Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkaloider, organiske Baser, der indeholder Kulstof, Brint og Kvælstof og som oftest tillige Ilt - Alkatnenes, gr. Billedhugger i Slutningen af 5. Aarh. f. Kr. - Alkan, Charles Henri Valentin, fr. Komponist (1813-88) - Alkánna Tausen., Slægt af Rubladede, smaa, fleraarige Urter - Alkánnarod, se Alkánna og Lawsonia - Alkánnarødt, d.s.s. Alkannin - Alkannin (Anchusin, Anchusasyre) - Alkapton - Alkaptonuri, se Alkapton - Al-Katif, 1) vandrigt Distrikt i Landet El-Hasa ved Arabiens Østkyst - Alkefugle (Alcidæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Æter, overmætter med Alkali og udryster
det frigjorte A. med et passende Opløsningsmiddel,
f. Eks. Amylalkohol, Fuselolie ell. Benzin.
Man renser derpaa A. saa godt som muligt og
godtgør dets Identitet ved særlige kemiske og
fysiologiske Reaktioner.
O. C.
Alkamenes, gr. Billedhugger i Slutningen af
5. Aarh. f. Kr., Discipel af Feidias. A. nød i
Oldtiden stor Anseelse som en af Kunstens
ypperste Mestre. Ligesom sin Lærer udførte han
især Idealbilleder (Gudestatuer). Som hans
ypperste Arbejde nævner Lukian en Afrodite i
»Haverne« i Athen (se Afrodite); særlig
fremhæver han Ansigtets Skønhed, Hændernes fine
Form og yndefulde Holdning. Dette Værk mener
man at have genfundet i en Statue, af hvilken
der haves fl. antikke Replikker (den mest
bekendte i Louvre). Ved Indgangen til Athens
Akropolis opstilledes hans Hermes Propylaios,
hvoraf der i Pergamon er fundet en Kopi med
Indskrift fra romersk Tid, der betegner den som
A.’s Værk. En ofte gentaget Fremstilling af den
tredobbelte Hekate antages ligeledes at gaa
tilbage til A. Til Hefaistos-Templet i Athen udførte
han Kultusbilledet, en Gruppe i Guld og Elfenben
af Hefaistos og Athena; den sidste menes
genfundet i en Række antikke Kopier. Det er
vanskeligt gennem disse Arbejder af højst
forskellig Karakter at vinde en klar Forstaaelse af
A.’s Kunstnerejendommelighed; Hekate og
Hermes har et kendeligt arkaisk Præg,
Afrodite-Statuen er derimod et fuldmodent Værk af den
attiske Skulptur i Slutn. af 5. Aarh. f. Kr. Kun
gennem den litterære Overlevering kendes en
Række andre Arbejder af A.: Dionysos (af Guld
og Elfenben, i Templet i Athen), Asklepios (i
Mantineia), Ares (i Athen) og Thrasybulos’
Votivgave i Theben (Billeder af Athena og Herakles)
til Tak for de »30 Tyranner«’s Fordrivelse.
Pausanias’ Efterretning om, at A. havde udført
Gruppen (»Kentaurkamp«) i Vestgavlen i det
olympiske Zeus-Tempel, staar næppe til Troende,
da dette Værk maa stamme fra Tiden omkring
450 f. Kr., og hele Figurstilen, der endnu ikke
er helt løsnet af den archaiske Kunsts stramme
Baand, bestemt forbyder at henføre det til en
Discipel af Feidias. Enkelte nyere
Kunsthistorikere har søgt at bringe Sammenhæng i
Efterretningerne om A. ved at antage, at der har
været to Billedhuggere af dette Navn, en ældre
og en yngre.
C. B.
Alkan [al↱kã], Charles Henri Valentin,
fr. Komponist (1813—88). Af A.’s Kompositioner
er de brillante, meget vanskelige og musikalsk
værdifulde Etuder hidtil de bekendteste; men
A., der sættes særdeles højt af fr. Musikere, har
ogsaa skrevet en Række Arbejder (72 opus), der
endnu kun for en ringe Del er naaet ud over
hans Fødeland, saaledes to Koncerter, en Trio,
forskellige Sonater og Duoer, Marcher, pièces
charactéristiques, Sange m. m.
W. B.
Alkanna Tausch., Slægt af Rubladede, smaa,
fleraarige Urter, ofte med nedliggende Stængel
og med modsatte Blade. C. 40 Arter i
Middelhavslandene. A. tinctoria Tausch., med
sortviolette Blomster, findes paa sandede
Lokaliteter i Sydeuropa, Lilleasien og Nordafrika.
Dens Rod har en løstsiddende, mørkviolet Bark
og gult Ved, der omslutter den brune ell. røde
Marv; i Barken og Marvstraalerne indeholdes
Alkannin. Alkannaroden anvendes til
Farvning af Likører, Pomader o. l. Den kaldes
jævnlig »falsk A.« i Modsætning til den »ægte«,
der faas af Lawsonia inermis, hvis Rod nemlig
tidligere kaldtes Alkannarod.
A. M.
Alkannarod, se Alkanna og Lawsonia.
Alkannarødt, d. s. s. Alkannin.
Alkannin (Anchusin, Anchusasyre),
C15H14O4, en Bestanddel af Alkannarod
(Alkanna tinctoria), af hvilken det kan udtrækkes ved
Hjælp af Svovlkulstof; det vundne Udtræk
inddampes til Tørhed, Resten opløses i
natronholdigt Vand, og den dannede Opløsning fældes
med Saltsyre. A. er et Antrakinonderivat; det
danner en amorf, mørk rødbrun, harpiksagtig
Masse, der er uopløselig i Vand, men opløses i
Alkohol og Æter samt i flygtige og fede Olier;
det smelter ved 60°, sublimerer delvis uden
Sønderdeling og giver med Alkalier blaa,
opløselige Forbindelser. Det anvendes hyppig til
Farvningsmiddel for Tinkturer, Lakfernisser o. l.
O. C.
Alkapton, et ejendommeligt Stof, der i flere
Henseender viser Lighed med Sukker, og som
en sjælden Gang er fundet i Urinen hos
Mennesker. Det synes identisk med
Pyrokatekin, der normalt findes i Hestens Urin. Under
hvilke Forhold der hos Mennesker udskilles A.
i Urinen (Alkaptonuri), vides ikke, og
der foreligger endnu for faa Erfaringer til, at
man kan afgøre, om der er nogen Forbindelse
mellem Sukkersyge og Alkaptonuri.
Lp. M.
Alkaptonuri, se Alkapton.
Alkathoos (gr.), en Søn af Pelops og
Hippodameia, fældede efter Sagnet Løven, der havde
dræbt Kongesønnen fra Megara, og vandt
derved Prinsessen og Kongeriget. En antik
Fortælling føjer til, at han beviste sin Ret, som andre
vilde gøre ham stridig, ved at fremlægge
Løvens afskaarne Tunge (et Træk, vi genfinder i
mange Folkeeventyr om Havtroldes Drab o. l.).
C. B.
Al-Katif, 1) vandrigt Distrikt i Landet El-Hasa
ved Arabiens Østkyst, har 86000 Indb. og 32
Landsbyer, og er rigt paa Ris, Dadler, Figen,
Abrikoser, Citroner, Lemoner, store Meloner og
andre Havefrugter. A. har, som hele El-Hasa,
tilhørt Vahabitterne, men er nu, siden 1875, i
Tyrkernes Besiddelse; i 9. og 10. Aarh. e. Kr.
var det Karmaterfyrsternes Residens. — 2)
Handelsby i fornævnte Distrikt, ligger ved
Alkatif-Bugten af den persiske Havbugt, har 6000 Indb.,
et Fort, gode Beboelseshuse, en Basar og et
Citadel, der skal være opført af Portugiserne.
M. V.
Alkefugle (Alcidæ) kaldes en af henved
30—40 Arter bestaaende Gruppe af højnordiske
Svømmefugle, der udelukkende lever i Havet,
og kun i Yngletiden søger til Land. A.’s
Bygning med den langstrakte Krop, de smaa Vinger
og den ganske korte Hale, de langt
tilbagesiddende Fødder og den tætte, elastiske
Fjerklædning betegner dem som udprægede
Svømmere og Dykkere, medens Flugten kun er
middelmaadig og Evnen til Gang yderst ringe.
Deres særlige Tilpasning til udelukkende at leve i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
