Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alaska - Alaskit, d. s. s. Muskovitgranit - Alasonia, se Elassona. - Alassio - Alastor - à la suite - Alas y Ureña, Leopoldo, sp. Forfatter (1852-1901) - Alatau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgør et Territorium af U. S. A. Dets
administrative Centrum er Sitka, der tillige er den
vigtigste Skibshavn og Handelsplads.
Historie. Kysten omkr. Mt St Elias og
Aleuterne blev først opdaget og delvis undersøgt
1741 af en russisk Ekspedition under Danskeren
Vitus Bering. I de flg. Tidsrum grundedes
hist og her for Pelshandelens Skyld russiske
Handelspladser, og 1799 overdrog Kejser Paul
Handelen paa A. til et russisk-amerikansk
Pelsværkskompagni. Da hele Jagten var overladt til
indfødte Jægere, vedblev hele det Indre af A.
længe at være ukendt. 1829 grundlagde
Kolmakov den befæstede Plads Kolmakovsky c. 400
km inde i Landet, og 1832 berejste Glazunow
Egnene mellem Nedre Yukon og Kuskokvim,
1842 undersøgte Zagoskin’s Ekspedition hele det
vestlige Parti, og Handelskompagniet anlagde
efterhaanden henved 40 Stationer, dels ved
Kysten og dels langs Yukon. Hovedpladsen for
Handelen blev Ny-Archangelsk paa Sitka-Øen.
1863 udløb Kompagniets Privilegier, og 1867
afhændede Rusland hele A. med tilhørende Øer
til de Forenede Stater for en Sum af 7200000 Doll.
En ganske uventet Bet. fik A., da man 1896
fandt Guld ved Østgrænsen og i Nærheden af
det paa kanadisk Grund liggende Klondyke. En
livlig Trafik udviklede sig paa de to Veje til
denne afsides Egn, nemlig fra Lynn-Kanalen
over Dyea- og White-Passet til øvre Yukon
samt fra Yukon-Deltaet op ad Floden til den
paa kanadisk Grund liggende By Dawson City,
der med fænomenal Hast skød i Vejret. I
meget kort Tid opstod ny Byer som Dyea,
Skagway, Circle City, Nome og Fairbanks, og
Befolkningen i de gamle (Sitka, Wrangell, Juneau)
voksede stærkt. Der aabnedes ny Dampskibslinier
paa A.; allerede 1899 blev den vanskeligste
Bjergpassage overvundet ved et Baneanlæg,
og senere er andre Baneanlæg komne til, saa
A. har nu (1911) i alt 670 km Jernveje, fordelte
paa 4 særskilte Linier.
Grænsen mellem A. og Dominion of Canada
blev for den sydlige Dels Vedk. bestemt ved
Grænsekommissionen 1903, hvis Resultat var det
for Kanada ugunstige, at det lukkedes ude fra
Forbindelse med alle Fjorde og Indskæringer
N. f. Portland Channel. Den nordlige Del af
Grænsen bestemtes ved Traktat af 1906 at skulle
følge 141° v. L., hvilken Meridian allerede
nævnes i Traktaten af 1825 mellem Rusland og
England. (Litt.: W. H. Dall, Alaska and its
resources [Boston 1880]; H. W. Elliot, An
arctic province [London 1886]; A. Bruce, A.,
its history and resources [New York 1899];
Heilprin, A. and the Klondike [smst. 1899];
E. Higginson, A., the great country [London
1909]).
(C. C. C.). H. P. S.
Alaskit, d. s. s. Muskovitgranit.
Alasonia, se Elassona.
Alassio, By i Norditalien, Prov. Genua,
ligger 5 km SV. f. Albenga ved Banen fra
Genua til Marseille. (1901) 4400 Indb. A. er
Kursted, og Beboerne er Fiskere.
H. P. S.
Alastor (gr.), Hævner, Hævnens Aand;
Forestillingen om en saadan Dæmon, der forfølger en
brødebetynget Slægt, er almindelig hos de
græske Tragikere.
K. H.
à la suite [a-la-↱syit]. En Officer, der paa
bestemt — i Reglen kort — Tid traadte ud af
Tjenesten med Adkomst til paa ny at indtræde
i denne med den Grad, han havde ved Udtrædelsen,
sagdes tidligere at staa à la suite. —
Efter dansk L. siges en Officer, som befinder
sig i en saadan Stilling, at være »uden for
Nummer«, og Betegnelsen à la suite har derfor i
Danmark ikke længer den angivne Bet. Naar
enkelte Officerer efter de nugældende Loves
Ikrafttræden ved deres Afsked er satte à la suite,
medfører dette derfor ingen Ret til senere at
indtræde i Hæren ell. Flaaden, men de
Paagældende kan bære deres tidligere Tjenestestillings
Uniform uden de for andre afskedigede
Officerer fastsatte Ændringer. Lign. Bet. har
à l. s. i Tyskland, hvor talrige Officerer —
ogsaa fremragende Læger — som Æresbevisning
sættes à l. s. for vedblivende at holdes i
Forbindelse med Hæren ell. Flaaden.
(A. K.) B. P. B.
Alas y Ureña [↱alas-i-u↱rænja], Leopoldo,
sp. Forfatter, f. i Zamora 23. Apr. 1852, d. i
Oviedo i Sommeren 1901. Han studerede Jura
og Statsøkonomi og begyndte samtidig at skrive
litterære Anmeldelser og kritiske Artikler
under Pseudonymet Clarin i
Hovedstadsbladene. De er samlede i en Række Bøger: Solos
de Clarin (1881), Sermón perdido, Nueva
campana, Folietos literarios og vidner om meget
Talent, men ogsaa om megen Hensynsløshed
hos deres Forfatter. A. øvede ved dem snart
betydelig Magt og Indflydelse, navnlig hos den
yngre Slægt. 1882 blev han Prof. i Statsøkonomi
i Zaragoza og 1883 i Retsvidenskab ved
Univ. i Oviedo, hvor han holdt Forelæsninger
over Romerretten og Naturretten. Hans tidlige
Bortgang betragtedes alm. i Spanien som et stort
Tab, da han ved sin Personlighed og litterære
Virksomhed havde faaet en gavnlig Indflydelse
paa den intelligente Ungdom, ikke mindst ved
den frireligiøse Idealisme, der giver sig Udtryk
i hans senere Arbejder. Som Kritiker vedblev
A. at virke til det sidste; foruden de før nævnte
Samlinger af Essays kan her nævnes Mezclilla,
Ensayos y revistas, Palique, samt Siglo pasado,
der udkom efter hans Død. Et overordentligt
talentfuldt Arbejde er den naturalistiske
Roman La Regenta, fuld af skarpe psykologiske
Iagttagelser, en bred og indgaaende Skildring af
Livet i en gammeldags sp. By, med ypperlige
gejstlige Typer (1. Udg. 1885; ny Udg. 1900, 2
Bd, efter at den 1. længe havde været udsolgt).
Andre Frembringelser af ham i den fortællende
Genre er Romanen Su único hijo (1891), stærkt
paavirket af fr. Naturalisme, Novellesamlingerne
Pipá og Cuentos morales. Endvidere et
Skuespil Teresa. Han efterlod mange utrykte og
ufuldendte Skrifter, synes det.
E. G.
Alatau er en Gruppe af Bjergkæder, som hører
til Tiën-shan-Systemet i det centrale Asien og
falder i tre Afdelinger. 1) Det djungariske
ell. cisiliske A., som mod S. begrænses af
Ili-Floden, mod Nord af den østlige Ende af
Balkasj og den dybe Rende, hvori Alakul-Søerne
ligger. Hovedkædens Middelhøjde er 1950 m,
de højeste Toppe er dækkede med evig Sne.
Mange maleriske Dale aabner sig ud mod V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
