- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
413

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albatros - al-Battani, Abu 'Abdallah Muhammad ibn Gabir, arab. Astronom (c. 850-929) - Albay - Albay, se Mayon - Albedo - Albedyhll, 1) Gustaf d', sv. Friherre, Diplomat og Forfatter (1758-1819) - Albemarle, Grever af - Albemarle-Sund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Nordeuropa er truffet flg. andre
Albatros-Arter: D. chlororhyncus Temm., en Art fra de
sydlige Have, blev 1843 skudt ved Vestmanö ved
Islands Sydkyst. En anden Art D. culminata
Gould, ligeledes en helt sydlig Art, blev 1834
fanget paa en Sø i Norge tæt ved Kongsberg.
Mærkeligst er dog Forekomsten af
Sortbrynede A., Sulkongen (D. melanophrys
Boie) paa Færøerne. Fuglen er noget større end
en Svartbagmaage, som den ligner i Farve, idet
den er hvid med sortbrun Farve paa Ryg og
Vinger; ogsaa Halen er mørk; den yngler paa
ensomme Skær ved Falklands- og Campbell-Øerne.
1874 var en Fugl af denne Art truffet
NV. f. Spitsbergen. 11. Maj 1894 blev en skudt
ved Myggenæsholm paa Færøerne, og Skindet
sendt til Danmark; det viste sig, at Fuglen i 34
Aar havde levet blandt Sulerne, der bebor
Klippen, kom med dem om Foraaret og fløj
bort om Efteraaret; den var velkendt af hele
Befolkningen der omkr., som kaldte den
Sulkonge. Kn. Andersen, som har samlet alle
Oplysninger om den, anser det for sandsynligt,
at den har ynglet paa Holmen, og hans
Antagelse styrkes i nogen Grad, ved at der senere
2 Gange i de tilgrænsende Farvande er nedlagt
Fugle af denne Art, en ved Englands Kyst 1897,
en anden 10 Mil SV. f. Færøerne 1900; desuden
er den set et Par Gange uden at være dræbt.
(Litt.: Kn. Andersen, »D. melanophrys,
boende paa Færøerne« [Vidensk. Medd. naturh.
Foren., Kbhvn 1894]).
O. H.

al-Battani, Abu ’Abdallah Muhammad
ibn Gabir, arab. Astronom (c. 850—929), boede
sin meste Tid i Al-Rakka, hvor han anstillede
sine Observationer, der begyndte 877, og som
han fortsatte hele sit Liv igennem. A. er en af
de betydeligste Astronomer blandt Araberne og
var i Occidenten kendt under Navnet Albategnius.
Hans Observationer, sammenholdte
med dem, Ptolemaios har efterladt sig, viser, at
Solens Perigæum ikke er ubevægelig, at
Tidsjævningen undergaar en langsom Forandring.
Han paaviste tillige, at Solens tilsyneladende
Diameter er foranderlig, hvorved Muligheden af
ringformede Solformørkelser blev bevist. Han
forbedrede betydelig Ptolemaios’ Værdi for
Længden af det tropiske Aar og Aarstiderne og
bestemte Præcessions-Konstanten til 1° i 66 Aar.
Han har i alle Detailler beskrevet, hvorledes
han bestemte Værdien af Ekliptikskraaheden.
Ved Siden heraf fastsatte han nøjagtigere
Maanens og Planeternes Bevægelse. Hans betydeligste
astronomiske Arbejde blev oversat paa Latin
af Plato Tiburtinus og gentagne Gange udgivet.
C. A. Nallino har oversat det paa ny og udgivet
det under Titlen Opus Astronomicum, I—III,
Mediolani Insubrum 1899—1907. Ved Siden heraf
har A. skrevet enkelte mindre Arbejder og
tillige udgivet en Kommentar til Ptolemaios’
Quadripartitum. A. var ogsaa Matematiker, for
saa vidt som han har udvidet den sfæriske
Trigonometri og indført Sinus i St. f. Korden.
J. Fr. S.

Albay [↱albai], By paa Filippinerne, ligger
paa Øen Luzon paa den sydlige Halvø Camarines
S. f. Vulkanen A. ell. El Mayon (2374 m)
og 3 km fra Bugten ved A., der danner en fortrinlig
Havn. (1903) med Forstæderne Daraga
og Legaspi 41950 Indb. A. driver Handel med
Tobak og Vin og er Hovedstad i Prov. A., der
er 4107 km2 med (1899) 247075 Indb.
M. V.

Albay [↱albai], se Mayon.

Albedo (af albus, hvid); i Fotometrien et
Legemes Evne til at reflektere Lys. Lambert,
som først indførte dette Begreb, definerer A.
som Forholdet mellem den Lysmængde, et
Legeme kaster tilbage i alle mulige Retninger, og
den Lysmængde, det modtager i en bestemt
Retning. Seeliger tager Mediet af alle de A., man
faar, naar Indfaldsvinklen gives alle mulige
Værdier, og man er efter denne Definition
uafhængig af Indfaldsvinklen. Der er forudsat
homogent Lys, ell. at det indfaldende og
reflekterede Lys har samme Farve. Efter Lambert’s
Definition er A. for nyfalden Sne 0,78, for hvidt
Papir 0,70, for hvid Sandsten 0,24. Sætter man
A. for Mars = 1, bliver den efter Müller’s
Maalinger og med Benyttelse af Seeliger’s Definition
for Merkur = 0,64, Venus = 3,45, Jupiter =
2,80, Saturn = 3,28, Uranus = 2,75 og Neptun
= 2,37 samt Maanen = 0,59.
J. Fr. S.

Albedyhll [↱d-albədyl], 1) Gustaf d’, sv.
Friherre, Diplomat og Forfatter (1758—1819),
tjenstgørende 1778—83 i St. Petersborg, 1784—89
i Kbhvn, hvor han arbejdede energisk for
Venskab mellem Danmark og Sverige og
spillede en væsentlig Rolle i Begivenhederne. Febr
1789 forsøgte den sv. Løjtnant Benzelstjerna at
sætte Ild paa den ved Kbhvn indefrosne russ.
Flaade. Denne Plan, som var lagt i Samraad
med bl. a. Kong Gustaf III, mislykkedes. A.
havde været vidende om den, men bestemt
fraraadet den. Imidlertid forlangte Bernstorff A.’s
Fjernelse, og Gustaf desavouerede ham og kaldte
ham tilbage. 1792 udvirkede A. vel en Rehabilitationsakt,
men afsagde sig dog snart alt Arbejde
i Statens Tjeneste. Hans litterære Interesser
førte ham i nær Forbindelse med Geijer og
andre fremragende Forfattere, og han efterlod
sig talrige Skrifter, som giver værdifuldt Stof
til Datidens diplomatiske Historie, men som
aldrig har været tilgængelige i Boghandelen.
Nævnes kan hans Receuil de mémoires (I 1789,
II 1811). (Jfr. L. Wahlström, »Sveriges
förhållande till Danmark 1788—89« [1898]).
A. M. D.

Albemarle [↱ä£bima.ə£], Grever af. Denne
Titel blev 1696 af Kong Vilhelm III givet den
nederlandske Adelsmand Arnold Joost v.
Keppel
(1669—1718), som kommanderede de
nederlandske Tropper i den spanske
Arvefølgekrig. — George Thomas Keppel (1799—1891),
siden 1851 6. Greve af A., foretog store
Rejser og udgav derefter: A journey across the
Balcan
[1830] og Narrative of a journey from
India to England
, 2 Bd [1834]. Senere blev han
Parlamentsmedlem og General. Selvbiografi:
Fifty years of my life [1877]. Hans Søn
William Couth Keppel, Viscount Rury
(1832—94), fra 1876 Lord Ashford, var 1878—80
og 1885—86 Under statssekretær i Krigsministeriet.

Albemarle-Sund [ä£bima.ə£-], en Indskæring,
der fra Atlanterhavet skærer sig dybt ind i
Staten North Carolina af U. S. A. Det er delvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free