Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 459 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexander den Store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Stæder, blev han overfaldet af en
Febersygdom, som inden 14 Dage gjorde Ende paa hans
Liv (i Forsommeren 323) i en Alder af 32 Aar.
To Aar senere førtes hans Lig til Memfis, men
senere overførtes det til Alexandria og bisattes
i et Tempel, der kom til at bære hans Navn.
Englænderne førte 1802 Sarkofagen til London,
hvor den er opstillet i British Museum (smlg.
Clarke, The tomb of A. [London 1805]).

Skønt Døden bortrev A. i hans kraftigste Alder,
havde han allerede som Hersker og Organisator
gjort sig fortjent til Efterverdenens
Beundring. De undertvungne Folk havde han
vundet for sig ved Agtelse for deres Institutioner
og Retfærdighed i Forvaltningen; Handelssamkvemmet mellem
Nationerne udviklede sig efter en hidtil ukendt
Maalestok; Industrien havde faaet nyt Liv ved de
uhyre Pengesummer, som hidtil havde ligget
unyttede hen i Persiens Skatkamre; den græske
Kultur var blevet udbredt til alle Punkter i det
uhyre Rige ved Anlæg af ny Stæder, og gennem
alle disse Foranstaltninger var Vejen banet
for en Sammensmeltning af Østens og Vestens
Folk med deres før saa skarpt adskilte religiøse
og politiske Forestillinger.
I sin Velmagtsperiode havde den græske
Verden tilbageslaaet Østens Angreb og udviklet
sin Kultur til den højeste Kulmination; det blev
en halvgræsk Makedoner forbeholdt at lade den
helleniske Kultur sejrende gennemtrænge det
erobrede Asien, omend mange forskellige
Forhold bevirkede, at denne Kulturs Produkt, den
hellenistiske, ikke i eet og alt blev sit
Ophav værdigt.

Alexander, Bronzestatuette fra Herculaneum (efter Lysippos).

Hovedkilderne til A.’s Historie er Arrian
og Plutarch, der (navnlig den første) fulgte
de af Ptolemaios, Lagos’ Søn, og Kassandreieren
Aristobulos givne Fremstillinger, som de alene
mente at kunne tillægge Troværdighed. Men ved
Siden deraf fandtes der en mere retorisk
Historieskrivning om A., der udgik fra fl. af hans
Ledsagere paa Toget, og denne kender vi
gennem Diodoros Curtius og Justinus’ Udtog af
Pompeius Trogus. Om A. dannede der sig tidlig
et rigt udviklet Sagn, der især bearbejdedes
med Forkærlighed af Middelalderens Digtere i
Orient og Occident (se Alexandersagnet).
— Fragmenterne af de med A. samtidige
Historieskrivere er samlede af Geier (Alex. M.
histor. scriptores aetate suppares [Leipzig 1844])
og Dübner (i Udg. af Arrian [Paris 1846]).
(Litt: Laudien, Ȇber die Quellen zur
Gesch. Alexanders des Grossen« [Königsberg
1875]; Vogel, Ȇber die Quellen Plutarchs in
der Biographie Alexanders« [Colmar 1877]; A.
Schöne, Analekta [Leipzig 1870]; Fränkel,
»Die Quellen der Alexanderhistoriker« [Breslau
1883]; Droysen, »Gesch. Alexanders des
Grossen« [Gotha 1880, 3. Opl.]; Hertzberg, »Die
asiatischen Feldzüge Alexanders des Grossen«
[Halle 1875, 2. Opl.]; Zolling, »Alexanders
Feldzug in Zentralasien« [Leipzig 1876,
2. Opl.]; Lauth, »Alexander in Aegypten«
[München 1876]; Jurien de la Gravière,
Les campagnes d’Alexandre, 5 Bd [Paris
1883—84]; Wheeler, A. the Great [London 1900]).
Allerede i A.’s levende Live blev hans smukke
og karakteristiske Ydre Genstand for alsidig
kunstnerisk Gengivelse, bl. a. ved Maleren
Apelles og Billedhuggeren Lysippos. For det
paalideligste Billede af ham regnes en nu i Louvre
opstillet Marmorherme, det eneste, der er sikret
ved en Indskrift; dennes Skrifttræk tilhører den
augusteiske Tid. Størst Lighed hermed har en
Buste i Grev Erbach’s Samling og en Maske i
British Museum, der er behandlede af Stark

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>