Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oogonierne, og som kan danne Spermatozoider.
Oedogonium, Bulbochæte.
3) Siphonocladiales. De herhen hørende
Former har mangekernede og store Celler.
Sværmesporer og Zoogameter. — Fam. Valoniaceæ.
Individerne er byggede op af blæreformede
Celler uden egl. Tværvægsdannelse. Væsentlig
tropiske Havalger. — Fam. Cladophoraceæ.
Flercellede, traadede Former med Tværvægge og
gennembrudt pladeformede Kromatoforer.
Fasthæftningsorganer. Visse Former (Akrosiphonia,
Spongomorpha i salt Vand) er altid fastsiddende
og dannende tæt Filt ell. Puder, andre som
Ægagrophila kan leve i løsrevet Tilstand og ved at
rulle paa Stranden antage Kugleform
(Ægagrophila Sauteri i Sorø Sø). Cladophora i fersk
ell. salt Vand. — Fam. Dasycladaceæ. Arterne
dannes af en lang Aksecelle, fæstet til Bunden,
som foroven bærer Kranse af gaffelgrenede
Kortskud. Ofte inkrusterede med Kalk; tropiske Have.
Fam. Sphæropleaceæ med Ægbefrugtning.
4) Siphonales. Encellede, oftest store Former
med mange Cellekerner. Sværmesporer og
Zoogameter; hos Vaucheria Ægbefrugtning. Denne
Gruppe, navnlig Vaucheriaceæ, udviser Slægtskab
med Algesvampene (Phycomycetes). —
Fam. Bryopsidaceæ med Bryopsis plumosa i
danske Farvande. — Fam. Caulerpaceæ.
Tropiske lavt Vands Former bestaaende af en
rodlignende Del og oprette assimilerende Skud. —
Caulerpa. Fam. Codiaceæ, Derbesiaceæ,
Phyllosiphonaceæ. Sidste Fam. inden for denne
Under-Gruppe, Vaucheriaceæ med Slægten
Vaucheria (Ferskvand, fugtige Steder, traadede,
grenede Former) har en højt udviklet
Ægbefrugtning. Ægceller dannes i Æggemmer,
Oogonier, afgrænsede ved Tværvægge fra det øvrige
Løv. Ægcellerne bliver liggende i de aabnede
Oogonier og befrugtes af Spermatozoider med
to Svingtraade dannede i ligeledes afgrænsede
Antheridieceller. Tillige Sværmesporer med
mange Svingtraade.
d) Charales. En Fam. Kransnaale, Characeæ,
i ferskt ell. svagt salt Vand. Løvet bestaar
af en i Bunden fæstet Del, Rhizoidedelen, fra
hvilken de oprette Skud udgaar. Disse er
dannede af en aksil Cellerække af afvekslende lange
og korte Celler, fra hvilke sidste der udgaar
kransstillede Kortskud. Yderst regelmæssigt
deler Topcellen sig ved Tværvægge i korte
Knudeceller, fra hvilke de nævnte kransstillede
Kortskud udgaar og lange Internodialceller.
Sideskuddene er byggede omtr. som Hovedaksen.
Talrige Kromatoforer og oftest fl. Kerner i hver
Celle. Forplantning kun ved Ægbefrugtning.
Ægcellerne dannes enkeltvis i Æggemmer,
omgivne af skruesnoede Hylsterceller.
Spermatozoider dannes i Antheridier, kuglerunde, røde
Legemer, hvis Væg er dannet af skjoldformede
Celler. Fra Midten af disse udgaar indefter
Celler, som bærer 24 Traade, hvis Celler hver
danner et skrueformet, tociliet Spermatozoid.
Hvilesporen forbliver stadig omgivet af
Hylstercellerne. Ved Spiringen dannes en Slags
Forkim, hvorfra Planten udvikler sig. Parthenogenese
hos Chara crinita. Arterne af Characeæ er
ofte inkrusterede med Kalk og har en
ejendommelig Lugt. Chara (Tavle Fig. 25), Nitella.
Fam. er kendt fra Trias-Tiden og fra yngre
Tid.
II. Brunalger (Phæophyceæ). Løvet er
flercellet, normalt fæstet til et Substrat, i sin
enkleste Form bestaaende af Celletraade, paa det
højeste Trin dannet af en bladagtig Del og en
Stilkdel, med stærkt udviklet anatomisk
Differentation. Cellerne enkernede. Kromatoforer
brunt farvede af en Modifikation af Chlorophyl,
af hvilket et brunt Farvestof Phykophæin kan
udtrækkes. Assimilationsproduktet er Fucosan,
et garvestofagtigt Stof. Fedt kan forekomme.
I Cellevæggen kan paavises Cellulose og
Pektinstoffer, hvilke sidste giver Anledning til den
Slimdannelse, som ofte udmærker disse Alger.
I flere Arter findes saa meget Jod, at de kan
anvendes til Udvinding af dette Stof. Ukønnet
Forplantning ved nøgne Sværmesporer,
udstyrede med rød Øjeplet og to Svingtraade paa
Siden, dannede i Sporangier uden Vægdannelse
(enrummede Sp.). De spirer umiddelbart efter,
at Bevægelsen er standset. Kønnet Forplantning
ved hanlige og hunlige Sværmeceller,
Zoogameter af Udseende som Sværmesporerne, ens
ell. noget forskellige, dannede i flerrummede
Sporangier. Ved deres Kopulation dannes en
i straks spiredygtig Spore. Hos de højere
organiserede Former findes i fl. Tilfælde
Befrugtning af Ægceller med Spermatozoider.
Brunalgerne er med enkelte Undtagelser
Saltvandsformer. De kan deles i 3 Hovedafdelinger.
a) Phæosporales med 4 Fam. Hos
Ectocarpaceæ er Løvet dannet af i nogle Tilfælde mere
eller mindre grenede Celletraade, i andre har
flere Traade forbundet sig til et traadet Væv,
eller der dannes rørformede eller
pladeformede Legemer. Skorpeformede Former
forekommer. Sværmesporer og Zoogameter. Vækst
ved interkalære Delinger. Meget form- og
artsrig Fam. Alm. i nordiske Have er Arter af
Ectocarpus og Dictyosiphon; Chorda Filum
(Strengtang, Tavle Fig. 6). Hos Fam. Cutleriaceæ
og Sphacelariaceæ, af hvilke den sidste
optræder m. fl. Arter i nordiske Farvande, er
der udpræget Topcellevækst. Den sidste Fam.
inden for denne Afd., Laminariaceæ, omfatter
meget store Former dannede af en ved
Hefteorganer fastsiddende Del, Stilken, og en
Pladedel. De er perennerende, og Løvet fornys hvert
Aar ved Delinger mellem Stilken og Pladen.
Sværmesporer, derimod ingen kønnet Formering.
Almindelig i nordiske Have er Arter af
Laminaria (L. digitata, Tavle, Fig. 3; L.
saccharina, Tavle, Fig. 1). Sidstnævnte indeholder
Mannit og kan bruges til Kvægfoder. Jod
fremstilles af Laminaria-Arter, og deres Stilke,
Stipites Lam., anvendes i Kirurgien til Udvidelse
af Kanaler. Macrocystis (med Blærer); Alaria
(A. esculenta, spiselig).
b) Akinetosporales. Een Fam. Tilopteridaceæ
med Ectocarpus-lignende Bygning, c) Cyclosporales.
Ingen Sværmesporedannelse. Hertil 2 Fam.
Dictyotaceæ, ejendommelige ved deres Kløvning
af Topcellen og udprægede Generationsskifte, og
Fucaceæ. Denne Fam. er meget artsrig og
spiller en ikke ringe Rolle i Algesamfundene ved
Kysterne p. Gr. a. Individernes Størrelse og
Mængde. De herhen hørende Arter er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
