Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 396 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alactaga - Ala Dagh - à la Daumont - Aladdin - Aladscha Dagh - à la fin - Alagoas - Alagon - à la grecque - à la guerre - à la hausse, se Hausse - Alei-Bjergene - Alais - Alajuela - Alakul - Alali

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Alactaga Cuv., en lille Gnaverslægt
henhørende til Springmusene (s. d.).

Ala Dagh (tyrk.: »det brogede Bjerg«), to
Bjergtoppe i Armenien i den vestlige Del af
Ararat, den ene mod N. ved øvre Aras, 3324 m
høj; den anden noget sydligere, 3519 m høj. Paa
den sidstes Skraaninger udspringer Murâdsu ell.
Øst-Eufrat.
M. V.

à la Daumont [a-la-do↱må~] (fr.),
Forspændingsmaade med 4 Heste, hvorved Spandet
styres af 2 Jockeyer, der rider paa de 2 venstre
Heste. Alle Kryds- og Køretømmer bortfalder.
De to højre Heste beholder Optømmerne og er
tillige forsynede med 2 Tøjler, hvoraf den ene
spændes i Vandkappen, den anden føres af
Jockeyen. De 2 venstre Heste har ingen
Optømmer og styres som Rideheste. Forbindelsen
mellem Forløberne og Vognen plejer ikke at
ske ved Hammel og Svingler paa Stangen, men
Forløbernes Skagler fæstes til Stanghestenes.
Vognen, der i Alm. er forsynet med Kaleche,
har ingen Buk, men derimod bagtil et Sæde for
en Tjener. — à la demi [d_ö↱mi] Daumont, samme
Forspændingsmaade, blot at der kun er 2 Heste
for Vognen.
(C. G. B.) O. P.

Aladdin [arab.: -↱di.n], Hovedpersonen i et
Eventyr i 1001-Nat, der er Grundlaget for
Oehlenschläger’s »A. eller den forunderlige
Lampe« (1805). Samme Eventyr er vidt udbredt
i mere ell. mindre beslægtede Former, saaledes
af danske H. C. Andersen’s »Fyrtøjet« og i
Sv. Grundtvig’s Samling »Ønskedaasen«.
A. O.

Aladscha Dagh, Bjerg, Udløber af
Kara-Dagh, opfylder med sine Forgreninger den
sydlige Del af det russ.-kaukasiske Territorium
Kars og er hist. mærkeligt ved Slaget ved A.,
i hvilket Russerne under Storfyrst Michael
13.—15. Oktbr 1877 slog Tyrkerne under Mukhtar
Pasha og derved hidførte Kars’ Fald.

à la fin [a-la-↱fæ~] (fr.), til Slutning.

Alagoas [port.: _ə↱la.gw_ə∫], en af Staterne i
Brasilien, 26500 km². (1908) 785000 Indb. Det
75 km brede Kystland er sandet og sumpet og
rigt paa Laguner. Indrelandet opfyldes af
skovklædte Bjerge, der gennemstrømmes af talrige
Floder, bl. hvilke dog kun Sâo Francisco er
sejlbar for større Fartøjer indtil Piranhas,
hvorfra en Jernbane fører til Jatoba. Klimaet
er hedt og fugtigt, og Lavlandet hjemsøges af
Feber og Kolera. Plantagedriften er omtrent
eneste Næringsvej, og der frembringes Bomuld,
Sukker, Tobak, Kaffe, Ipecacuanha samt Bygnings-
og Farvetræ. Handelen, der særlig drives
over Hovedstaden Maceio, er særlig i
Englændernes Hænder. Byen A., der tidligere var
Hovedstad og ligger 30 km VSV. f. Maceio ved
en Lagune, er i stærk Tilbagegang og har nu
knap 4000 Indb.
M. V.

Alagon, Flod i det vestlige Spanien,
udspringer i Sierra de Gredos og strømmer i
vestlig og sydvestlig Retning, indtil den udmunder
i højre Bred af Tejo. A. er 126 km lang.

à la grecque [a-la-↱græk] (fr.: »paa græsk
Manér«), moderne Benævnelse for den saakaldte
Mæanderforsiring (se Mæander). I sin
simpleste Form bestaar A. af vinkelbøjede,
sammenstillede Linier, men Sammenstillingerne kan
varieres og beriges paa mange Maader, saaledes
som f. Eks. Figuren viser. Dog optræder A.
næsten kun som Bort ell. Stribe.
Fra Antikken optoges Motivet i
Renaissancestilen, men særlig yndet var det i Louis
XVI- og Empire-Tiden.
C. A. J.

à la grecque-Forsiring.

à la guerre [a-la-↱gæ.r] (af fr. guerre, Krig),
»Krigsspil«, en Slags Billardspil.

à la hausse [a-la-↱o.s], se Hausse.

Alai-Bjergene ligger i russ. Turkestan og
hører til det store System af fra VSV. til ØNØ.
gaaende Foldebjerge, som benævnes Tiën-shan. Den
vestlige Ende af de egl. A. ligger omtr. 375 km
SØ. f. Karschi og lige saa langt fra Oxus. De
adskilles ved den mod V. løbende Kizil-sou ell.
Surchab-Flod fra en sydligere og højere Kæde,
Transalai, hvis østlige Fortsættelse er
Koktan-Kæden (Russernes Kashgar-tau), medens selve
Alai fortsættes imod Ø. af Kurpetau (ell.
Terektagh), som er en af Tiën-shans Hovedkæder.
Regnes alle disse Kæder med til Alai-Systemet,
faar dette en Udstrækning fra V. til Ø. af 14
Længdegrader (66—80° ø. L. f. Grw.). Over
selve Alai fører Passet Terek-dawan,
hvorigennem Byerne Osh og Kashgar staar i
Forbindelse med hinanden.
M. V.

Alais [a↱læ], Arrondissementshovedstad i det
fr. Dept. Gard, 45 km NV. for Nîmes ved
Lyon-Banen, ligger malerisk ved Foden af
Cevennerne paa Gardons venstre Bred. A. har (1906)
27435 Indb. og er en vigtig Industriby, Centrum
for et Minedistrikt, der frembringer meget Kul,
Jern, Zink og Bly, samt et af Sydfrankrigs
vigtigste Markeder for Raasilke. Floden Gardon
leverer Drivkraft til talrige Silkespinderier. I A.
udførte Pasteur sine Studier af Silkeormens
Sygdom. — I 16. Aarh. var A. en af Hugenotternes
vigtigste Byer, men 1629 sluttedes her en Fred
mellem Ludvig XIII og Galvinisterne, ved
hvilken disse maatte opgive største Delen af deres
i det Nantiske Edikt givne Rettigheder.
G. Ht.

Alajuela [-↱кwæla], Prov. i den mellemamer.
Fristat Costa Rica, har (1912) 91700 Indb. Byen
A., med (1911) 6061 Indb., ligger ved Vulkanen
Poas Fod med Udsigt over det frugtbare San
José-Plateau, er et vigtigt Kaffe-Marked og
Centrum for Costa Ricas Sukkerhandel; A. er
nu med Jernbane forbundet med Puerto Limon
ved Atlanterhavet og Punta Arenas ved
Stillehavet.
G. Ht.

Alakul (kirg.: »den brogede Sø«), Navn paa
to Søer i det russiske Distrikt Semirjetschensk
ved den kinesiske Grænse, Ø. f. Balkasj-Søen
paa en lav, sandet Steppe mellem Tarbagotaj og
Alatau. Den østlige ell. store A. (i 237 m’s
Højde), ogsaa kaldet Aischkul, er 2046 km²
stor, 59 km lang, 43 km bred og noget over 4
m dyb. Den vestlige A. ell. Sassykkul,
adskilt fra den østlige ved en sumpet, 21 km bred
Landtange, er 523 km² stor, 43 km lang og 16
km bred. Søerne har saltholdigt Vand og er
fattige paa Fisk.
G. Ht.

Alali (gr.) »Maalløshed«, den ved
Hjernesygdomme optrædende Mangel paa Evne til at
frembringe artikulerede Lyde (se Afasi).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>