- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
499

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algérie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Atlas er sammenhængende Kæder; de bestaar
af fl. isolerede Bjerggrupper, adskilte ved dybe
Tværdale, der er dannede af Floderne i
Regntiden. Langs Kysten træffes en Række lave
Bjergdrag — Sahel —, af hvilke Dahra, der
strækker sig fra Chelifs Munding til Alger, og
som naar en Højde af 1580 m, er det
betydeligste. — Syd herfor strækker sig en Række
frugtbare Sletter, El Outa-Zonen, adskilte ved lave
Højdedrag. De vigtigste er Mitidja-Sletten,
Chelifs Dal, Sig-Sletten og den med Saltsumpe
(Sebkha) opfyldte Slette S. f. Oran. Disse
Lavninger har tidligere været indtaget af
Ferskvandssøer, hvorom talrige Sumpe stadig vidner.
Hinsides disse Dale hæver sig det egl. Mediterrane
Atlas ell. Djebel- ell. Lille-Atlas. Længst
mod V. ligger det kilderige Tlemcen, derpaa
følger Ouarsenis, Djurdjura (mons ferratus) —
det højeste Punkt (2308 m) —, hvis øverste
Toppe er dækkede med Sne det meste af Aaret,
Bibân-Bjergene med Djebel Dira (»de to Porte«)
og Babor-Bjergene. — S. f. Lille-Atlas betræder
vi Schott-Plateauet, en Række af Højsletter, til
Dels opbyggede af diluviale Dannelser. Mod V.
er Bredden 170 km og Højden c. 1000 m, mod
Ø. er de tilsvarende Tal 80 km og 800 m. Længst
mod Ø. forsvinder Højsletten dog ganske, idet
de to Atlas-Drag her løber sammen. Da Plateauet
er noget lavere i Midten end ved Randene,
søger Floderne herhen og danner de lavvandede
Schotts, stærkt forgrenede Søer, af hvilke de
vigtigste er Schott-el-Chergui, Zahres Gharbi,
Zahres Chergui og Schott el Hodna. —
Sydranden af det algierske Højland dannes af
Store-Atlas ell. Sahara-Atlas (Kibla), hvis nordlige
Skraaninger er dækkede af en rig Vegetation,
medens Sydskraaningerne bestaar af nøgne,
hvide Fjelde. Bl. de mere fremtrædende
Grupper skal nævnes Djebel Amour, til Dels
bestaaende af Stensalt, Oulad Naiil, Zale, Batna
og Djebel Aures med A.’s højeste Punkt Chelia
(2328 m). Ligesom de nordlige Rand-Bjerge har
ogsaa Store Atlas været underkastet en stærk
Erosion; de langstrakte Bjergdrag gennemfares
af lange, smalle og stærkt bugtede Kløfter,
gennem hvilke Forbindelsen mellem Sahara
og Plateauet foregaar. Gennem Sahara-Atlas’
smalle Passer naar man endelig til det algierske
Sahara, et uhyre Sletteland, for største Delen
dannet af kvartære Alluvial-Dannelser, over
hvilke hist og her hæver sig større ell. mindre
Kridtplateauer (Hamadas). Den største af disse
Hamadas er Mzabs Plateau, hvis nøgne Overflade
bestaar af Ler og Gips. Andetsteds dannes
Overfladen nærmest af groft Grus ell. Sand som
i El Erg, en vældig Klitregion, hvis Sandhøje
sine Steder naar en betydelig Højde. Plateauerne
er ganske øde, i Sandørknerne findes hist og
her lidt Krat, og hvor Kilder træder frem, Oaser;
de betydeligste er Djerid, El Wad, Tuggurt,
Ouargla, El Golea og Kzur. Den østlige Del af
algiersk Sahara tilhører Schott-Depressionen,
en Sænkning, der fra Gabes-Bugten strækker sig
gennem Tunis og Øst-A., opfyldt af Schotts, af
hvilke Melghir (÷ 31 m) og Merouan tilhører A.

Vandløb. A. har ingen større Floder med
Undtagelse af Chelif (700 km), den eneste Flod,
der udspringer paa Sahara Atlas og naar
Middelhavet. Af Kystfloder maa nævnes Tafna
Mazafran med Chiffa, Isser, Sebaou, Vadi-el-Kebir
med Rummel og Seybouse. Det meste af
Plateauet og Sahara er afløbsløst. Højplateauets
Floder udmunder alle i de tidligere nævnte
Schotts. Det betydeligste Vandløb i Sahara er
Vadi Djeddi, der udmunder i Schott Melghir,
men som største Delen af Aaret kun bestaar af
Vandpytter. For alle A.’s Floder gælder, at om
Sommeren er deres Vandføring overmaade ringe,
men om Vinteren svulmer de stærkt op
og bidrager derved i høj Grad til Terrainets
Udformning. For Resten har algiersk Sahara
mange gamle dybt indskaarne, men nu tørre
Flodlejer (Vadier), stammende fra en Tid, da
Klimaet var fugtigere. Den mægtigste af disse
Fioddale er Igharghar mellem Ahaggar og
Schott-Depressionen.

Geologi. Suess skelner imellem flere Zoner.
Paa Smaaøerne foran Kysten og enkelte Steder
paa selve Kysten træffes en Zone af yngre
Eruptiver, Basalt, Trachyt og Fonolit. Bakkelandet
og de fremspringende Forbjerge bestaar dels af
arkæiske og palæozoiske Dannelser, som krystallinske
Skifre, Gnejs og Granit, dels af tertiære
Lag. Sydligere følger en tredie Zone af røde
Sandsten og Konglomerater fra Perm og Karbon,
og endelig følger som fjerde og største Parti
de stærkt foldede Kalkbjerge (Kridt), der naar
lige til Sahara. Imellem Kalkbjergene træffes
tertiære Aflejringer, og S. f. Oran findes et
større Bælte af Jura. Schottsplateauet bestaar
for største Delen af diluviale Dannelser.

Klima. A. har dels Middelhavsklima (Atlas),
dels Ørkenklima (Sahara). Kystlandet har rent
mediterrant Klima. Alger har en aarlig
Middeltemperatur af 18°, den koldeste Maaned er Jan.
(12°), den varmeste Aug. (25°), Oktbr har 20°,
Apr. 16,5°. Nedbøren — hovedsagelig Bygeregn
— falder om Vinteren (Oktbr-Maj); Resten af
Aaret er meget tør, Juli er absolut regnløs, og
da Temp. tilmed er meget høj, er Klimaet paa
denne Tid ikke helt ufarligt for Europæerne.
Byen Alger har en Nedbør paa 760 mm. Sne er
sjælden. De fugtigste Vinde er de, der blæser
fra V., men da de stryger parallelt med Kysten,
giver de dog ikke saa megen Regn som Nord-
og Nordvestvindene; disse sidste optræder med
den største Styrke og fremkalder derfor en saa
stærk Brænding, at Landing mange Steder er
umulig. Endnu maa nævnes de Syd fra
kommende Scirocco-Vinde, der er meget tørre og
støvførende, men de har p. Gr. a. Havets
Indflydelse dog langtfra den udprægede
Ørkenkarakter som længere mod S.; de blæser
hyppigst i Septbr. Medens Forskellen mellem Dag-
og Nattemp. er meget ringe i Kystlandet, bliver
den meget betydelig paa Sletterne inden for
Bakkelandet. I Chelifs Dal træffes saaledes
Svingninger paa c. 50° (0°—48°). Regnmængden
er her en Del mindre end langs Kysten, men
stiger igen paa de nordlige Skraaninger af Lille
Atlas. Schottplateauet og Sahara har udpræget
Fastlandsklima. Middeltemp. paa Plateauet og
Sahara Atlas er noget mindre end i Lille Atlas
p. Gr. a. Højden. Vinteren er streng (Geryville
3°), men til Gengæld er Sommeren forholdsvis
varm (26,5°), hvortil bl. a. Scirocco-Vindene fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free