Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alant - Alantika - Alantkamfer, se Helenin - Alantol og Alantsyreanhydrid - Alanus - Alaotra - Alapajevsk - à la queue - Alarcón, By i det østlige Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afrika. Læge-A., norsk Alantrod (I.
Helenium L.), bliver 0,80—1,40 m høj; Stænglen
udgaar fra en knoldformet Rodstok, den bærer
ved Grunden stilkede, lancetdannede Blade,
foroven siddende og hjertedannede. Blomsterkurvene
er meget store; Randblomsternes Krave er
tungeformet udstaaende, alle Blomster gule.
Læge-A. tilhører den mellemasiatiske og
europæiske Flora; i Danmark træffes den paa
fugtige Steder omkr. Byer, sandsynligvis forvildet
fra Haver; ligeledes i Norge. Særlig i Holland
og Schweiz kultiveres den efter stor Maalestok.
Rodstokken, som indeholder meget Inulin, har
en ejendommelig Lugt og en tilsvarende, svagt
bitter Smag. Radix Inulae har lige fra
Oldtiden af spillet en stor Rolle som Helbredelsesmiddel
saavel for Mennesker som for Dyr. 3
andre Arter vokser vildt i Danmark. Heraf har
Pilebladet A. (I. salicina L.) ligesom
foregaaende glat Frugt og udstaaende Randkroner,
men Stænglen og de lancetdannede, helrandede
ell. svagt tandede Blade er glatte ell. svagt
haarede; den vokser hist og her, paa høje Enge,
i Krat o. lgn. St. Hos den meget sjældne
Trekløft-A. (I. vulgaris, (Lam.) Beck = I. conyza
L.), der er korthaaret-filtet, og hvis Randkroner
er 3-kløvede, og hos Soløje-A. (I. britannica
L.) er Frugten haaret. Den sidste har hvidfiltet
Stængel og haarede Blade; Randkronerne er
meget længere end de hvidfiltede Svøbblade; den
vokser hist og her paa Enge og Overdrev, især
nær Stranden og paa de sydlige Øer.
A. M.
Alantika, Bjerg i det centralafrikanske
Landskab Adamaua ved Faros og Benuës
Sammenløb (2700 m).
Alantkamfer [↱a.-], se Helenin.
Alantol og Alantsyreanhydrid
indvindes samtidig ved Destillation af Alantrod
(Inula Helenium L.) med Vand. A. (C10H16O) er
en flydende Kamferart af pebermyntelignende
Lugt. Alantsyreanhydrid (C15H20O2)
krystalliserer i farveløse Naale, er tungt opløselig i
Vand, let opløselig i Alkohol. Begge har fundet
Anvendelse til Inhalation mod Lungeaffektioner.
E. K.
Alanus fra Lille (lat. de Insulis), skolastisk
Filosof, d. c. 1203 i Klosteret Citeaux, er den
betydeligste Tænker i sidste Halvdel af 12.Aarh.;
om hans Liv er kun sikkert, at han optraadte
som Lærer i Paris. A. tilhører den Retning i
12. Aarh.’s Filosofi, som optog en Rk.
platoniske Elementer. Thierry af Chartres og Gilbert
de la Porrée er hans nærmeste Forgængere, og
han er selv en receptiv Aand, der kun i ringe
Grad selvstændigt fører Tankerne videre, men
derimod systematisk sammenarbejder, hvad de
andre har frembragt; med fuldstændigt
Herredømme over Stoffet og fremragende dialektiske
Evner forener han ikke ringe digterisk
Begavelse og kommer saaledes til gennem sit
mangeartede Forfatterskab at øve en meget
betydelig Indflydelse. Hans Digterværk Anticlaudian
er en Encyklopædi af Tidens Viden efter
Claudian’s og Martianus Capella’s Mønster og har
med sine Skildringer af Verdens Regioner
været et af Dante’s Forbilleder. Blandt hans
filosofiske Værker maa særlig fremhæves De arte
fidei catholicae, hvori han ved matematisk-deduktiv
Metode udgaaende fra Definitioner
og Aksiomer opfører sit System af en filosofisk
Verdensanskuelse; i denne Metode, som ogsaa
Scotus Eriugena og Abailard havde fulgt, støttede
A. sig paa Boethius, hvis Kilde var Aristoteles’
Analytik, og paa Gilbert’s Kommentar til
Boethius, men dens konsekvente Gennemførelse er
A.’s egen Fortjeneste, og ingen havde før ham
givet den filosofiske Bevisførelse en saa
stringent Form. Ad denne Vej underbygges ogsaa
Troens Mysterier, men det afgørende for
Antagelsen af disse bliver dog ikke Erkendelsen,
men Villien. I de ontologiske Begreber,
Substans og Accidens, Materie og Form, og Aarsag
er A. gennem Boethius paavirket af Aristoteles,
men dette blev ikke afgørende for hans
Kosmologi, der i det væsentlige er bestemt af
Platon’s Timaios og nypythagoreisk Talspekulation.
Herfra henter han ogsaa sin Sjælelære, der
desuden viser Paavirkning fra Proklos gennem det
senere saa stærkt benyttede Skr. De causis,
en fra Arabisk oversat Bearbejdelse af Proklos’
Institutio theologica, der her for første Gang
spores. Ogsaa i Opfattelsen af Gudsbegrebet og
Bestemmelsen af Guds Væsen røber sig tydelig
nyplatonisk Indflydelse, men paa et afgørende
Punkt maatte A. naturligvis her adskille sig fra
de græske Tænkere, idet Gud for ham som
kirkelig Dogmatiker ikke kunde være immanent i
alle Ting, men var den absolutte transcendente
Substans, den over alt andet hævede fuldkomne
Væren. Den Lære, som A. saaledes ad
Erkendelsens Vej byggede op, forsvarede han, støttet
paa Kirkens og Troens Autoritet, over for
Kætterne i sit Skrift Contra hæreticos. A. betegner
den systematiske Afslutning af Skolastikkens
første Periode, der kun havde til sin Raadighed
spredte og indirekte overleverede Rester af
den græske Filosofi, men ved Indarbejdelsen
af betydningsfulde Elementer af Aristoteles’
Tankeverden beredte han tillige Vejen for den
Fornyelse, der indtraadte i 13. Aarh., da
Aristoteles i sin Helhed gennem Araberne blev
tilgængelig for den latinske Verden. (Litt.: M.
Baumgartner, Die Philosophie des Alanus
de Insulis [Münster 1896]).
W. N.
Alaotra, den største Indsø paa Madagaskar,
ligger mellem Bjergdrag paa Østsiden af Øen
under 48 1/2 ° ø. L. og 17 1/2° s. Br. og er 42 km
lang, 6—7 km bred. Søen er nu temmelig
lavvandet, men gamle Strandlinier viser, at den
tidligere har haft en langt større Udbredelse
og været meget dybere. Den har Afløb Ø. paa
gennem Floden Maningory.
C. A.
Alapajevsk [a↱lapajefsk], By i det østlige
Perm., Kreds Verchoturie, ligger paa den anden
Side Ural-Bjergene paa venstre Bred af Neiva.
A. har (1897) 8652 Indb. og store Smeltehytter,
der tilvirker Støbejern og Kobber. A. blev
grundlagt 1704.
à la queue [a-la-↱kø] (fr.), i Række.
Alarcón [-↱kån], By i det østlige Spanien,
Prov. Cuenca, ligger 55 km S. f. Cuenca paa en
af Jucar omflydt Klippe. (1900) 1000 Indb. A.,
der endnu har et maurisk Bygningspræg, var
fordum en stærk Fæstning. Ved A. tilføjede
Araberne 1195 Spanierne et stort Nederlag.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
