Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 461 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexander. Af dette Navn har der været 8 Paver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1174). Nidkær for Kirkens Frihed bandlyste
han ogsaa Kong Vilhelm i Skotland, fordi han
vilde paatvinge St Andrews en Biskop (1180).
Kætteriet blev strengt fordømt paa det tredie
alm. Lateranmøde 1179, der overværedes af 300
Bisper og betegner Højdepunktet af A.’s Magt;
her fik han ogsaa vedtaget, at det Paveemne,
som havde faaet 2/3 af Kardinalernes Stemmer,
var gyldig valgt, en Bestemmelse, der skulde
hindre de ødelæggende Paveskismaer. P. Gr. a.
Romernes Rejsning var A. atter fordrevet fra
den hellige Stad i sin sidste Levetid; han døde
i Civita Castellana 30. Aug. 1181. I det meste
af sin lange Pavetid havde han maattet kæmpe
med Kirkespaltninger, over Halvdelen havde
han tilbragt i Landflygtighed; og dog har han
bidraget væsentlig til, at Kirken naaede sin
Vældes Højmaal. (Litt.: Reuter, »Alexander
III« [3 Bd, Leipzig 1860—64]).

4) Alexander IV (1254—61), oprindelig
Rinaldo af Conti, var i Slægt med
Innocentius III og Gregorius IX. Som disse var han
ivrig Stauferfjende; skønt Formynder for
Konradin modarbejdede han dog hans Sag og
bandlyste hans Farbroder, Kong Manfred af Sicilien;
men denne havde Fremgang, Romerne valgte
ham til deres Senator, og A. døde ydmyget 1261.

5) Alexander V (1409—10) var en Græker
fra Kreta, Petros Philargi, der under
Opdragelse i et Franciskanerkloster vandt stor
Lærdom og optraadte som Lærer i Paris og
andetsteds i Vesterland, blev 1402 Ærkebiskop
af Milano og 1409 af Kirkemødet i Pisa valgt til
Pave, efter at de to daværende stridende Paver,
Gregorius XII og Benedictus XIII, var erklærede
afsatte. Da de andre Paver ikke faldt til Føje,
gjorde A.’s Valg kun ondt værre. Kongen af
Neapel sad inde med Rom, og A. maatte derfor
tage Ophold i Bologna, tyranniseret af den
lastefulde Kardinal Cossa, der med snu Beregning
havde virket for hans Valg. Der døde han, efter
almindelig Mening forgivet af Cossa, der nu selv
besteg Pavestolen som Johannes XXIII. I sin
korte Pavetid skal A. have bortødslet store
Summer.

Alexander VI.

6) Alexander VI (1492—1503), egentlig
Rodrigo Lanzol, Søn af Don Jofré Lanzol
og Doña Ysabel Borja, f. 1431 i Valencia-Egnen,
blev adopteret af sin Morbroder, Pave Calixtus
III og fik hans Slægtsnavn (ital.: Borgia),
hvorpaa han, 24 Aar gammel, hævedes til Ærkebisp
af Valencia (1455) for straks efter at
blive Kardinal og Kuriens Vicekansler.
Den unge Mand viste sig baade klog
og villiestærk, saa at »Valencia erobrede
Vatikanet«. Ogsaa under de flg. Paver havde
han stor Indflydelse. Han var veltalende, havde
en kgl. Skikkelse og var en udpræget Herskernatur.
Kvinder drog han til sig »stærkere end
Jernet Magneten«, og han var uden Skrupler.
Hans Liv var derfor ryggesløst, og Pius II
maatte en Gang irettesætte ham for et vildt
Bakkanal, han havde iværksat i Siena; men
Tiden var saa fordærvet, at han trods alt kunde
opretholde sin Stilling i Kirken. Pavekronen
opnaaede han dog kun ved Rænker og skamløs
Bestikkelse. Som Pave arbejdede A. dristigt paa
at skaffe sine Børn stor Magt og Plads blandt
Italiens Fyrster. Med Romerinden Vanozza de
Cataneis, som han c. 1466 gjorde til sin
Elskerinde, havde han Sønnerne Juan, Cesare og
Joffré og Datteren Lucrezia (se Borgia). Juan
havde han allerede faaet gjort til Hertug af
Gandia (i Spanien), og nu skaffede han ham et
ital. Hertugdømme, den 16aarige Gesare gjorde
han til Ærkebisp af Valencia og Kardinal,
Lucrezia fik han gift med en Sforza, Joffré ægtede en
Datter af Kong Alfonso af Neapel og blev Fyrste
af Squillace. Blandt A.’s Elskerinder var Giulia
Farnese, og han gav hendes unge Broder
Alessandro (den senere Paul III) Kardinalhatten.
Trods alt var A. dog snart alvorlig truet. Karl
VIII af Frankrig havde modtaget hans hadefulde
Medbejler, Kardinal Guiliano della Rovere
(senere Pave Julius II) og gjorde sit Sejrstog
gennem Italien (1494). De fjendtligsindede
Kardinaler krævede A.’s Afsættelse; men den franske
Konge brød sig lidet om Kirkens Reform.
Franskmændene tog imidlertid Viterbo, fangede
Giulia Farnese og færdedes foran Pavestadens
Mure; Romerne svor, at de vilde aabne
Portene, om A. ikke sluttede Fred. Da gav A. den
franske Hær Adgang til Rom. »I sort Jakke
med Guldbaand, spansk Skærf, Kaarde, spanske
Støvler og Fløjels-Baret« modtog den 63aarige
Pave sin Elskede ved Porta del Popolo og
indesluttede sig dernæst i Engelsborg. Knælende
kyssede Karl VIII hans Haand og Fod; men
alligevel var A.’s Nederlag fuldstændigt: Cesare
Borgia og den tyrkiske Prins Djem, for hvis
Bevogtning Paven fik en Aarssum af Sultanen,
blev udleverede som Gisler (sidstnævnte døde
brat, sikkert forgivet), flere Byer afstaaede, de
forjagne Kardinaler genindsatte. Mens Karl VIII
erobrede Neapel og svælgede i Sydens
Herligheder, var A. Mand for at danne en »hellig
Liga« i Ryggen paa ham, og Franskmændene
maatte forlade Italien (1495—96), Savonarola
(s. d.), der prædikede voldsomt mod A., blev
bandlyst og brændt (1498). Saaledes var der
atter aaben Bane for A.’s Huspolitik. Han betvang
Kirkestatens Adel, men Orsini’erne modstod ham
dog, og hans Søn Juan blev myrdet i Roms
Gader (1497). Rystet herover tænkte Paven at
reformere Kirken, men kastede sig snart paa
ny ind i sit vante, vilde Vellevned, og lod sig
helt beherske af Cesare, »Virtuosen i Forbrydelser«,
der opgav Kardinalværdigheden og blev
verdslig Fyrste. Den ny franske Konge, Ludvig
XII, gjorde ham til Hertug af Valentinois og
skaffede ham Giftermaal med en fransk
Prinsesse; A. føjede til Gengæld Kongen og opløste
hans Ægteskab, for at han kunde ægte Karl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>