Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahrens, Heinrich, tysk Retslærd (1808-1874) - Ahrensböck, Flække i det oldenburgske Fyrstendømme Lübeck - Ahriman (i Avesta: Angro Mainjush) - Ahrweiler, By i den preussiske Prov. Rheinland - Ahuachapan, By i Mellemamerika, Republik Salvador - Ahura Mazda, se Mazdeisme - Ai, se Dovendyr - Aia, efter det oldgr. Sagn et Land i det fjerne Østen, over hvilket Aietes, Solgudens Søn, herskede - Ai-Ai (Aye-Aye) ell. Gnaverabe (Chiromys), en ejendommelig afvigende Halvabe-Fam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skole. Hans naturretlige Arbejder, Cours de
droit naturel (I—II, 7. Udg. 1875), Juristische
Encyclopädie oder organische Darstellung der
Rechts- und Staatswissenschaft auf Grundlage
einer ethischen Rechtsphilosophie« (1855),
»Naturrecht oder Philosophie des Rechts und des
Staates« (6. Udg. I—II, 1870—71), o. a., vandt
bl. a. ved talrige Oversættelser stor Udbredelse,
men er nu fuldstændig gledne til Side, omend
A. baade som Socialpolitiker og Retsfilosof har
en høj Stjerne hos Forskere som Philippovich
og Rivier.
Fz. D.
Ahrensböck [↱a.-], Flække i det oldenburgske
Fyrstendømme Lübeck ved Jernbanen Gleschendorf—A.,
har (1900) 1750 Indb., et hertugeligt Slot,
en gotisk Kirke (fra 1328), Spinderi, Væveri,
Sukkerfabrik og Maskinfabrik. A., der siden
1280 har været Valfartssted, fik 1328 et
Kartheuserkloster og tilfaldt 1564 Hertugen af
Holsten-Plöen; 1761 kom den ind under Danmark og
blev 1866 af Preussen afstaaet til Oldenburg.
Ahriman [↱ah-] (i Avesta: Angro Mainjush,
af gr. Forf. først omtalt af Aristoteles
som Ἀρειμάνιος), i Mazdaismen Personifikationen
af det Ondes Princip, Djævleverdenens
Øverste, Ormazd’s Hovedmodstander. Som
Modstander af Angro Mainjush (mainjush betyder
»Aand«, Bet. af angro er tvivlsom) betegnes
Ormazd ofte som Spunto Mainjush, »den hellige
Aand«, og denne »hellige Aand« er undertiden
af Parserne blevet opfattet som en særskilt
Guddom. A. kaldes ofte i Avesta Ako Mainjush,
»den onde Aand«, i mellempersiske Skr.
Druvâgh Mênôgh (samme Bet.). Et Hovedtræk i
den religiøse Reform, der er knyttet til
Zoroaster’s Navn, var Systematiseringen af de
dualistiske Tendenser, der allerede fandtes i den
gammeliranske Tro. En Stræben efter
Parallelisme mellem Lysets og Mørkets Rige træder
frem overalt i Avesta. Til de gode Guder svarer
onde Dæmoner (Dêver, Drudjer, Pairikaer), og
i mange Tilfælde er Parallelismen saaledes
gennemført, at den og den bestemte Guddom har
sit Modstykke i den og den bestemte Dæmon.
Saaledes maatte da ogsaa Ormazd som
Gudeverdenens Øverste have et Modstykke, og denne
Rolle tilfaldt A. Muligvis har visse folkelige
Drage- ell. Uhyre-Forestillinger tjent som
Udgangspunkt for Skabelsen af A.-Skikkelsen.
Darmesteter vilde gøre ham til en Videreudvikling af
Slangen Azhi, Indernes Ahi ell. Vritra, men
gyldigt Bevis for denne Teori har han ikke
givet. I Gathaerne, de ældste avestiske Hymner,
betegnes Ormazd — som Spunto Mainjush —
og A. et Sted som Tvillinger, og senere
zoroastiske Sekter har da ogsaa opfattet Ormazd og
A. som Brødre. Det gælder navnlig de saakaldte
Zervaniter, hvis Lære synes at have været den
gængse — maaske den autoriserede Tro —
paa Sassanidetiden; de regne Ormazd og A.
for Sønner af Zervân, Guddommen for den
evige Tid og Skæbnen. A. skaber ikke det
onde paa eget Initiativ, men til hver god
Skabelse af Ormazd frembringer han en ond
Modskabelse; han er Fornægteren, Modarbejderen
af ethvert Fremskridt. I 3000 Aar boede A. i
det uendelige Mørke, medens Ormazd levede i
Lyset. A. fik Øje paa Lyset og angreb det.
Dermed begynder den Kamp, der udgør
Universets Historie. A. kastes tilbage i Afgrunden,
og nu begynder hver af Parterne at skabe sig
Medhjælpere til Kampen. Ormazd skaber
Guderne, den gode Del af den materielle Verden
og Urmennesket, A. Dæmonerne. A. var
imidlertid »bagklog«, og han indlod sig paa en
Pagt med Ormazd om, at Kampen skulde vare
i 9000 Aar; han vidste ikke, at Kampen efter
de 9000 Aars Forløb skulde ende med hans
Nederlag, det vidste derimod Ormazd. A
dræbte, efter at 3000 Aar var gaaet, Urmennesket,
men af dets i Jorden gemte Sæd opstod det
første Menneskepar — opr. i Planteform —, og
fra nu af tog Menneskeheden Del i Kampen.
Efter de næste 3000 Aars Forløb optræder
Zoroaster, og derefter optræder en ny Profet ved
Afslutningen af hvert Aartusinde; indtil den store
Frelser Saoshyans fremstaar, naar Kampens
9000 Aar (Eksistensens 12000. Aar) nærmer sig
deres Afslutning, ved hvilken A. stødes tilbage
i Mørket, hvor han fra den Stund er uskadeliggjort.
(Litt.: Edv. Lehmann, »Zarathustra«
I—II [Kbhvn 1899—1902]; J. Darmesteter,
Ormazd et Ahriman [Paris 1877]).
A. C.
Ahrweiler [↱a.r-], By i den preussiske Prov.
Rheinland, Regeringsdistrikt Koblenz, ved
Floden Ahr, er ved en Sidebane ved Remagen
forbundet med Jernbanen Köln—Bingerbrück, har
to katolske Kirker og (1910) 5995 mest kat. Indb.
De gamle Stadmure er med deres 4 Porte endnu
fuldstændig bevarede. Byen driver en betydelig
Vinavl (Walporzheimer) og Handel med Rødvin.
Lige over for A. ligger Kalvarienberg med
et 1678 opført Franciskanerkloster, i hvis
Bygninger Ursulinerinder siden 1838 har ledet en
kvindelig Opdragelsesanstalt. Ikke langt fra
Byen ligger Badestedet Neuenahr. A., der
i den sildige Middelalder hørte under
Ærkebispedømmet Köln, blev 1474 forgæves belejret
af Kurfyrst Ruprecht og Karl den Dristige af
Burgund og blev 1646 og 1689 ødelagt af
Franskmændene.
Ahuachapan [awat∫a↱pan], By i
Mellemamerika, Republik Salvador, ligger 30 km NV. f.
Sonsonate 758 m o. H. i en frugtbar Slette, der
vandes af en lille Flod. (1912) 20590 Indb.,
hvoraf Halvdelen er fuldblods Indianere.
Tidligere var A. Centrum for et vigtigt
Sukkerdistrikt; nu har man kastet sig over
Kaffedyrkningen. 5 km Ø. f. A. findes varme Svovlkilder.
Ahura Mazda [↱a.hu.ra-], se Mazdeisme.
Ai, se Dovendyr.
Aia [↱a^ija], efter det oldgr. Sagn et Land i det
fjerne Østen, over hvilket Aietes, Solgudens Søn,
herskede. Derhen styrede Argonauterne for at
hente det gyldne Skind. Oldtidens Forfattere
antog alm. A. for identisk med Landskabet
Kolchis ved det Sorte Hav.
C. B.
Ai-Ai (Aye-Aye) ell. Gnaverabe (Chiromys),
en ejendommelig afvigende Halvabe-Fam.,
kun omfattende een Slægt med 1 Art
(C. madagascariensis). Omtr. af Kattens Størrelse;
Hovedet stort, bredt og afrundet, Ørene mægtig
store, nøgne; Halen lang og busket; Pelsen er
løs og langhaaret, mørkebrun med indblandede
graahvide Haar. Tænderne højst ejendommelige;
et Par Fortænder i Overmunden og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
