Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - agnatio ell. agnati - agnatisk Succession - Agneesens, Edouard, belgisk Maler (1842-85) - Agneni, Eugenio, ital. Maler (1819-88) - Agnes, den hellige - Agnes af Brandenburg, dansk Dronning - Agnes af Meran, den hvide Dame - Agnes af Meran, Datter af Hertug Berthold af Meran - Agnesi, Maria Gaetana, lærd Italienerinde (1718-99)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægtskab, blot som saadant, var trængt i
Baggrunden. Efterhaanden fik det sidste større
Bet. paa a.’s Bekostning, og Justinian
ophævede (ved Novella 118, se Novella) i det
væsentlige a.’s Bet. for Arveretten og knyttede
denne til det naturlige Slægtskab. I den danske
som i anden moderne Ret har a. i rom.
Forstand ingen Bet.; se agnatisk Succession.
V. B.
agnatisk Succession. I moderne Terminologi
forstaas i Alm. ved a. S. (se agnatio), at
den, der skal succedere (efterfølge) en anden
i en Rettighed, skal nedstamme fra ham (ell.
hende) gennem lutter Mænd. Ved kognatisk
Succession forstaas derimod, at det er
ligegyldigt, om Mellemleddene er Mænd ell. Kvinder.
Undertiden sigtes der ved denne Modsætning
tillige til, om Efterfølgerens Egenskab af
Mand ell. Kvinde har Bet. for Retten til
Succession. Naar man taler om, at en Succession er
agnatisk-kognatisk, udtrykker dette vistnok,
dels at Mand gaar foran for Kvinde, dels at
agnatisk Slægtning har Fortrin for kognatisk, men
at ingen Slægtninge, hverken Kvinder ell.
mandlige Kognater, er udelukkede. Disse Begreber har
i moderne Ret ingen Bet. for den alm. Arv, men
derimod for Successionen i Len, Stamhuse og
andre Fideikommis’er.
V. B.
Ogsaa m. H. t. Tronfølgen i de forsk.
Lande spiller Agnatforholdet en
betydelig Rolle, idet efter de fleste Tronfølgelove
Arvefølgen enten er agnatisk-kognatisk, saaledes
som i England og tidligere i Danmark efter
Kongeloven af 14. Novbr 1665. ell. strengt
agnatisk, saaledes, at baade Kognater og kvindelige
Agnater er udelukkede, hvad der f. Eks. er
Tilfældet efter den nugældende danske
Tronfølgelov af 31. Juli 1853. Se i øvrigt Tronfølge.
K. B.
Agneesens [ag↱ne.səns], Edouard, belgisk
Maler, f. 24. Juli 1842 i Bryssel, d. i Uccle
(Brabrant) 20. Juli 1885. A. gik paa Akademiet
i Bryssel og studerede desuden under Portaels,
men brød snart ny Veje; dygtig Kolorist og
Tegner, livssprudlende Naturalist af den
Courbet’ske Retning blev han en af Fornyerne af
sin Tids belgiske Kunst. Særlig udmærkede han
sig som Portrætmaler: Portrættet af Marchand
(1868, Museet i Bryssel), Gruppebilledet
Somoïloff med sine Børn (malet 1869), Billedhugger
v. d. Stappen samt Diana Vernon (1876, Museet
i Gent).
A. Hk.
Agneni [a↱njeni], Eugenio, ital. Maler
(1819—88). Han var et hurtigt udviklet Talent, som
efter en Læretid i Rom hos Fr. Coghetti allerede
i en ung Alder fik temmelig betydelige
Bestillinger, saaledes fra Paven (Udsmykningen af
Tronsalen i Quirinalet). 1848 blev hans
Virksomhed afbrudt ved hans Deltagelse i
Revolutionen; han flygtede til det genuesiske, udførte
her en Del Fresker (Domkirken i Savona), var
en kort Tid sysselsat i Paris ved den maleriske
Udsmykning af Louvre og opholdt sig endelig
en længere Tid i London, hvor han bl. a.
malede et større Gruppebillede af den kgl.
Familie paa Maskebal. 1866 deltog han med
Garibaldi i Felttoget til Tyrol, hvilket gav ham
Sujetter til Malerier. Fra 1859 var han i Firenze
i fuld Virksomhed med at dekorere offentlige
og private Bygninger (f. Eks. Ristori’s Palads).
Et af hans mest bekendte Værker er det store
»De store Florentineres Skygger protesterer
mod Fremmedherredømmet« (i Turins Museo
Civico).
A. Hk.
Agnes, den hellige. Hendes Forældre var
meget rige Folk i Rom, og hun selv var
usædvanlig smuk. Allerede som Barn havde hun
indviet sig til Jesu Brud, og da Bypræfektens Søn
friede til hende, fik han derfor Nej. Baade
Fader og Søn søgte nu at faa Hævn over hende.
Hun blev ført ind i et Horehus, men bevaredes
paa en vidunderlig Maade fra Fald; hun blev
kastet paa Baalet, men Flammerne vilde ikke
gribe fat i hendes jomfruelige Legeme, til sidst
blev hun halshugget. Efter de ældste Vidner
blev hun Martyr den 21. Jan. 303 ell. 304.
Allerede i 4. Aarh. fremstilledes hun som et
Forbillede paa Kyskhed (græ. ἅγνη, kysk), og
snart æredes hun som en Helgeninde.
Konstantin den Store siges at have opført den Kirke,
der er bygget til hendes Ære i Rom, men den
er dog vist først opført omtr. 600. Hun
afbildedes næsten altid med et Lam (agnus),
undertiden med et Sværd. I Skt Agneskirken i
Rom indvies aarlig 21. Jan. to Lam, af hvis
Uld det ærkebiskoppelige Pallium laves.
L. M.
Agnes af Brandenburg, dansk
Dronning, Datter af Markgrev Johan I. Da Erik
Klipping som Fange var kommet fra Holstenernes
i Brandenburgernes Hænder, blev han
løsgivet mod at love at ægte A.; Brylluppet
stod dog først 1273. Efter Kong Eriks Drab
(1286) styrede A. Danmark med stor Klogskab,
indtil hendes ældste Søn, Erik Menved, var
blevet myndig. Derefter giftede hun sig paa
ny med Grev Gerhard II (den Blinde) af
Holsten, hvem hun fødte Sønnen Johan den Milde;
hun døde 1304.
Kr. E.
Agnes af Meran, den hvide Dame,
siges at vise sig paa Huset Hohenzollerns Slotte,
naar vigtige Familiebegivenheder, især
Dødsfald, er i Vente. A. skal have været gift med
Grev Otto af Orlamünde og have født ham to
Børn; efter sin Ægtefælles Død 1293 kom hun i
Kærlighedsforhold til Borggrev Albrecht den
Smukke af Nürnberg. Da han ytrede, at kun
fire Øjne hindrede deres Ægteskab, forstod A.
dette som gældende hendes to Børn og dræbte
disse, hvorefter Albrecht forstødte hende. — Alt
dette er dog kun Sagn. Otto’s Hustru hed i
Virkeligheden Beatrix af Meran og var
Albrechts Oldemoders Søster.
Agnes af Meran, Datter af Hertug Berthold
af Meran, ægtede 1196 Kong Filip August af
Frankrig, som da havde forstødt sin retmæssige
Gemalinde, den danske Prinsesse Ingeborg.
Pave Innocens III tog sig dog af Ingeborg’s Sag,
og da han lyste Interdikt over Frankrig, blev
Kongen nødt til atter at anerkende Ingeborg.
A. blev fjernet fra Hoffet og tog Bolig i Poissy,
hvor hun døde.
Agnesi, [a↱njezi] Maria Gaetana, lærd
Italienerinde (1718—99), var Datter af en mat.
Prof., under hvis Ledelse hun studerede først
klassiske og orientalske og senere moderne
Sprog; derefter dyrkede hun Matematik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
