Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahmed I, tyrk. Sultan (1589-1617) - Ahmed II, tyrk. Sultan (1642-95) - Ahmed III, tyrk. Sultan (1673-1736) - Ahmedabad, Distrikt i Landskabet Gudsharat i Præsidentskabet Bombay i det vestlige Forindien - Ahmed ibnjianbal, se Hanbal - Ahmednagar, 1) Distrikt i eng. Ostindien, Præsidentskabet Bombay; 2) By i nysnævnte Distrikt - Ahmed Shah, afghansk Fyrste, regerede 1724-1773 - Ahmed Shah, Konge af Persien, f. 8. Jan. 1898 - Ahmed Vefik, Pasha, tyrk. Statsmand og Forf. (1819-91)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Østerrig i Sitvatorok, som senere blev oftere
fornyet. Derpaa overvandt han Oprørerne i
Asien, drev Perserne ud af Riget og sluttede
Fred med Shahen 1612. A. opførte med uhyre
Bekostning den prægtige Moské i Konstantinopel,
som bærer hans Navn.
J. Ø.
Ahmed II [↱ah-], tyrk. Sultan (1642—95), Søn
af Ibrahim I, blev sat paa Tronen af
Janitsharerne 1691 under en Krig med Østerrig. 2
Maaneder efter blev hans Hær under Köprili
Mustafa slaaet ved Salankemen af Ludvig af
Baden. A. var en svag Fyrste, og Riget
plagedes af talrige, indre Oprør.
Ahmed III [↱ah-], tyrk. Sultan (1673—1736),
Søn af Muhammed IV, blev 1703 sat paa
Tronen af Janitsharerne, som havde gjort Oprør
mod hans Broder Mustafa II, fordi denne havde
gjort Forsøg paa at indføre en bedre Disciplin
iblandt dem. Efter at Karl XII 1709 havde
søgt Tilflugt i Tyrkiet, lykkedes det ham at
ophidse den svage A. til en Krig mod Rusland.
Ved Freden i Hush 1711 maatte Peter den Store
afstaa Asov; men den Forbindelse, som han
havde indgaaet med Sultanens kristne Undersaatter,
fik senere en skæbnesvanger Bet. for
Tyrkiet. 1715 tog Tyrkerne Morea fra Venetianerne,
men kom derefter i Krig med Østerrig,
hvis store Feltherre, Prins Eugen, sejrede ved
Peterwardein. Tyrkerne mistede Temesvar og
Banatet og efter et tabt Slag ved Belgrad ogsaa
denne By. Ved Freden i Passarowitz 1718
beholdt Østerrigerne deres Erobringer. Medens
A. var hensunket i Vellyst, foretog hans Vesirer
Reformer og opførte Fæstninger. I Slutn. af
A.’s Regering opkom der Krig med Persien; dels
p. Gr. a. dennes Førelse, dels af Misfornøjelse
med Reformerne gjorde Janitsharerne Oprør.
Forgæves ofrede Sultanen sine Ministres
Hoveder; 1730 blev han selv nødt til at takke af,
1736 døde han i Fængsel, sandsynligvis ryddet
af Vejen ved Gift.
J. Ø.
Ahmedabad, Distrikt i Landskabet Gudsharat
i Præsidentskabet Bombay i det vestlige
Forindien, gennemstrømmes af Floden Sabermati,
som falder ud i Kambay-Bugten. Arealet er
9900 km2 med (1901) 795967 Indb. af
Gudsharatisk Nationalitet. Hovedstaden A. ligger ved
Sabermati ved Jernbanen mellem Bombay og
Agda og har (1911) 215835 Indb., af hvilke
(1901) 128505 er Hinduer, 38159 Muhammedanere,
15560 Djainaer. Der tilvirkes Silke- og
Bomuldstøjer samt Guldsmedearbejder og drives
betydelig Handel med Raasilke, Silketøj,
Guld- og Sølvtraad. A. grundlagdes i 15. Aarh. af
Ahmed Shah, den anden muhammedanske
Hersker i Gudsharat, indtoges 1573 af Stormogulen
Akbar og var i 17. Aarh. en af Asiens rigeste
Stæder. A. er endnu rig paa pragtfulde
Bygninger, hvoriblandt den af Akbar byggede
Dshe-mah-Mesdshid, en af Indiens skønneste Moskeer,
og Sadsha-at-khan (Elfenbens-Moskeen), bygget
af Marmor med indlagte Blomster af Elfenben,
Sølv, Ædelsten og Perlemor. Som Djaina-Sektens
Hovedby har A. 120 Djaina-Templer. Da
Mogulriget forfaldt, blev A. et Stridens Æble
mellem Mahraterne og Muhammedanerne, og
Byen forfaldt. Fra 1818 har den været under
eng. Herredømme. Foruden Pragtbygningerne
fra Byens Glansperiode findes et Arsenal, en
Sindssygeanstalt, et Hospital for Spedalske, fl.
Kirker, mange Skoler, deriblandt et stort Antal
private Brahminskoler.
M. V.
Ahmed ibn Hanbal [↱ah-↱han], se Hanbal.
Ahmednagar, 1) Distrikt i eng. Ostindien,
Præsidentskabet Bombay, ligger mellem
Floderne Gor i SV. og Godavari i NØ., er 17300
km2 stort og talte 1901 837695 Indb. — 2) By
i nysnævnte Distrikt, er opbygget paa Ruinerne
af en ældre Stad af samme Navn og beskyttes
af et stærkt Fort og en 3,6 m høj Mur. Byen
har (1901) 42032 Indb., hvoriblandt 31030
Hinduer, 5968 Muhammedanere, 3572 Kristne. Byen
har mange muhammedanske Bygningsmindesmærker,
en amer. Kirke, et Parser-Tempel, en
højere eng. o. fl. a. Skoler samt siden 1849 et
storartet Herberg (Dharmszala) for Fremmede
af alle Trosbekendelser, bygget for Bidrag af
Indfødte og Europæere. Der drives Fabrikation
af Silke- og Bomuldstøjer, Kobber- og
Messingvarer samt Tæpper. Med Linien
Bombay—Kalkutta og Bombay—Madras er A. forbundet
ved en Jernbane.
M. V.
Ahmed Shah [↱ahmed-∫a.], afghansk Fyrste,
Grundlægger af Durani-Dynastiet, regerede 1724—1773.
Han tilhørte Abdali-Stammen, blev som
Dreng taget til Fange af Ghilzai-Stammen, men
siden befriet af den persiske Konge Nadir Shah,
der gav ham Kommandoen over en Rytterafdeling,
mest bestaaende af Abdalier. Efter
Nadir Shah’s Død gjorde han sig til uafhængig
Hersker over Afghanistan og kronedes i
Kandahar 1747. Samtidig forandrede han sin Stammes
Navn til Durani. Han gik i det flg. Aar over
Indus, erobrede Lahore og blev snart Herre
over hele Pendjab; 1750 erobrede han
Nishapur, 1752 Kaschmir. Mod Stormogulen, der
havde taget Lahore tilbage, førte han 1756 sin
sejrrige Hær og holdt sit Triumfindtog i Delhi,
som han gav til Pris for sine Tropper til
Plyndring. Han maatte dog gøre gentagne Tog
for at sikre sit snart af Mahratterne, snart
af Sikherne truede Herredømme i Indien
A. C.
Ahmed Shah [↱ah-], Konge af Persien, f. 8.
Jan. 1898. Han blev sat paa Tronen 16. Juli
1909, da hans Fader Muhammed Ali Shah, blev
afsat af Nationalistpartiet og Bachtiari-Stammen,
som i Forening havde erobret Teheran. Under
A.’s Umyndighed førtes Regentskabet først af
Azad-el-Mulk; efter dennes Død Septbr 1910
blev Regentskabet overdraget til Nasir-el-Mulk.
A. C.
Ahmed Vefik [↱ah-], Pasha, tyrk. Statsmand
og Forf. (1819—91). A. var 1860—61 Minister
for de offentlige Stiftelser, men maatte træde
tilbage, da han alt for energisk vilde træde op
mod herskende Misbrug i Administrationen. Han
kom dog snart atter i Forgrunden, og det blev
hans Lod som Premierminister at underskrive
Freden med Rusland i San Stefano 1877. Senere
trak han sig tilbage og levede udelukkende for
sine litterære Sysler; han har beskæftiget sig
saavel med videnskabelige Arbejder, særlig
angaaende Leksikografi og Statistik, som med
skønlitterære; han har saaledes givet en
fortræffelig tyrk. Oversættelse af Molière.
J. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
