Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akademi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Kejserinde Elisabeth det Opsving, som det
tog midt i 18. Aarh. Der er 15 virkelige
Medlemmer, og disse bliver gagerede; Staten giver
aarlig en stor Sum Penge til dette A., som ejer
betydelige Samlinger. Dets Værker har navnlig
Bet. for Sprogvidenskaben. — I Warschau
er der et A. siden 1824; i Moskau et
»Akademisk Selskab af Naturhistoriens Venner«; i
Skt Petersborg et medicinsk A. Det i
Helsingfors bestaaende Societas scientiarium
Fennica har udg. Acta siden 1842.
XII. Sverige. 1) »Svenska Akademien«,
stiftet af Gustav III (1786), af lgn. Art som
Académie française, har 18 Medlemmer (»de
Aderton«), der skal være fremragende Forfattere.
Dets »Handlingar« udkommer siden
1786; »Nobel-Instituttet« (s. d.) er lagt ind
under A. 2) »Kgl. Vetenskaps Akademien«,
grundet 1739 af Linné og Höpken, fik en ny
Organisation 1820. Det har talrige svenske og norske
Medlemmer samt udenlandske og nogle faa
Æresmedlemmer; det naturhistoriske Rigsmuseum
og den meteorologiske Centralanstalt
hører ind under det. Fra 1739 udgiver det
»Handlingar«, fra 1844 »Öfversigt af Kgl. Vetenskaps
A.’s forhandlingar« med »Bihang« (fra 1872).
En Del af de tidligere Skrifter udkom ogsaa i
dansk og tysk Oversættelse. 3) »Kgl. Vitterhets
Akademien« (nu kaldet »Kgl. Vitterhets-, Historie-
og Antiquitets-Akademien«), stiftet 1753,
reformeret 1786, bestaar af Æresmedlemmer, 23
»arbetande ledamöter« (svenske og norske),
udenlandske Medlemmer og endelig Korrespondenter
i Ind- og Udland. Statens historiske
Museum er lagt ind under dette A., der siden 1755
har udgivet sine »Handlingar«. — Disse 3 A.
befinder sig i Stockholm, som desuden har 4)
»Kgl. Musikaliska Akademien« (1771), med en
stor Del inden- og udenlandske Medlemmer; det
er forbundet med et Konservatorium, grundet af
Abbed Vogler; endvidere 5) »Kgl.
Krigsvetenskaps-Akademien«, et militært Selskab, hvis
talrige svenske og norske Medlemmer er delte
i en 1. og en 2. Klasse (dertil kommer nogle
udenlandske). — »Kgl. Akademien för de fria
konsterna« og »Kgl. Lantbrucks-Akademien«,
begge ligeledes i Hovedstaden, er baade
Selskaber og Undervisningsanstalter. I Provinserne
er 6) »Kgl. Vetenskaps-Societeten« i Upsala,
med Æresmedlemmer, svenske og udenlandske
Medlemmer, kgl. Institution fra 1740; har siden
1720 udg. sine Acta. 7) »Kgl. Vetenskaps- og
Vitterhets-Samhället« i Göteborg (fra 1773), har
»arbetande ledamöter«, norske og udenlandske
Medlemmer samt Æresmedlemmer; det udgiver
siden 1778 sine »Handlingar«.
XIII. Norge. Se »Videnskabs-Selskabet«
og »Videnskabers Selskab, Det kgl. norske«.
XIV. Danmark. Se »Videnskabernes
Selskab, Det kgl. danske«.
XV. Asien. Til A. maa nærmest henregnes
de »Asiatiske Selskaber« i Kalkutta, Bombay o.
s. v., hvis Skrifter har ikke ringe Bet.; desuden
er der lignende Anstalter i Batavia, Smyrna
o. fl. St.
XVI. Afrika. Said Pasha stiftede 1859 et
Institut égyptien i Alexandria.
XVII. Amerika. I de Forenede nordamer.
Fristater eksisterer end Mængde A.; særlig Bet.
har The Smithsonian Institution (s. d.) i
Washington, endvidere det anselige National
Academy of Sciences i Washington (1863), rigt
doteret og delt i en mat.-fys. og en naturhist.
Klasse, American Academy of arts and sciences
i Boston (1780), der udgiver Aarsskrifter,
Connecticut Academy of arts and sciences i
Newhaven (1799), Chicago Academy of sciences
(1856) o. fl. I Sydamerika har Rio de
Janeiro et videnskabeligt A.
XVIII. Australien besidder i Lighed med
Moderlandet England forskellige Royal Societies
o. lign. Institutioner, saaledes i Sidney,
Melbourne, Wellington og Adelaide. — (Litt.: A.
d’Héricourt, Annuaire des sociétés savantes
[Paris 1865—66, 2 Bd]; Stöhr, »Akademisches
Jahrbuch« [Leipzig 1876 og 1877]; »Minerva,
Jahrbuch der gelehrten Welt« [1891 ff.]; v. Zittel,
»Ziele und Aufgaben der Akademien im
20. Jahrhundert« [München 1900]; Zannoni,
Storia della Accademia della Crusca [Firenze
1848]; della Torre, Storia dell’ Accademia
Platonica di Firenze [Firenze 1902]; Franqueville,
Le premier siècle de l’Institut de France,
2 Bd [Paris 1895—96]; Müller, »Die
wissenschaftlichen Vereine und Gesellschaften
Deutschlands« [Berlin 1884]; Mesnard, Histoire de
l’Académie française [Paris 1859]; Boissier,
L’Académie française sous l’ancien régime
[Paris 1909]; Maury, Les académies d’autrefois,
2 Bd, 2. Udg. [Paris 1864]; Birch, The history
of the Royal Society of London, 4 Bd [London
1756—57]; Wild, History of the Royal Society,
2 Bd [London 1848]; Mailly, Histoire de
l’Académie des sciences etc. de Bruxelles
[Bryssel 1883, 2 Bd]; Nees v. Esenbeck,
»Vergangenheit und Zukunft der kaiserlichen
Leopoldinisch-Karolinischen Akademie der Naturforscher«
[Breslau 1851]; Bartholmess,
Histoire philosophique de l’Académie de Prusse,
2 Bd [Paris 1851]; Huber, »Geschichte der
Gründung des Kaiserlichen Akademie der
Wissenschaften« [Wien 1897]; G. Ljunggren,
»Svenska Akademiens Historia 1786—1886«
[Stockholm 1886, 2 Bd]; B. E. Hildebrand,
»Anteckningar ur Kgl. Vitterhets-, Historie- och
Antiquitets-Akademiens Dagbok« [Stockholm
1844]; Schröder, »Kgl. Vetenskaps-Societeten
i Upsala« [Upsala 1845, ogsaa paa Fransk
1846]; Arppe, »Finska Vetenskaps-Societeten
1838—88« [Helsingfors 1888]; Rhees, The
Smithsonian Institution, 2 Bd [Washington
1901]).
Ordet A. er i Tidernes Løb ofte benyttet om
et Universitet; Udtrykket »Akademisk Borger«
(ɔ: Student) er afledet deraf. Kunstakademierne
er alm. paa samme Tid en Forsamling af
Honoratiores bl. bildende Kunstnere —
»Medlemmer af Akademiet« — og en Skole i
Malerkunst, Billedhuggerkunst o. s. v., som staar
under A.’s Opsyn. Noget lign. gælder om de
musikalske A., som oftest er de dog enten en
Forening til Tonekunstens Pleje og Fremme,
undertiden en ligefrem Sangforening (som
»Singakademie« for blandet Kor i Berlin, stiftet
af Fasch 1790) ell. et Musikkonservatorium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
