Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albinoer - Albinoni, Tommaso, Operakomponist og Violinist (1674-1745) - Albinovanus Pedo - Albinus, se Glodiusog Postumius - Albinus, se Alkuin - Albion - Albionmetal - Albionpresse - Albireo se Svanen - Albis - al bisogno - Albistan - Albit, se Feldspat. - Albitte, Antoine Louis, fr. Revolutionsmand (1760-1812) - Alblasserdam - Alboin - Albokarbonlampe - Albolit, se Cement - Albona, Lapin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Desuden findes hos tæmmede Dyr særdeles ofte
Tilløb til Albinisme, idet den ellers normalt
farvede Dragt kan indeholde store, regelløst
fordelte, hvide Pletter; det samme gælder i øvrigt
adskillige Dyr, hvis Levevis er langt mindre
omdannet, saasom Hjorte og Vildænder i Dyreparker,
Graaspurve og Solsorter i de store Byer.
A. optræder ogsaa bl. de lavere Hvirveldyr:
hvide Axolotler, Guldfisk o. a. lyst farvede
Karpefisk; selv bl. de hvirvelløse Dyr er de
ingenlunde ukendte; saaledes ses ofte helt hvide
Eksemplarer af »den sorte Skovsnegl«.
Som A. kan man derimod ikke betegne de
hvide Polardyr ell. de vinterhvide Dyr i
sydligere Egne, idet hos disse den hvide Dragt
er typisk for Arten.
R. H. S.
Albinoni, Tommaso, Operakomponist og
Violinist, f. i Venedig 1674, d. 1745. For Operaen
i Venedig skrev han en stor Mængde dramatisk
Musik, men har dog mest Bet. som Komponist
af instrumental Kammermusik for Violin m. fl.
Instrumenter (ogsaa Blæseinstrumenter),
Sonater, Koncerter og forsk., flerstemmig
Kammermusik, saakaldte Sinfonier, Baletti da camera
o. l. Seb. Bach har fl. Gange benyttet og
bearbejdet A.’s instrumentale Værker.
A. H.
Albinovanus Pedo hed en rom. Epiker, Ven
af Ovid. Foruden et Digt om Theseus’ Bedrifter
havde han forfattet et Epos med nationalt
Stof, der bl. a. indeholdt en Skildring af
Germanicus’ uheldige Sejlads paa Nordsøen (16 e.
Kr.), hvori A. selv synes at have deltaget; af
denne er et Brudstykke bevaret (se Baehrens
Fragm. Poet. Rom., Lpz. 1886).
A. B. D.
Albinus, se Clodius og Postumius.
Albinus, se Alkuin.
Albion [↱al´-; eng. ↱ä£bjən] det ældste, allerede
af Aristoteles benyttede Navn for Britannia
(England og Skotland). Navnet er keltisk;
benyttes nu kun poetisk.
Albion [↱ä£bjən], Navn paa flere mindre Byer
i U. S. A., af hvilke nævnes 1) A. i Staten
Michigan, ligger ved Kalamazoo River 192 km
V. f. Detroit. (1910) 5833 Indb. A. er Centrum
for et vigtigt Korndistrikt og har betydelig
Mølleindustri samt Fabrikation af Landbrugsmaskiner.
— 2) A. i Staten New York, ligger
ved Lake Erie-Kanalen 385 km V. f. Albany.
(1910) 5016 Indb. A. er en betydelig Fabriksby
og tilvirker Mel, Støbegods og Klæde.
H. P. S.
Albionmetal [↱al´-], Bly, beklædt med et tyndt
Lag Tin.
Albionpresse [↱al’-], en i England af R. W.
Cope konstrueret Bogtrykpresse, der endnu er
i Brug paa mange St.
Albireo se Svanen.
Albis [↱al-], en smal, c. 16 km lang Bjergkæde
i det schweiziske Kanton Zürich. Den
strækker sig langs med Vestsiden af Zürich-Søen
mellem Floderne Sihl og Reppisch og har sine
højeste Punkter i Bürglen (918 m) og Ütli (873
m). Over det Sted, hvor Kæden er lavest,
Albis-Passet, gik tidligere hele Trafikken fra
Zürich til Zug og Vierwaldstätter-Søen, men
siden Zürich-Luzern-Jernbanens Aabning har
det kun lokal Bet. Ved den vestlige Fod af
A., ved Hausen, ligger Koldtvandskuranstalten
Albisbrunn.
G. Ht.
al bisogno [al-bi↱zonjo] (ital.), i Nødstilfælde
(ved Nødadresser paa Veksler).
Albistan ell. Elbistan (d. v. s. »Haven«),
By i det asiatisk-tyrk. Vilajet Haleb, 60 km
NNØ. f. Marasch, ligger paa en af Anatoliens
vandrigeste og frugtbareste Sletter ved en lille
Flod Djihan, c. 6000 Indb. 16. Apr. 1277 vandt
her den ægyptiske Sultan Bibar sin store Sejr
over Tyrkerne og Mongolerne.
Albit, se Feldspat.
Albitte [al↱bit], Antoine Louis, fr.
Revolutionsmand (1760—1812), blev Advokat og 1791
sendt til den lovgivende Forsamling, hvor han
straks gjorde sig bemærket ved sin Voldsomhed.
Som Medlem af Nationalkonventet stemte han for
Ludvig XVI’s Henrettelse, forfulgte Præster og
Emigranter og optraadte i det hele som fanatisk
Jakobiner. Sammen med Dubois-Crancé blev han
sendt som Konventets Udsending til Alpehæren,
med Saliceti og Gasparin til Marseille og med
Collot d’Herbois til Lyon, hvor han proklamerede,
at Revolutionens Fjenders og de Riges
Overflødighed var Sanskulotternes Ejendom.
Kirkers Ødelæggelse og Præsters Trosfrasværgelse
var hans væsentligste Interesse. Aarsdagen efter
Ludvig XVI’s Henrettelse lod A. med stor
Højtidelighed alle Europas Monarker guillotinere
in effigie. Efter Robespierre’s Fald understøttede
A. Insurrektionen af 1. Prairial Aar III, blev
derfor sat under Anklage, men flygtede, blev
dømt til Døden in contumaciam, men amnesteret
4. Brumaire Aar IV og efter Konventets
Opløsning udnævnt til Municipalkommissær i Dieppe.
Statskuppet 18. Brumaire fandt denne forhen
saa uforsonlige Jakobiners Billigelse, og
Bonaparte, der havde lært ham at kende i Toulon,
skænkede A. et lille militært Embede, i hvilket
han hensad i mange Aar. I Embeds Medfør
deltog A. i Toget til Moskva og døde paa
Tilbagetoget af Kulde og Udmattelse.
(F. J. M.). P. L. M.
Alblasserdam [↱alb-], By i den nederlandske
Prov. Sydholland, N. f. Dordrecht, ligger ved
Alblas Udløb i Nord, en Arm af Maas, og er
bekendt for sine Skibsværfter, særlig ved den
saakaldte Kinder-Deich. Indbyggerantallet er (1900)
5293.
Alboin [↱al-] (Albuin), Stifter af det
langobardiske Rige i Italien, overvandt først Gepiderne,
hvis Konge, Kunimund, han dræbte, og førte
derefter 568 Langobarderne til Italien, efter Sagnet
indkaldt af Narses. Han erobrede de nordlige
Landskaber og indtog 572 efter en treaarig
Belejring Pavia, som han gjorde til sin Hovedstad.
573 blev han dræbt paa Anstiftelse af sin
Dronning, Rosamunde, Kunimund’s Datter, som han
skal have tvunget til at drikke af et Bæger,
lavet af hendes Faders Hjerneskal.
H. H. R.
Albokarbonlampe, en Gaslampe, hvori man
ved Tilsætning af Naftalindampe til Gassen søgte
at give Lampen større Lysevne. Bruges næppe
mere, siden Gasglødelyset er indført.
R. T.
Albolit, se Cement.
Albona, Labin, By i Østerrig, Landskabet
Istrien og Bezirkshauptmannschaft Pisino, ligger
77 km SSØ. f. Triest 320 m o. H. og ikke langt
fra Adriaterhavet. (1910) 12000 Indb., der dels
er italiensk-, dels kroatisktalende. A. har gamle
Stadmure og et Museum og driver Handel med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
