- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkmene var efter det gr. Sagn en Datter af Perseus' Søn Elektryon - Alkméon, gr. Sagnheros, Søn af Amfiaraos og Erifyle - Alkmeoniderne, athenisk Adelsslægt - Alkmæon, d.s.s. Alkméon - Alkmæoniderne, d.s.s. Alkmeoniderne - Alkohol, Ætylalkohol, Metylkarbinol, Vinaand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Alkmene var efter det gr. Sagn en Datter af
Perseus’ Søn Elektryon og gift med sin Fætter
Amfitryon. Under dennes Fraværelse paatog
Zeus sig hans Skikkelse og besøgte A. Hun
fødte derpaa Tvillinger: Herakles, en Søn af
Zeus, og Ifikles, en Søn af Amfitryon.
C. B.

Alkmeon, gr. Sagnheros, Søn af Amfiaraos
og Erifyle, deltog i Epigonernes Tog mod
Theben (se Adrastos) og blev efter en Form af
Sagnet valgt til deres Anfører; han overvandt
i Tvekamp Thebanerkongen Laodamas, Eteokles’
Søn, hvorpaa han indtog og ødelagde Staden.
Efter sin Faders Bud dræbte han sin Moder,
Erifyle, der havde forraadt sin Mands Liv, men
maatte til Straf flakke hvileløs om, forfulgt af
Erinyerne. Han kunde kun finde Hvile, naar
han kom til et Land, der endnu ikke var
opsteget af Havet, dengang Erifyle blev dræbt.
Dette Land fandt A. i Deltaet, som havde
dannet sig ved Acheloos-Flodens Munding. Han
ægtede her Flodgudens Datter Kalirrhoe og fik
med hende Sønnen Akarnan, der blev Stamfader
til et helt Folk (se Akarnanien).
C. B.

Alkmeoniderne, athenisk Adelsslægt, der
nedledte sin Herkomst fra den pyliske Konge
Nestor’s Sønnesønssøn Alkmeon, som under den
doriske Indvandring i Peloponnes skal have
søgt Tilflugt i Athen; en Alkmeon nævnes som
den sidste Arkont paa Livstid. Slægten
fremtræder som Forkæmper for Adelsherredømmet,
og et Medlem af den, Megakles, gjorde sig under
Kylon’s Forsøg paa at opkaste sig til Tyran
(c. 630) skyldig i Helligbrøde, saa at Slægten
maatte vandre i Landflygtighed. Solon tillod
den at vende tilbage, og en Alkmeon, Søn af
Megakles, skal have været den første Athener,
der sejrede i Olympia med et Firspand.
Alkmeon’s Søn, Megakles, optræder under
Partikampene efter Solon som Fører for den
moderate Fraktion, og efter at Peisistratos havde
befæstet sin Magtstilling, maatte Slægten igen
forlade Athen. Ved at genopbygge Templet i
Delfi med stor Pragt lykkedes det den at
vinde Oraklet for sig, og da efter dettes
Paavirkning Sparta havde interveneret i Athen og
fordrevet Hippias (510), blev Megakles’ Søn,
Kleisthenes, den ledende Mand i Athen og
grundlagde Demokratiet. Hans Broderdatter blev Moder
til Perikles, hans Sønnedatter til Alkibiades,
hvorimod Mandslinien snart uddøde.
K. H.

Alkmæon, d. s. s. Alkmeon.

Alkmæoniderne, d. s. s. Alkmeoniderne.

Alkohol [↱al-], Ætylalkohol,
Metylkarbinol, Vinaand, C2H5OH ell. CH3.CH2OH,
afledes af Kulbrinten Ætan, CH3.CH3, ved
Erstatning af et Brintatom med Hydroxyl og
er derfor en primær, monovalent A. Den
fremstilles ved Gæring af Sukkerarter, som derved
hovedsagelig spaltes i A. og Kulsyre, C6H12O6 =
2C2H5OH+2CO2; denne Gæringsproces
(Vinaandsgæring) har fra de ældste Tider været
benyttet til Fremstilling af spirituøse Drikke.
Indvindingen af fortyndet A. ved Destillation af
den gærede Blanding og den delvise Afvanding
af A. lykkedes i Middelalderen: vandfri A.
(absolut A.) blev først fremstillet af Lowitz
1796. og A.’s kem. Sammensætning blev bestemt
af Saussure 1808.

Da der paa Jordens Overflade ofte kan
indtræde de nødvendige Betingelser for
Alkoholgæring ved Sønderdeling af organiske Stoffer,
findes A. i minimale Mængder i Naturen, f. Eks.
i Jordbunden, i det meste naturlig
forekommende Vand og i Luften. A. forekommer ogsaa
i enkelte Planter og i Diabetikeres Urin.

Den tekniske Fremstilling af A. findes omtalt
ndf. Selv den stærkeste A., der bringes i
Handelen, er ikke vandfri, men indeholder endnu
0,5—2 % Vand; fuldstændig vandfri (absolut)
faas saadan A., naar den henstilles over
metallisk Kalcium og afdestilleres paa Vandbad. Det
sidste Spor af Vand fjernes ved Destillation over
lidt metallisk Natrium. Naar A. er fuldstændig
vandfri, vil den ikke farve det hvide,
vandfri Kuprisulfat blaat ved Rystning dermed.

A. er en farveløs, let antændelig Vædske, der
brænder med blaalig, ikke lysende Flamme;
den virker i fortyndet Tilstand berusende, i
koncentreret Tilstand som en stærk Gift. Dens
Kogepunkt er 78°, Frysepunktet ÷112°,
Vægtfylden 0,79 ved 15°. A. er meget hygroskopisk
og kan blandes med Vand i alle Forhold under
Sammentrækning og ringe Varmeudvikling;
Maksimum af Kontraktion indtræder, naar der
paa 1 Molekyl kommer c. 3 Molekyler Vand;
52 Rumfang A. + 48 Rumfang Vand giver ved
20° kun 96,3 Rumfang Vinaand. A. virker
opløsende paa mange organiske Stoffer f. Eks.
Harpikser, Alkaloider, fl. Fedtstoffer og Olier;
ligeledes opløser den adskillige uorganiske
Stoffer f. Eks. Alkalier og fl. Klormetaller. Ved
Iltning giver A. først Aldehyd og derefter
Eddikesyre; anvendes Salpetersyre som Iltningsmiddel,
dannes andre Iltningsprodukter; ved
Indvirkning af Klor dannes Kloral, medens Klorkalk og
fortyndet Vinaand giver Kloroform. Ved
Indvirkning af Overskud af koncentreret Svovlsyre ved
højere Temp. giver A. Ætylen. Natrium
virker paa A., idet det indtræder i Stedet for
Hydroxylgruppens Brint og danner
Natriumalkoholat, C2H5ONa; ogsaa andre Metaller
kan danne tilsvarende Forbindelser.

Til Paavisning af A. egner Jodoformreaktionen
sig særlig; den udføres, idet
man opvarmer den Vædske, der skal
undersøges, derpaa tilsætter et lille Korn Jod og
derpaa saa meget Natronlud, at Vædsken netop
affarves; er der større Mængder af A. til
Stede, dannes da straks et lysegult Bundfald
af Jodoform, der let kendes ved den karakteristiske
Lugt. Er der kun ringe Mængde Vinaand
til Stede, maa Blandingen henstilles til næste
Dag, og det fremkomne Bundfald undersøges
under Mikroskopet for Jodoform; dette danner
sekssidede Tavler.
O. C.

Fabrikation.

Fabrikationen af A. sker i de saakaldte
Brændevinsbrænderier eller Spiritusfabrikker,
hvor man dog altid fremstiller et vandholdigt
Produkt, aldrig absolut A. Efter Styrken og
Renheden skelner man mellem tre Slags
færdige Produkter, Brændevin med 40—50
Volumenprocent A., Spiritus ell.
Raaspiritus med over 50, oftest 80—95 %, forurenet
af forsk. fremmede Stoffer, og Sprit med
omtr. 95 % A., ved Rektifikation befriet for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free