Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agio - Agiotage - Agira [ard3ira], tidligere S. Filippo d' Argirò, By paa Sicilien - Agis, Navn paa fl. spartanske Konger - 1) Agis I, Stamfader til Agiadernes Linie - 2) Agis II regerede 427-397 f. Kr. - 3) Agis III rejste under Alexander den Stores Fraværelse i Asien - 4) Agis IV besteg Tronen 244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saavel den ene som den anden af de to
Møntsorter faa A., naar Værdiforholdet paa
Verdensmarkedet mellem de to Metaller ikke
svarer til det i Møntloven fastsatte. Enhver, der
skal gøre Betalinger i Udlandet, har Fordel af
at komme i Besiddelse af det Metal, der paa
Verdensmarkedet har højere Kurs end den
anordnede, og er derfor villig til at betale en
Opgæld for det. Skønt det latinske Møntforbund
1877 fuldstændig ophørte med Sølvudmøntning
(undtagen som Skillemønt), er de eksisterende
Sølvmønter dog stadig lovligt Betalingsmiddel,
saa at f. Eks. Banque de France er formelt
berettiget til at indløse sine Sedler med Sølv, og
den, der vil have Guld, maa betale en Opgæld,
der for Tiden er omtr. 1/2 %. De største
Dimensioner kan A. for Guld og Sølv antage i de
Lande, der har uindløselige Papirspenge.
Saa længe Sedlerne er indløselige, kan
det ædle Metals Værdi i Forhold til Sedlerne
ikke stige over pari, da enhver, der har en
Seddel, kan skaffe sig Metal derfor, men naar
Indløseligheden ophører, indtræder A., saa
snart Sedlerne udstedes i for stor Mængde i
Forhold til Omsætningens Behov og Statens
Kredit. De fleste Lande har, navnlig p. Gr. a.
de ved Krigsforhold foraarsagede forøgede
Statsudgifter, gennemgaaet Perioder, hvor
Værdiforholdet paa denne Maade har været stærkt
forrykket. For Danmarks Vedk. var der 1760—1838
med faa Afbrydelser af denne Grund
Sølvagio, som omkr. 1813 antog svimlende
Dimensioner. I mindre civiliserede Lande, f. Eks. de
fleste sydamerikanske Stater, synes A. bestemt til
at skulle spille en Rolle endnu i en længere
Fremtid. — Ved fremmede Mønter og
udenlandske Veksler betegner A. Kursens Afvigelse
fra den ved Forholdet mellem de inden- og
udenlandske Mønters Metalindhold bestemte
Parikurs (se Vekselkurs). I Omsætningen
af indenlandske Veksler har Ordet A. tidligere
været i Brug for at betegne Rentefradraget ved
Diskontering af Vekslerne. Idet man betegnede
dette Fradrag som A., Lagio, Præmie o. l.,
søgte man heri et Middel til at omgaa
Lovgivningens Forbud mod at tage Rente ell. mod at
tage højere Rente end en vis Procent.
(E. M.). C. Th.
Agiotage [aзiå↱ta.з] (fr.), saadanne
Spekulationer i Varers ell. Værdipapirers Prissvingninger,
der af en ell. anden Grund betragtes som
mindre legitime. Ordet stammer sandsynligvis
fra Ludvig XIV’s Tid og benyttedes om dem, der
gjorde Forretninger i de af ham udstedte
Papirspenge, idet det betragtedes som en
Forbrydelse ikke at ville modtage dem til Parikurs.
Under den John Law’ske Aktiesvindel saa
Staten med gunstige Øjne paa dem, der
spekulerede à la hausse og drev Priserne i Vejret,
medens Spekulationen à la baisse betegnedes
som A. og blev Genstand for kriminel
Forfølgelse. I vore Dage tænker man ved A. navnlig
paa saadanne Børsforretninger, der mere har
Karakter af Spil end af egl. Forretning, saaledes
de rene Differensforretninger, der ikke gaar ud
paa virkeligt Køb og Salg af Varer ell. Papirer,
men i Grunden er Væddemaal om, hvorledes
Kursen paa et vist Tidspunkt vil stille sig, og
dernæst paa de Manøvrer, der sættes i Værk
ved Stiftelsen af Aktieselskaber og i det hele
ved Emission ell. Salg af Værdipapirer for at
fremkalde en højere Kurs end den, der ifølge
Papirernes reelle Værdi tilkommer dem. Af de
Forholdsregler mod A., som man i de senere
Aar har søgt at gennemføre, er man vistnok
naaet længst med dem, der særlig rammer
denne sidste Art. Det, som Hovedvægten i dette
Forhold ligger paa, er Fastsættelsen af Straf
og Ansvar for Udbredelsen af falske Rygter,
Aflæggelsen af urigtige Regnskaber o. l. Derimod
er Bekæmpelsen af selve det egl. Børsspil langt
vanskeligere, og navnlig har fl. Stater, f. Eks.
Frankrig, maattet opgive Forsøgene paa at
erklære de egl. Differensforretninger for retslig
ugyldige. Grunden hertil er den, at der ikke
gives nogen ydre Form, hvorved man bestemt
kan skelne disse Forretninger fra de legitime
og økonomisk nødvendige Leveringsforretninger,
der gaar ud paa at udligne de forskellige
Tidspunkters forskellige Behov og Forraad af
Varer og Kapitaler og de deraf følgende
Prisdifferenser. — Den, der beskæftiger sig med A.
som Næringsvej, kaldes Agioteur.
(E. M.). C. Th.
Agira [a↱dзira], tidligere S. Filippo
d’ Argirò, By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 15
km SØ. f. Nicosia paa en 650 m høj Klippe.
(1901) 17738 Indb., af hvilke en Del driver
Bjergværksdrift. A., der er en af Siciliens ældste
Byer, hed i Oldtiden Agyrium og er
Historikeren Diodorus Siculus’ Fødeby.
Agis [↱a.gis], Navn paa fl. spartanske Konger.
1) A. I, Sønnesøn af den ved Dorernes
Folkevandring indvandrede Aristodemos, Søn af
Eurysthenes, Stamfader til Agiadernes
(Eurysthenidernes) Linie; Traditionen tillægger ham
Undertvingelsen af Periøker og Heloter.
2) A. II regerede 427—397 f. Kr. Han
anførte (426 og 425) Peloponnesierne under deres
Indfald i Attika og ledede senere to Tog mod
Athens Forbundsfælle Argos; paa det sidste
sejrede han ved Mantineia 418. A. optog 415 den
landflygtige Alkibiades og besatte efter hans
Raad Dekeleia i Attika (413); men da Alkibiades
stillede ham selv i Skygge og desuden
forførte hans Dronning, søgte han at faa ham
ryddet af Vejen, en Hovedgrund til, at
Alkibiades gik til Perserne. 405 deltog han i Athens
Belejring. Hans Efterfølger var Agesilaos.
3) A. III rejste under Alexander den Stores
Fraværelse i Asien en Opstand mod det
makedoniske Herredømme, men faldt i Slaget ved
Megalopolis (330) mod Antipatros.
4) A. IV besteg Tronen 244 i en Alder af 20
Aar, paa en Tid, da de indre Forhold i Sparta
havde antaget en meget sørgelig Karakter.
Borgernes indbyrdes Lighed var fuldstændig
forsvundet, deres Antal var kun 700, og af disse
havde kun 100 Grundejendom og den dertil
knyttede Borgerret, medens de øvrige var
nedsunkne i Fattigdom og Gæld; Hæren bestod af
Periøker og Heloter. Lykurg’s Forfatning stod
for A. som Idealet, og han genoptog selv den
strenge spartanske Levemaade; hans Bestræbelser
støttedes af en Del ansete Mænd, deriblandt
hans Morbroder Agesilaos, og betragtedes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
