Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agrippa, Henrik Cornelius, tysk Filosof, f. 1486 - Agrippina - 1) den ældre, f. i Agrippa's Ægteskab med Augustus' Datter Julia - 2) den yngre, Datter af Germanicus og den ældre A. - agrippinsk Fødsel - Agromyza Meig. - Agronom - Agropyrum, se Kvik - Agrostemma L., Slægt af Nellikefam. - Agrostis L., Slægt af Græsfam. - Agrotis, en Slægt af Natsværmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
incertitudine et vanitate scientiarum et artium,
hvori hele Tidens Videnskab er Genstand for
en skaanselsløs Kritik. De Lærde, som havde
forfulgt ham og ødelagt hans Liv, haaner han
som Ignoranter og Hyklere, men Kritikken vil
ogsaa ramme selve Forskningen og vise, at al
denne Viden, som ingen i Tiden besad mere
omfattende end A. selv, intet var værd, da den
ikke kunde bære Mennesket gennem Livet; men
endnu mindre end Videnskaben kan Kirken
hjælpe; kun i det personlige Forhold til Gud,
som er ens for alle Mennesker, finder Sindet
Fred og Harmoni. Der er heri Berøring med
Reformatorerne, og dette Værk blev da ogsaa
A.’s Undergang; forvist fra Tyskland flygtede
han som et jaget Dyr, forfulgt, hvor han kom
hen, og døde i Elendighed i Grenoble. Faa Aar
efter udkom hans samlede Værker i Lyon.
(Litt.: Henry Morley, The life of H. C. A.
von Nettesheim, I—II [London 1856]; A. Prost,
Les sciences et les arts occultes au XVI siècle,
C. A., sa vie et ses oeuvres [Paris 1881]).
W. N.
Agrippina, 1) den ældre, f. i Agrippa’s
Ægteskab med Augustus’ Datter Julia, ægtede
Germanicus og fulgte denne paa hans Felttog;
under Urolighederne i Germanien efter
Augustus’ Død lagde hun sit Mod og sin Sjælsstorhed
for Dagen. Hun var ogsaa hos sin Ægtefælle
i Asien, da han her pludselig døde (19 e. Kr.),
efter den alm. Mening forgivet, og hun førte
hans Aske til Italien. Hendes stolte og uafhængige
Karakter gjorde hende mistænkelig i Tiber’s
og Sejan’s Øjne; hun blev forvist til Øen
Pandataria og omkom her ved Hungersnød (33),
om frivillig ell. tvungen, lader Tacitus være
uafgjort. Hendes yngste Søn Gajus Cæsar blev
senere Kejser under Navnet Caligula.
2) den yngre, Datter af Germanicus og den
ældre A., var først gift med Domitius Ahenobarbus,
hvorved hun blev Moder til Nero, siden
med Crispus Passienus. Til sidst ægtede hun sin
Farbroder Kejser Claudius, og hun satte nu alt
ind paa at faa Nero gjort til dennes Efterfølger
med Tilsidesættelse af Britannicus,
Claudius’ Søn af første Ægteskab. Da Claudius havde
adopteret Nero, lod A. Kejseren dræbe og
haabede nu at kunne regere gennem sin Søn. Denne
blev dog snart ked af Moderens Ledelse; det
kom til et aabent Brud mellem dem, og efter at
et Forsøg paa at lade A. omkomme paa et
dertil indrettet Skib, var mislykket, blev hun
myrdet paa Sønnens Bud (59 e. Kr.). Til Köln, hvor
A. var født, lod hun føre en Koloni (Colonia
Agrippina); derfra stammer Byens nuværende
Navn. (Litt.: Stahr, »A. die Mutter Neros«,
2. Udg. [Berlin 1880]; Beulé, Le sang de
Germanicus [Paris 1869]).
H. H. R.
agrippinsk Fødsel benævnede Romerne den
Fødselsmaade, ved hvilken Barnet fødtes med
Sædet ell. Fødderne først. Et saaledes født Barn
kaldtes Agrippa, et Navn, som Plinius mener
er en Sammentrækning af aegre partus, abnormt
født, fordi denne Fødselsmaade ofte er
uheldigere for Moder og Barn end den almindelige
med Issen først.
Lp. M.
Agrotnyza Meig., en Slægt af Agromyzinae, en
Gruppe af smaa Fluer, hvis Larver laver Gange
i de forskelligste Planters Blade mellem Over-
og Undersidens Overhud. I Danmark findes over
100 Arter af Gruppen.
Agronom betyder en teoretisk uddannet
Landmand. Ordet benyttes ikke meget i
Danmark, men er alm. i Norge og Sverige, hvor
man har A., ansatte af Staten ell. Foreninger,
som Vejledere for Landmændene. — Med
Agronomi betegner man sædvanlig den
videnskabelige Fremstilling af Landbrugets
Agerdyrkningsforhold, men Ordet, der ikke benyttes
meget nu, har i øvrigt en noget forskellig Bet.
hos de ældre Forfattere.
H. H-l.
Agropyrum, se Kvik.
Agrostemma L., Slægt af Nellikefam.
(Nellike-Gruppen), oprette og behaarede Urter med
liniedannede Blade og røde, sjælden hvide
Blomster, hvis Bægerflige er stærkt forlængede;
Bikrone mangler. Kapselen er haard, femklappet
og uden Skillevægge; de talrige Frø er
nyreformede og sorte. A. Githago L. (Klinte) er
enaarig, bliver 30—90 cm høj og har rødviolette
Blomster; den blomstrer i Juni—Juli og
optræder som et yderst alm. Ukrud i Vintersæd i
Danmark og det østlige Norge (se Klinte).
Den stammer rimeligvis fra Middelhavslandene.
A. M.
A. Coeli rosa L. (Sydeuropa) er en enaarig
Sommervækst, 40 cm høj, med blegrøde Blomster
i Juni-August; saas paa Blivestedet i Maj
og udtyndes til 15—20 cm Afstand. A. coronaria
L. (Sydeuropa), 50—70 cm høj, med purpurrød
Blomst i Maj-Juli, og A. flos Jovis L. (Schweiz),
30—40 cm høj, med rosafarvede Blomster i
Juni-Juli, er begge to- ell. fleraarige Frilandsplanter,
som er anvendelige til Blomsterbede og Stenhøje.
Frøet saas i kold Bænk i Juli, prikles paa
Bænk, og Planterne udplantes i Septbr med c.
40 cm Afstand.
L. H.
Agrostis L., Slægt af Græsfam. med meget
smaa, enblomstrede Smaaaks paa kølleformede
Stilke og samlede i en rigtblomstret Top;
Yderavnerne er køldannede, længere end de
hindeagtige Inderavner; Frugten har tydelig
Bugfure. C. 100 Arter, af hvilke 4 er vildtvoksende
i Danmark (se Hvene).
A. M.
Som Sirgræs til Buketdekorationer dyrkes
A. nebulosa Boiss. (Spanien) og A. pulchella
hort. Frøet saas i April-Maj paa Blivestedet,
og de unge Planter bloktyndes med 15 cm
mellem hver Blok.
L. H.
Agrotis, en Slægt af Natsværmere, tilhørende
Uglernes Familie og med Uglernes almindelige
Udseende: plump Krop, smalle brunfarvede
Forvinger og oftest graa ell. hvidlige Bagvinger.
Vingerne holdes i Hvilen vandret, den ene
dækkende den anden. Slægten er meget artsrig, i
Danmark findes 43 Arter. Den bekendteste Form
er Sæduglen (Agrotis segetum) (se Tavlen
»Have- og Landbrugsinsekter«, Fig. 3—4), hvis
Larve, den skadelige »Knoporm«, er omtr. nøgen,
glinsende graa, rødgraa ell. blaagraa, med en
lys, mørkkantet Rygmidtlinie og en bred brunlig
Længdestribe paa hver Side af Ryggen. Som
andre A.-Larver ruller den sig, naar den
forstyrres, sammen i en Spiral. Det voksne Insekt
træffes i Juni-Juli og i varme Somre desuden i en
2den Generation i Aug.-Septbr. Snart efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
