Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alarmapparat - Alarmeringsøvelser - Alarmkvarterer, se Alarmering - Alarmplads, se Alarmering - Alarmtorpedo, se Landtorpedo - Alasan - Alaschehr - Alaska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlige Pladser for Trainet; herfra marcheres
der hurtigst til de for de større Enheders
(Divisioners, Avant-, Arrieregarders)
Sammendragning bestemte Alarmpladser. For at sikre
og fremskynde Samlingen kan Tropperne, naar
det ikke skønnes nødvendigt at lade dem
bivuakere, underbringes i et meget sammentrængt
Kantonnement, Alarmkvarterer eller i
Alarmhuse, i hvilket sidste Tilfælde
Kampberedskabet er endnu større, idet de med
Tilsidesættelse af enhver Bekvemmelighed kun
søges anbragt under Tag, rede til øjeblikkelig
Udrykning. — At alarmere fjendtlige
Tropper er ved overraskende og energiske Angreb,
som dog ikke antager Karakter af alvorlig
Fægtning, at forurolige og trætte dem og mulig
efterhaanden sløve deres Agtpaagivenhed. A.
kan dog ogsaa foretages for at konstatere
Fjendens Tilstedeværelse ell. i demonstrativt
Øjemed, saasom for at bortlede hans
Opmærksomhed fra andre Foretagender.
(A. K.). B. P. B.
Alarmeringsøvelser kaldes i Danmark de
Øvelser, der i Henhold til Hærloven af 30. Septbr
1909 efter Ministerens nærmere Bestemmelse
skal finde Sted mindst l Gang hvert 4. Aar,
og som bestaar i hurtig Samling af
uddannede Værnepligtige, der hører hjemme i
Landsdele Ø. f. Store Bælt (paa den sjællandske
Øgruppe). Øvelserne varer 1—2 Dage.
Værnepligtige, der i Øjeblikket opholder sig paa
Øgruppen, er pligtige at møde til disse Øvelser.
Alarmering sker paa lgn. Maade som ved
Mobilisering, ved Ringning med Kirkeklokker,
Blæsning paa Horn og gennem Telegrafer og
Telefoner. Den første Alarmeringsøvelse afholdtes
11. Septbr 1913.
B. P. B.
Alarmkvarterer, se Alarmering.
Alarmplads, se Alarmering.
Alarmtorpedo, se Landtorpedo.
Alasan, Biflod til Kur i Kaukasien.
Alaschehr (»den brogede By«), By i det tyrk.
Vilajet Aïdin i Lilleasien, 118 km Ø. f. Smyrna,
ligger ved Floden Kusu Tschai og ved Foden
af Hos-Dagh ell. Tmolus. A. er det tidligere
Filadelfia, hvoraf der endnu findes mange
Ruiner, og den omsluttes af den tidligere Stads
tykke, paa lange Strækninger velbevarede
Bymur. Den er i øvrigt en smudsig og fattig
udseende By med c. 8000 Indb., deriblandt 1300
Grækere, der driver en betydelig Korn-,
Bomulds- og Tobaksavl. A. var den sidste af
Lilleasiens Byer, der faldt i Tyrkernes Hænder 1390.
Alaska [a↱ljaska, eng. ə↱£aska ell. ə↱£äska],
tidligere russisk Amerika, nu et Territorium
under U. S. A., omfatter hele den nordvestlige
Del af Nordamerika hinsides den 141. Meridian.
Tidligere indskrænkedes Navnet til den lange,
smalle Halvø, der i Forening med Aleuterne
danner den sydvestlige Begrænsning for
Berings-Havet, men efter 1867 anvendtes det som
Betegnelse for det hele Territorium, medens
Formen Aljaska nu almindeligvis bruges
om Halvøen. — Mod N. beskylles A. af
Ishavet, mod V. af Berings-Strædet, Berings-Havet
og det Stille Ocean. Vestgrænsen skal iflg.
en mellem Rusland og England 1825 truffet og
1867 bekræftet Overenskomst dannes af den
141. Meridian V. f. Greenwich. Til Territoriet
hører endvidere en c. 55 km bred Landstrækning
langs Stillehavskysten fra Elias-Bjerget
til Portlands-Kanalen under 54° 40′ n. Br. samt
en Mængde Øer: Diomedes-Øerne midt i
Berings-Strædet, Skt Lorenz, Skt Matthæus,
Nuniwak, Pribylov-Øerne i Berings-Havet, Aleuterne
samt Øerne langs Stillehavskysten, blandt hvilke
fremhæves: Schumagin, Kadiak, Afognak,
Montague, Tschitschagov, Baranov, Admiralitets-Øerne,
Prince of Wales’ Øerne. Territoriets
Areal angives til 1530327 km2 med (1910) 64366
Indb. ell. 0,04 pr. km2. Nordkysten er i sit
Forløb temmelig regelmæssig, men V. og S. f.
det nordligste Punkt, Point Barrow (71° 23′),
bliver Kysten stærkt indskaaret. Af større
Bugter fremhæves Kotzebue- og Norton-Sund N. og
S. f. Prince of Wales’ Halvø, hvis vestlige
Punkt, Cap Prince of Wales, kun er c. 75 km
fjernet fra det asiatiske Fastland. Sydligere
ligger den store Bristol-Bay og paa Stillehavssiden
Cook’s og Prince William’s Sund V. og Ø. f.
Kenai-Halvøen. S. f. 60° opløses Kysten i en
Vrimmel af Øer (over 1100), adskilte ved smalle,
dybe Stræder, der mange Steder fjordagtig
fortsætter sig langt ind i Landet (Glacier-Bay
og Lynn-Fjorden lidt S. f. 60°).
Den sydlige Del af A. er opfyldt af Søalpernes
nordlige Udløbere, der fra britisk Kolumbia
løber langs Kysten i nordvestlig Retning, indtil de
hinsides Lynn-Fjorden træder tilbage bag
Elias-Kæden, der fra 56° n. Br. følger Kysten imod
V. til henimod Kenai-Halvøen. De mere ell.
mindre vulkanske, mod Kysten brat skraanende
Bjerge hæver sig fl. St. til betydelige Højder
(Fairweather 4483 m, Crillon 4100 m), og
mægtige Gletschere stiger overalt ned i Dalene og
naar især omkring Glacier-Bay og Lynn-Fjorden
en storartet Udvikling. Alene Muir-Gletscheren
har en Bredde af 3250 m og en Mægtighed af
80—90 m. Kæmpen i Elias-Kæden er dog selve
Mount St Elias, der under 60° naar en Højde af
5520 m. Uhyre Gletschere dækker største Delen
af de lavere Partier, og højere oppe giver
stærke Snefald Anledning til Laviner, der gør
Bestigningen yderst farlig. Længere mod Vest
sænker Kystkæden sig efterhaanden, men
Bjergtoppene, der dækkes af store Gletschere,
frembyder dog, sete fra Havet, et prægtigt Skue.
Berømt er især Egnen om Prince William’s Bay,
hvor Gletschere fra alle Sider skyder ned
mellem tætte Naaleskove, der dækker de brat mod
Havet skraanende Fjælde til en Højde af 300
m. — Parallelt med Kystkæden træffer vi
længere inde i Landet de Alaskiske Alper,
Klippebjergenes nordlige Forlængelse, i hvis Midte
den mægtige Vulkan Mount Wrangel naar 5350 m,
og hvor vi i Mount MacKinley (6240 m) har
Nordamerikas højeste Punkt. V. paa fortsætter denne
Kæde sig ud paa Halvøen Aljaska, der ved
Iljamna-Søen næsten er helt adskilt fra
Fastlandet. Ved Søens Nordende ligger den
virksomme Vulkan Iljaminsk (3678 m). Den c. 500
km lange og 22000 km2 store Halvø falder stejlt
af mod Oceanet, men sænker sig mere jævnt
imod Berings-Havet, idet en bred Tundra her
skyder sig ind mellem Havet og Bjergene. Disse
er ved brede og sørige Lavninger delte i flere
Grupper, og en forholdsvis ringe Sænkning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
