 Literprocent. En
lgn. og meget fornuftigere Enhed, Kilogramprocenten,
som faas ved at multiplicere
Vægten, udtrykt i Kilogram, med Styrken
angivet i Vægtprocent, har endnu ikke formaaet
at trænge igennem. I nogle Lande, hvor der
er Alkoholbeskatning, bliver den A. fritaget
for Afgift, som ved en ell. anden Tilsætning er
gjort ubrugelig til Nydelsesmiddel. Saadan A.
kaldes denatureret, og Denatureringen sker
som Regel ved ildelugtende og ildesmagende
Stoffer, saasom Pyridinbaser, Metylalkohol o. a.
Undersøgelsen af A. gaar først og fremmest
ud paa at bestemme dens Styrke ɔ: dens
Indhold af absolut A. (se herom Alkoholometri).
Hyppig gælder det ogsaa om at
bestemme Mængden af Fuselolier, og man benytter
sig hertil af den Omstændighed, at Kloroform
opløser disse og derved tiltager i Rumfang,
medens den saa at sige ikke opløser A. Man
kan derfor faa et Maal for Indholdet af Fusel
ved paa bestemt Maade at sammenryste A. med
Kloroform og maale dennes Rumfangsforøgelse.
Endelig kan det ofte være af Vigtighed at
afgøre, om en forelagt A. indeholder denatureret
A. ell. ikke, og man maa da foretage Reaktioner,
som paaviser de enkelte forskellige Denatureringsmidler.
A. benyttes som Drik (Brændevin, Likører
og Tilsætning til Vine), til Parfumer,
Konservering, Fabrikation af Eddike, Æter, Kloroform,
Kloralhydrat, Alkylsalte, Knaldsølv og
Knaldkvægsølv, til Fremstilling af mange Tinkturer
og ved talrige kemiske og farmaceutiske
Arbejder. Man kan regne, at over 90 % af al A.
benyttes til Drikkebrug.
Kendskabet til alkoholiske Nydelsesmidler
fandtes helt tilbage i Oldtiden, og Vinen omtales
i de ældste eksisterende historiske Dokumenter.
Men først hos Marcus Græcus i 8. Aarh. findes
Destillationen af Vin til A. omtalt. A. benyttedes
i Beg. kun som Lægemiddel, og først i 14. Aarh.
er det sikkert, at den er blevet en Handelsartikel
og alm. benyttet som Brændevin. I 16.
Aarh. ses Fremstillingen af A. af Korn at være
blevet saa alm. udbredt, at der gentagne Gange
rejses Forbud derimod af Frygt for, at der
skal bruges for meget Korn til dette Brug og
derved Brødpriserne stige; men hvornaar Fabrikationen
er begyndt, ved man ikke. Kartofler
foresloges første Gang som Raamateriale
i en Bog af I. I. Bacher (Frankfurt 1682)
»Närrische Weisheit und weise Narrheit«, men den
første Fabrik paa dette Grundlag oprettedes
ikke før 1750 i Pfalz, og først omkr. 1820
begynder denne Fabrikation at blive alm. i
Mellemeuropa, for endelig i Halvtredserne at gaa
over fra den mindre Drift til egentlig Industri.
Særlig vigtig for Alkoholfabrikationen var
Opfindelsen af de sammensatte Destillerapparater,
navnlig Pistorius’ 1816 og en stor Mængde
senere. Et uhyre Fremskridt var Indførelsen af
Højtryksmetoden 1871, og stor Bet. har ogsaa
den nyeste Tids videnskabelige Arbejder over
de forskellige kemiske og gærfysiologiske
Forhold paa dette Omraade. (Litt.:
Märcker-Delbrück, »Handbuch der Spiritusfabrikation«
[9. Opl., 1908]; Stammer-Bücheler,
»Die Branntweinindustrie« [1895]; Ahrens,
»Lehrbuch d. chem. Technologie d. landwirtschaftl.
Gewerbe« [1905]; »Jahrbuch des Vereins
der Spiritusfabrikanten in Deutschland«).
K. M.
Alkoholamblyopi [↱al-], se
Øjensygdomme (Sygdomme i Synsnerven).
Alkoholater afledes af Alkoholer derved, at
disses Hydroxylbrint erstattes af Metal; saaledes
giver alm. Alkohol, C2H5OH, ved Indvirkning af
Natrium saakaldt Natriumalkoholat, C2H5ONa.
Saadanne A. finder ofte Anvendelse ved
Fremstilling af organiske Forbindelser.
O. C.
Alkoholer [↱al-], en Gruppe af Forbindelser,
der afledes af Kulbrinterne derved, at et ell. fl.
Brintatomer i disse erstattes af det samme
Antal Hydroxylgrupper; efter det Antal af disse
Grupper, der findes i A., benævnes disse
henholdsvis et-atomige, to-atomige, tre-atomige o. s. v.
Den Atomgruppe, der i A. er bundet til
Hy-roxyl, benævnes Alkoholradikalet
(Alkyl), saaledes er i alm. Ætylalkohol, C2H5OH,
Gruppen C2H5 A.’s Radikal, medens Radikalet i
Glycerin, C3H5(OH) er C3H5. Hydroxylgrupperne
er i A. i Reglen bundne hver til sit
Kulstofatom; da Kulstofatomerne imidlertid kan
være bundne paa forskellig Maade til hverandre,
vil Hydroxylgruppens Stilling kunne blive
forskellig; er det hydroxylbundne Kulstofatom kun
bundet til et andet Kulstofatom ved een Valens,
da indeholder vedk. A. Gruppen CH2OH og
kaldes da en primær A.; er det hydroxylbundne
Kulstofatom bundet til to andre Kulstofatomer,
da indeholder A. Gruppen CH.OH; den kaldes
da en sekundær A.; er endelig det
hydroxylbundne Kulstofatom bundet til tre andre
Kulstofatomer, da indeholder A. Gruppen C.OH og
er da tertiær. De primære A. har størst Bet.;
de koger ved højere Temperatur end de tilsvarende
sekundære og de tertiære; de sidstnævnte
har det laveste Kogepunkt. Ved Iltning afgiver
de primære A. først to Brintatomer, hvorved
de forvandles til Aldehyder:
C2H6O÷H2 = C2H4O
Alkohol Aldehyd
De sidstnævnte optager let Ilt og giver da Syrer:
C2H4O+O = C2H4O2
Aldehyd Eddikesyre
De sekundære A. giver ved Iltning Ketoner og
ved fortsat Iltning flere Syrer; de tertiære A.
giver hverken Aldehyder eller Ketoner, men
straks Syrer.
A. minder i fl. Henseender om de uorganiske
Baser; de forener sig saaledes direkte med
Syrer under Udskillelse af Vand, idet der dannes
sammensatte Æterarter (Alkylsalte), i hvilke dog
Syrerne ikke lader sig paavise paa sædvanlig
Maade. De A., der indeholder faa Kulstofatomer,
er flydende, hvorimod de, der indeholder mange,
er faste. A. af den fede Række findes ofte
bundne til Syrer i Naturen. Saaledes er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
