Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 342 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ailanttræ, Anghikatræ - Ailette - Ailianos (Ælianus), Claudius, græsk Forfatter - Ailly, Pierre d', se Peter fra Ailly - Ailsa (Ailsa-Craig), en Klippeø i Skotland - Ailurus (Aelurus) - aimabel - Aitnak, Aimok, mongolsk Folk i det nordlige Afghanistan - Aimard, Gustave, fr. Romanforfatter (1818-1883) - Aitneo, se Mourea - Altnok, se Aimak - Aimon, Pamphile Léopold François, fr. Komponist (1779-1866) - Aïn, hebr. og arab. Ord for Kilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med guldgule, mørkerøde ell. grønlige Aarer
og kari antage en køn Politur. Det benyttes bl.
a. til Vognmagerarbejder

Ailette (fr.) [æ↱læt] kaldtes tidligere de Knaster,
der anbragtes paa Projektilerne til det riflede
Forladeskyts for at tvinge Projektilet til at følge
Riffelgangene.
H. H.

Ailianos (Ælianus), Claudius, græsk
Forfatter, var født i Præneste i Italien og kom
først i en senere Alder uden for Italiens
Grænser, men var gennemtrængt af gr. Dannelse og
skrev paa Græsk; hans Levetid falder ved 200
e. Kr. Vi har af ham et Skrift om Dyrenes
Natur i 17 Bøger, indeholdende alle Haande, mere
ell. mindre moraliserende Fortællinger om Dyrs
Klogskab o. l.; det er udg. af Schneider
[Leipzig 1784] og Jacobs [Jena 1832]. Endvidere haves
i Udtog (14 Bøger) hans Vara historia, som
ogsaa indeholder en Mængde Kuriositeter af
forskellig Art, men tagne fra Menneskelivet; den
er udg. af Perizonius [Leyden 1701], Kühn
[Leipzig 1780] og Lünemann [Göttingen 1811].
Endelig haves endnu nogle Bondebreve af
erotisk-idyllisk Indhold, men deres Ægthed er
omtvistet. A.’s samlede Værker er udg. af
Hercher (Paris 1858 og Leipzig 1864—66).
H. H. R.

Ailly [d-a↱ji], Pierre d’, se Peter fra Ailly.

Ailsa (Ailsa-Craig) [e_i£s_a-↱kre_ig], en Klippeø,
344 m høj, der ligger i Firth of Clyde i
Skotland. Den har et Fyrtaarn. Utallige Søfugle
ruger paa Øen, der kun kan bestiges fra Øst.

Panda (Ailurus fulgetis).

Ailurus (Aelurus), en ejendommelig lille
Rovdyrslægt, henhørende til Halvbjørnene
(se disse ang. alm. Bygningsforhold); nulevende
er kun een Art Panda’en (A. fulgens F. Cuv.),
lidt større end en Huskat; Hovedet rundt og
langhaaret med kort og bredt Ansigt; Ørerne
store, oprette og spidse. Lemmerne lave, ret
svære; Kløerne store og skarpe, kan trækkes
lidt tilbage; Halen lang, næsten af Kroppens
Længde, busket med sorte Ringtegninger.
Pelsen lang og tyk; Farven skinnende rødbrun,
Kroppens Underside samt Benene sorte.
Panda’en lever i det sydøstlige Himalaya fra
7000—12000 m o. H. i Bjergskovene. Sover mest om
Dagen, men søger Føden i Morgen- og
Aftentimerne. Ungen fødes ganske hjælpeløs og
skjules i hule Træer, Klippehuller o. l. Føden er
Frugter, Rødder o. a. Plantedele. Skindet
afgiver et godt og søgt Pelsværk.
R. Hg.

aimabel [æ↱ma´b_əl] (fr. aimable [æ↱mabl_ö]
af lat. amàbilis), indtagende, elskværdig.

Aimak, Aimok, mongolsk Folk i det nordlige
Afghanistan, lever i Prov. Ghors græsrige
Bjergegne og i de høje Bjergdale omkr. Herat-Bassinet
væsentligst som Bjergnomader og ligner i
denne Henseende Hovedmassen af deres
Stammefrænder Hazaraerne. Disse er
imidlertid Schiitter, medens A. ligesom de øvrige
Afghanere er ivrige Sunnitter. Ligeledes har
Hazaraerne for en stor Del opgivet deres Sprog og
antaget det afghanske, medens A. har bevaret
deres oprindelige mongolske Mundart. Selve
Betegnelsen A. er mongolsk og bet. Stamme ell.
Slægtsgruppe. Ifølge ældre Beretninger skal A.
stamme fra en mongolsk Hær, som Mangku-Kan,
en Sønnesøn af Djingis-Kan, sendte til
Afghanistan til Hjælp for Hulagu-Kan. Af A. og
Hazaraer skal der nu i Afghanistan leve i alt
henved 3/4 Mill.
H. P. S.

Aimard [æ↱ma.r], Gustave, fr. Romanforfatter,
f. i Paris 13. Septbr 1818, d. smst. 20.
Juni 1883. Som Skibsdreng kom A. til Amerika,
hvor han i mange Aar førte et eventyrligt Liv
blandt Indianerstammer og Nybyggere. Senere
rejste han i Spanien, Tyrkiet og Kaukasus, og
efter 1848 at have været Officer ved Mobilgarden
i Paris, tog han ud paa ny, forvovne Strejftog.
I sin modne Alder gav han sig til at forfatte
Indianerromaner i Cooper’s Stil og lgn. eventyrlige
Fortællinger, hvortil han i sit
vagabonderende Liv havde samlet rigt og mangefarvet
Stof. Af disse talrige Romaner, der særlig
fængsler ungdommelige Læsere, og af hvilke fl. er
oversat paa Dansk og Norsk, kan nævnes: Les
trappeurs de l’Arkansas [1858], La loi de lynch
[1859], Les pirates de la prairie [1859], La grande
flibuste [1860], Les rôdeurs de frontières [1861],
Le cæur loyal [1861], Les aventuriers [1863],
Les nuits mexicaines [1864], Les chasseurs
d’abeilles [1864], Les bohêmes de la mer [1865],
Zeno Cabral [1865], Le forestier [1869], Les
scalpeurs blancs [1873], Les bisons blancs [1876],
Les vauriens de Pont-Neuf [1878]. Ved den
fr.-tyske Krigs Beg. 1870 dannede han et frivilligt
Korps af Journalister: Franc-tireurs de la presse,
men trak sig snart tilbage fra Anførerposten.
S. Ms.

Aimeo, se Mourea.

Aimok, se Aimak.

Aimon [æ↱må], Pamphile Léopold
François, fr. Komponist (1779—1866), fik sin første
Undervisning af sin Fader, der var Cellist i den
danske Gesandt, Grev Rantzau’s Tjeneste; 17
Aar gl. blev han ansat ved Teatret i Marseille,
1817 drog han til Paris og blev 1821
Orkesterdirigent ved Gymnase dramatique. Hans kønne
og let tilegnelige Opera- og Vaudevillemelodier
blev meget populære. A. blev senere Dirigent
ved Théâtre français. Fuldt saa megen Bet. som
A.’s Operamusik har hans Kammermusikværker:
Duos, Trios, Kvartetter og Kvintetter, der røber
betydeligt selvstændigt Talent. A. har ogsaa
forfattet nogle teoretiske Skr.
W. B.

Aïn, hebr. og arab. Ord for Kilde, træffes
hyppig i hebraiske og arabiske Stednavne, i Hebr.
i Forbindelsesformen en som f. Eks. i Engedi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>