Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aktieselskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Danmark danner som foran nævnt de
store privilegerede Handelsselskaber den hist.
Beg. til Aktievæsenet. Foruden disse kan i
18. Aarh. særlig mærkes to Omraader, hvor
A. fik Indpas, nemlig Forsikringsvæsenet og
Bankvæsenet. Ligesom i andre Lande falder
imidlertid Opsvinget ogsaa her i 19. Aarh.,
navnlig dettes anden Halvdel og ganske særlig i
de sidste 20 Aar. Ifølge N. Scharling’s Opgørelse
eksisterede der 1850 14 A. med en samlet
Aktiekapital af 53 Mill. Kr. og 1870 52 Selskaber med
en Kapital af 83 1/2 Mill. Kr. 1891 fandtes der
274 større A. med en samlet Aktiekapital af
243 1/2 Mill. Kr. 1912 var det samlede Antal
større Selskaber 650 med en Aktiekapital paa
669,4 Mill. Kr. Heraf var 159 Banker med
239,2 Mill. Kr. Kapital, 69 Dampskibsselskaber
med 80,7 Mill. Kr., 39 Jernbaneselskaber med
62 Mill. Kr., 35 Forsikringsselskaber med 12,2
Mill. Kr. indbetalt Kapital, 226 industrielle
Foretagender med 151,9 Mill. Kr. og 39
Handelsselskaber med 46 Mill. Kr.
Aktielovgivning.
De med Oprettelsen og Driften af A. og med
Manglen af Deltagernes personlige Ansvar
følgende Ulemper har ført til, at der ofte er
fremkommet Fordringer om særlig Behandling
af A. fra Statens Side, dels i Form af
Forlangende om særlig Statstilladelse (Koncession)
ved Oprettelsen, dels som Statstilsyn og
Lovregler om Stiftelsesform, Styrelse, Udbytte,
Reservefond, Udvidelse og Indskrænkning af
Kapitalen o. s. v.
I Danmark har Diskussionen herom endnu
ikke ført til noget positivt Lovgivningsresultat,
og A. er derfor i det hele og store frit stillede
saavel i Henseende til Stiftelse som til Drift.
Der nedsattes i 1900 et Udvalg og senere, 1909,
et lign. Udvalg, som begge har udarbejdet
Lovforslag og foretaget betydelige forberedende
Arbejder til Brug for Lovgivningsmagten. Nogen
Tilladelse fra Regeringens Side synes aldrig at
have været Betingelse for Oprettelsen, og for
saa vidt de store Handelsselskaber o. fl. a.
Selskaber var stiftede ved kgl. Oktroi, har
denne vistnok kun været nødvendig p. Gr. a.
de Privilegier, der indrømmedes saadanne
Selskaber. De væsentligste Lovgivningsbestemmelser
ang. A. er derfor Firmalovens Regler,
særlig Bestemmelserne om, at Firmanavnet skal
indeholde Betegnelse af Selskabet som A., og
at Anmeldelsen til Handelsregistret skal
indeholde en Del Oplysninger om Selskabets
Forhold, nemlig: Vedtægternes Dato, Forretningens
Art og Bosted (Kommune), Bestyrelsesmedlemmernes
Navn og Bopæl, og hvem af dem der
er berettigede til at underskrive, samt hvorvidt
Aktierne er fuldt indbetalte, ell. hvornaar
Indbetalingen kræves, og om de lyder paa Navn
ell. Ihændehaver.
I England er Lovgivningen tidlig optraadt
indskrænkende over for A., endog med stor
Strenghed. Efter den til Sydhavsselskabet
knyttede Svindel (The south-sea-bubble) udkom 18.
Aug. 1720 en Lov, den saakaldte Bubble-act,
hvis egl. Hensigt var at komme alle Selskaber
til Livs, og som først ophævedes 1825. Til Trods
for Loven opstod mange A., men de betragtedes
som uretlige, naar de ikke var dannede enten
ved Parlamentsakt ell. ifølge kongeligt Charter.
Manglen af en saadan Bemyndigelse havde
navnlig til Følge, at Selskabets Bestyrelse ikke
kunde optræde paa Selskabets Vegne i retlige
Forhold. Love af 1825 og 1826 bragte Lempelser
i disse Forhold; men en Lov af 5. Juli 1844
indeholdt atter skærpede Bestemmelser i Henseende
til Selskaber med begrænset Ansvar. En
fuldstændig Ordning af Forholdene indtraadte ved
Companies Act af 7. Aug. 1862 og af 20. Aug.
1867, hvilken sidste tillod Udstedelsen af
Ihændehaveraktier, naar Beløbet er fuldt indbetalt,
samt ved Loven af 15. Aug. 1879, der tillod
alle bestaaende Selskaber med solidarisk Ansvar
at forandre sig til A. med begrænset Ansvarlighed.
Til de nævnte Love slutter sig talrige
senere, der beskæftiger sig med forskellige
Forhold, saasom Selskabernes Likvidation o. a.
Det væsentligste Princip i den gældende
Lovgivning er Fordringen om Offentlighed. Ved
Selskaber med begrænset Ansvar skal Ordet
»limited« findes i Firmanavnet og staa paa alle
Forretningslokaler og alle skriftlige
Udfærdigelser. Prospektus skal være underskrevet af
mindst 7 Aktionærer og registreres offentlig
tillige med Statutterne, hvis saadanne findes.
Subsidiært gælder nogle af Loven fastsatte
Normalstatutter. Endvidere registreres aarlig
Fortegnelse over Medlemmer; til Aktionærernes
Underretning skal fremlægges Pantefortegnelser
og ved Banker, Forsikrings- og Sparekasseselskaber
en halvaarlig Status. Paa Forlangende
af en Minoritet kan Board of trade udnævne
Inspektører til at undersøge Status.
Generalforsamlingen skal sammenkaldes mindst een Gang
aarlig. Aktionærerne er pligtige til at indbetale
Aktiens paalydende Beløb, og under visse
Omstændigheder vedbliver denne Forpligtelse at
paahvile dem indtil et Aar efter, at de er
udtraadte af Selskabet. Alle de herhenhørende
Love er nu kodificerede i the companies
consolidation act af 1908, et omfangsrigt Værk
paa 296 Paragraffer.
I Tyskland synes A.’s Stiftelse indtil 1870
at have været betinget af Statskoncession, og
først en nordtysk L. af dette Aar, der i de
flg. Aar ogsaa indførtes i Sydstaterne,
forandrede Systemet. Aktiesvindlen i de nærmest flg.
Aar fremkaldte Forlangendet om Statens
Indgriben, og efter længere Tids Diskussion
fremkom Loven af 7. Marts 1884, hvis Hovedformaal
er at ordne Stiftelsesforholdene, fastslaa
Stifternes og Ledernes Ansvar, afgrænse
de forsk. Selskabsmyndigheders Kompetence og
at knytte Aktionærerne nøjere til Foretagendet.
— Aktierne maa med nogle enkelte Undtagelser
ikke lyde paa mindre end 1000 Mark.
Aktionærerne hæfter for den fulde Indbetaling. Til
Reservefonden skal henlægges 1) 1/20 af det
aarlige Nettoudbytte, indtil Fonden har naaet
mindst 1/10 af Aktiekapitalen; 2) den Gevinst,
der ved Aktieselskabets Stiftelse ell. senere
fremkommer ved Udstedelse af Aktier over Pari.
Forskud paa Udbyttet, før Regnskabet er
opgjort, maa ikke gives. Dog kan der, saa længe
Selskabet befinder sig paa Forberedelsesstadiet,
gives Aktionærerne en vis aarlig Rente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
