- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
352

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ajle - Ajlebeholder, Ajlebrønd ell. Ajlekumme - Ajlepumpe - Ajlespredere - Ajletønde - Ajmeere, se Adschmir - Ajo, langobardisk Sagnhelt - Ajo (ital.), Ayo (sp.), Opdrager - à jour (fr.) - ajournere - Ajovanolie - a Jove principium - Ajuda (port.), se Wydah - Ajuga L.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

altsaa hurtigt og stærkt virkende, hvorfor den
sædvanlig enten bringes ud paa voksende
Afgrøder, navnlig Græsmarker, ell. kort før
Jorden besaas, f. Eks. til Rodfrugt- og
Staldfoderafgrøder. Anvendes Ajle til Kornafgrøder,
maa der som Regel tillige anvendes Fosforsyre-Gødning.
K. H-n.

Foruden som Gødning har A. endnu en
Anvendelse: Blandet med Blod og læsket Kalk
er Svineajle et godt Beskyttelsesmiddel mod
Vildtskade i Skoven. Blandingen, som skal være
tyndtflydende, smøres paa de udsatte Planters
Stammer og Grene, saaledes at Barken faar et
svagt, hvidligt Overtræk. Paastrygningen maa
foregaa i Tørvejr, og Laget kan da holde sig
længe, inden det maa fornys. Saa længe
Planternes Bark har det hvidlige Udseende, ynder
Raavildtet hverken at bide ell. feje dem (se
Vildtskade).
C. V. P.

Ajlebeholder, Ajlebrønd ell. Ajlekumme
kaldes Beholdere til Opbevaring af den
flydende Gødning fra Stald og Mødding. I
Reglen graves en Grube i Nærheden af
Stalden, saa Ajlen løber herfra direkte i A., hvis
Bund og Vægge mures ell. støbes i Cement,
saa A. er fuldstændig vandtæt og har den
fornødne Styrke til at modstaa Bund- og Sidetryk.
For at undgaa Tab ved Fordampning af
Ammoniak maa A. forsynes med et lufttæt
Dække. Ajlen udnyttes bedst, naar den
udbringes om Foraaret og de første Sommermaaneder;
A. bygges derfor i Reglen saa stor,
at den kan rumme den Ajle, der produceres
i de 8 Maaneder fra Aug. til Apr. Da et stort
Kreatur ell. 2—3 middelstore Svin producerer
c. 1/4 m3 Ajle pr. Maaned, kan man, naar man
kender Opbevaringstiden og Besætningens
Størrelse, beregne A.’s Dimensioner.
A. C-n.

Ajlepumpe anvendes til Løftning af Ajle fra
Beholderen til Ajlevognen; da den flydende
Gødning ofte indeholder Slam og faste
Partikler, maa A. have et mindst 15 cm vidt
Pumperør, som giver Plads for store Ventiler
og Klapper, der er konstruerede saaledes, at
de ikke let tiistoppes. Løftehøjden er i
Reglen 5—6 m.; der anvendes Suge- ell.
Trykpumper, mest førstnævnte; undertiden benyttes
Kædepumper.
A. C-n.

Ajlespredere, der anvendes til Fordeling af
Ajle paa Marken, deles i Bredspredere
og Rækkespredere. Bredsprederne, som
tilsigter at fordele Ajlen nogenlunde ligelig over
Marken, kan være Klapspredere eller
Rørspredere. Ved Klapspredere sker
Fordelingen ved, at Ajlen fra Vognen strømmer
mod en skaalformet Klap og derved spredes
vifteformet til Siderne; disse A. stopper ikke
og kan fordele slamblandet Ajle.

Ved Rørsprederne ledes Ajlen fra Vognen
ned i et 2—4 m langt Rør tværs paa Køreretningen.
I Rørvæggen er boret en Række Huller,
hvis Størrelse er afpasset saaledes, at der løber
en bestemt og ensartet Ajlemængde ud over
hele Spredebredden.

Rækkesprederne fordeler Ajlen i Rækker
mellem voksende Afgrøder, f. Eks. Rodfrugter.
A. C-n.

Ajletønde benyttes til Transport af Ajlen fra
Beholderen til Marken; den rummer 500—1000 l
og monteres paa en særlig Ajlevogn ell. paa
en alm. stiv Arbejdsvogn. Paa A. er
Ajlesprederen anbragt.
A. C-n.

Ajmeere [adз↱mi.ə], se Adschmir.

Ajo [↱ajo], langobardisk Sagnhelt, en af de
to Brødre, som ledede Folkets Udvandring fra
deres nordiske Hjemstavn.

Ajo [↱ajo] (ital.), Ayo (sp.), Opdrager. De
tilsvarende feminine Former er Aja og Aya.
I Spanien benyttes Ordet fortrinsvis om
Hovmestrene og Guvernanterne hos Infanterne og
Infantinderne og paa samme Maade ved det
østerrigske Hof. »Frau Aja« var siden Greverne
Stolberg’s Besøg i Frankfurt (1775) et spøgefuldt
Tilnavn, der blev givet Goethe’s Moder.

à jour [a-↱зu.r] (fr.), d. s. s. for Dagen; 1) om
Regnskabsbøger etc.: i Orden til den løbende
Dag; være à j. med noget ɔ: følge med; 2)
gennemsigtig. Man taler om Ædelstene, indfattede
à j., naar Stenen kun med sine Kanter sidder
fast i Indfatningen, medens For- og Bagside er
fri, og Stenen altsaa er gennemsigtig.
Gennembrudte Broderier, Kniplinger o. desl. siges ogsaa
at være forarbejdede à j.

ajournere [asjur↱ne´rə] (af fr. jour [3u.r],
Dag), opsætte til en vis bestemt Tid. A. benyttes
i Reglen om Udsættelse af en Rigsdagssamling
ell. af politiske Møder.

Ajovanolie er en æterisk Olie, som vindes af
den navnlig i Ostindien dyrkede Skærmplante
Carum Ajovan B. et H. Frugterne indeholder
3—4 % æterisk Olie, som bruges til
Fremstilling af Tymol.
B. G.

a Jove principium (lat.: »Begyndelse fra
Jupiter«), i Oldtiden Indledningsformel for
Forhandlinger.

Ajuda [ə↱зu.ðə] (port.), se Wydah.

Ajuga L. [ell. ↱a´-] (Læbeløs), Slægt af
Læbeblomstrede (Læbeløs-Gruppen), en- ell.
fleraarige Urter, der jævnlig er forsynede med
Udløbere og har groft takkede ell. tandede Blade;
ofte er Højbladene stærkt farvede. De siddende
Blomster har blivende Krone med en kort ell.
næppe synlig Overlæbe og en stor, 5-delt
Underlæbe. Nødderne er netformet rynkede. C. 45
Arter, 2 i Danmark og Norge; begge er
fleraarige. A. reptans L. (Krybende L.) har
overjordiske Udløbere; de blomsterbærende
Stængler er ugrenede og 10—30 cm høje; hele
Planten er svagt haaret ell. glat. I den
aksformede Blomsterstand er de øvre Højblade lige
lange med ell. kortere end Blomsterne.
Kronerne er blaa, sjælden røde ell. hvide. Den
vokser alm. i den sydlige Del af Danmark,
meget sjælden i Norge, paa Enge og i Skove; den
blomstrer i Maj-Juni. A. pyramidalis L.
(Pyramideformet L., norsk Jonsokkolle)
mangler Udløbere og er tæt haaret; den bliver
6—20 cm høj. Akset er 4-kantet og pyramideformet;
de øvre Højblade er længere end Blomsterne.
Kronen er lyseblaa sjælden rød ell. hvid.
Alm. i Norge i Skove, Krat og paa Bakker; i
Danmark vokser den kun hist og her Vest-
og Nordjylland paa lgn. Lokaliteter; den
blomstrer i Maj-Juni.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free