Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agrarforening, Danmarks - agrariske Love (leges agrariae), se Agerlove - Agrarpolitik, se Landbopolitik - Agrarsystemer, se Landbrugssystemer - Agrate, Marco d', ital. Billedhugger - Agratræ - Agraulos, se Aglauros - Agré, Agréé ell. Agreèret - agreabel - Agrèll, Alfhild, f. Martin, sv. Forfatterinde, f. 1849 - Agrèll, Karl Magnus, sv. Orientalist (1764-1840) - agréments - Agri-Bjerge (Mols-Bjerge) - Agricola Blasius - Agricola, Georg (egl. Bauer) (1490-1555), en af Grundlæggerne af den moderne Mineralogi og Geologi - Agricola, Gnejus Julius, rom. Statsmand og Feltherre - Agricola, Johann, luth. Teolog, f. 1492
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1897 »Agrardagbladet«, der 1905 overdroges Red.
Oluf Jørgensen (ophørt 1911).
E. E.
agrariske Love (leges agrariae), se Agerlove.
Agrarpolitik, se Landbopolitik.
Agrarsystemer, se Landbrugssystemer.
Agrate, Marco d’, ital. Billedhugger, hørte
til den Række af Billedhuggere, der i Beg. af 16.
Aarh. arbejdede paa Certosa ved Pavia. A.’s
og de andre Kunstneres Andel kan dog ikke nu
sondres ud fra hinanden. Mere bekendt er A.
bleven ved sin Marmorstatue 1562 (Domkirken i
Milano), der forestiller den flaaede, hellige
Bartholomæus; Apostlen læser i en Bog og bærer
den aftrukne Hud paa Skulderen. Dette besynderlige
Arbejde er at betragte som en udmærket
anatomisk Model; i sin Tid vakte dette
Paradenummer stort Bifald; Indskriften paa Statuen
lyder ogsaa nok saa stolt: Non me Praxiteles,
sed Markus finxit Agrates (Ikke Praxiteles, men
M. A. formede mig). Et fremragende Arbejde
er hans Gravmonument i Marmor over Giov.
del Conte i S. Lorenzo i Milano.
A. Hk.
Agratræ, en vellugtende Træsort, der i Kina
benyttes til finere Arbejder.
Agraulos, se Aglauros.
Agré [a↱gre], Agréé ell. Agreèret, en
Titel, som Kunstakademiet i Stockholm tidligere
som Belønning tildelte sine Elever og andre
yngre Kunstnere.
agreabel (fr.), behagelig, forekommende.
Agrell, Alfhild, f. Martin, sv.
Forfatterinde, er født 1849, gift (1868—95) med Grosserer
Agrell; nu bosat i Italien. Hun slog først
igennem med Dramaerne »Räddad« (1883), »Dömd«
(1884) og »Ensam« (1886), der især behandler
det i 1880’erne saa stærkt debatterede
Ægteskabsproblem, men har desuden skrevet livfulde, ofte
humoristiske Skildringer af fremmed og
hjemligt: »Bilder från Italien« (1883). »På
landsbygden« (1887), »Under tallar och pinjer« (1890),
»Norrlandsgubbar och norrlandsgummor« (1899—1900).
Under forskellige Pseudonymer forsøgte
hun med Held sin ualmindelig smidige Pen i
andre Stilarter; saaledes skrev hun i Pelle
Molin’s Stil »Nordanifrån« af Stig Stigsson (1898)
og i Jul. Stinde’s: »I Stockholm« (1893) og
»Hemma i Jockmock« (1896) af Louisa
Petterkvist, af hvilke især de sidste gjorde Lykke.
En stor Del af hendes Produktion er oversat
paa Dansk.
I. F-H.
Agrell, Karl Magnus, sv. Orientalist (1764—1840),
har vundet et berømt Navn som
Forsker i de semitiske Sprog, navnlig Syrisk. Bl.
A.’s trykte, navnlig af tyske Filologer benyttede
Skr. maa nævnes Commentatio de varietate
generis et numeris in linguis orientalibus hebraea,
arabica et syriaca (1815); Otiola syriaca (1816);
Supplementet syntaxeos syriacae (1834). Hans
efterladte, værdifulde Haandskrifter i den
syriske Litteratur findes i Bibliotekerne ved
Upsala Akademi og Växiö Gymnasium.
agréments [agre↱mã] (fr.), forældet Betegnelse
for mus. Forsiringer som Triller, Forslag o. s. v.
(ital. abbellimenti).
Agri-Bjerge [↱a.-] (Mols-Bjerge) er et
Bakkeparti, der opfylder største Delen af
Halvøen Mols paa Djursland i det østlige Nørrejylland;
dets højeste Punkt er Agri Bavnehøj, 137 m,
med trigonometrisk Station.
H. W.
Agricola Blasius, en Underslægt inden for
Markmusene ell. Studsmusene
(Arvicola Lacépède). Hertil hører vor alm.
Markmus (A. agrestis). Se Markmus.
R. H-g.
Agricola, Georg (egl. Bauer), en af
Grundlæggerne af den moderne Mineralogi og
Geologi, f. 1490. d. 1555. Som Læge i Joachimsthal
i Bøhmen, der er en bekendt Malmforekomst,
fik han Anledning til at beskæftige sig dels med
den praktiske Side af Bjergværksdriften, dels
med Undersøgelser af Mineraler og Bjergarter.
Hans vigtigste Fortjeneste for Mineralogien er
den, at han indførte en nøgtern beskrivende
Metode og gjorde et Forsøg paa at indordne
Mineralerne i et bestemt System. Begge Dele
maatte naturligvis være ret ufuldkomne, naar
man betænker, at man den Gang endnu vidste
overordentlig lidt om Mineralernes kem.
Sammensætning, ligesom Krystallografien endnu ikke
eksisterede. Systemet kan som Følge deraf kun
blive et kunstigt; men den af ham indførte
Inddeling i Jordarter, Konkretioner, Stene og
Metaller var dog et meget stort Fremskridt for
den Tid. For Bjergværksdriften indførte han en
Mængde Forbedringer. Hans bekendteste
Arbejder er De re metallica og De ortu et causis
subterraneorum. Hans samlede Værker udkom
1657 i Basel under Titlen De natura fossilium.
O. B. B.
Agricola, Gnejus Julius, rom. Statsmand
og Feltherre, Svigerfader til Historieskriveren
Tacitus, f. 39 e. Kr. i Forum Julii (Fréjus) i
Gallien, gjorde først Krigstjeneste i Britannien,
blev derefter Kvæstor i Asien, siden Folketribun
og Prætor i Rom. Han sluttede sig til Kejser
Vespasian, under hvem han med Udmærkelse
befalede en Legion i Britannien og siden i
tre Aar var Statholder i Aquitanien. Efter at
være bleven Konsul sendtes han som Statholder
til Britannien (77). Her genoprettede han
Roligheden, afhjalp Aarsagerne til Misnøje og
vandt Briterne for den rom. Kultur. I.
lykkelige Kampe udvidede han det rom. Herredømme
lige til de skotske Bjerge, men den mistroiske
Domitian kaldte ham tilbage (83), og han døde
93. Tacitus har sat ham et uforgængeligt Minde
i en navnkundig Levnedsskildring.
Kr. E.
Agricola, Johann, luth. Teolog, f. 1492 i
Eisleben (derfor hyppig kaldet Mag. Islebius,
medens hans egentlige Navn var Johann
Schneider), d. 1566. 1515 kom han til Wittenberg,
hvor han snart sluttede sig til Luther, der
1525 sendte ham til Frankfurt a. M. for at
hjælpe til ved Omordningen af Kirkeforholdene.
Naar Luther skulde nævne et Mønster paa
Forfængelighed, henviste han til Mag. Islebius,
og dennes Ærgerrighed tilfredsstilledes ikke, før
han kunde blive Prof. i Wittenberg, men her
stod Melanchton ham i Vejen, hvorfor denne
fik hans Nag at føle. Skønt Luther drog A.
med ind i mange ærefulde Arbejder, yppede
denne dog Strid med ham og Melanchton om
Lovens Bet. (se Antinomistisk Strid),
hvis Udfald blev en for A. uheldig Retssag.
1540 blev han Hofpræst i Berlin og senere
Generalsuperintendent i Mark Brandenburg. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
