Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agave L., Slægt af Narcisfam. - Agavetrævler - Agde, Havnestad i Frankrig, Dept. Hérault - Agdenes, Næs paa Sydsiden af Trondhjemsfjordens Munding - Agdenes, Herred, Uttrøndelagen Politimesterdistrikt, søndre Trondhjems Amt - Agdenes Befæstninger er Fællesnavn for de paa begge Sider af Indløbet til Trondhjemsfjorden anlagte Befæstninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faa Uger vokser et indtil 12 m langt
Blomsterskaft frem med fl. Tusinde Blomster i en
mægtig Top. Blomsterne har et tragt- ell.
klokkeformet, grønlig-gult Bloster med liniedannede
Afsnit, er stærkt duftende og overordentlig
honningrige; Støvdragerne rager langt ud og er
forsynede med meget store, guldgule Knapper.
Efter Blomstringen dør A. som oftest bort, men
den vegetative Formering besørges af
underjordiske Udløbere og hos nogle Arter af
Bulbiller fra Højbladenes Hjørner. A.’s
ejendommelige og storladne Former er vel egnede til at
give det Landskab, hvori de forekommer,
Karakter. Af de 50 kendte Arter bør særlig
fremhæves A. americana L. (Maguey) (se Fig.).
Den har sit Hjem i Meksiko og blev
omtrent i Midten af 16. Aarh. overført til
Sydeuropa; nu er den, til Dels forvildet,
udbredt langs Middelhavets Kyster, saavel i de
sydeuropæiske Lande (især Italien) som i det
nordlige Afrika og i mange tropiske Egne. Dens
Blade kan blive 1—2 m lange, over 20 cm brede
og 10 cm tykke; de er blaaduggede og
tornede i Randen. Under gunstige Vilkaar
blomstrer den efter 6—10 Aars Forløb, men i vore
Væksthuse medtager dens Udvikling 40—60
Aar (deraf det i dobbelt Forstand uheldige
Navn »den 100aarige Aloë«). 1836 blomstrede en
60aarig A. americana i Kbhvn; dens
Blomsterstand, som var c. 6 m høj, bar 22 Grene med
c. 3000 Blomster. Som Kulturplante er
Magueyen af stor Bet., især for Beboerne af
Mellemamerika. Dens Rod benyttes medicinelt,
Bladene spises raa ell. kogte og bruges til
Tækning, medens Tornene anvendes til Søm og
Pilespidser. Af Bladenes sejge Taver
(Agavetrævler, s. d.) fremstilles en Sort Hamp.
Naar Plantens Blomsterskaft bryder frem,
skærer man Endeknoppen bort og danner i Aksen
en Udhuling, der uafbrudt, fl. Maaneder i Træk
fyldes med en udflydende Saft; heraf
fremstiller Meksikanerne ved Gæring deres
Nationaldrik, Pulque. En enkelt Plante producerer
mellem 1—2000 Lit. Saft. I Europa har
Magueyen faaet rig Anvendelse som Hegnsplante.
— Ogsaa andre Arter A. har en lgn. Bet. som
den omtalte (f. Eks. A. mexicana Lam.; A.
Sisallana Mill. giver Sisalhamp); og mange
dyrkes, i talrige Varieteter, som Prydplanter i
Væksthuse og paa frit Land.
A. M.
A. americana kan om Sommeren bruges til
Dekoration paa Balustrader og Verandaer; der
findes Varieteter med gulstribede og hvidstribede
Blade. De maa overvintres frostfrit og
med sparsom Vanding, formeres ved Rodskud.
De fordrer stort Potterum, og ved
Omplantningen maa Rødderne ikke beskadiges.
L. H.
Agavetrævler (Pita, Sisal, Matamoros,
Tampicohamp) er Baststrengene af
forskellige Arter af Agave americana og A.
Sisallana. For at udvinde dem knuser man
Bladene, i hvilke de i stor Mængde ligger ordnede
parallelt med Længdeaksen, mellem Valser,
bortvasker Bladkødet og tørrer og kæmmer
Trævlerne. De er gullighvide, glinsende, lette,
elastiske og meget stærke og benyttes især til
Fremstilling af Skibstovværk (de behøver ikke
at tjæres), Gjorde til Elevatorer, Tæpper,
Kaffesække, finere Rebslagerarbejde o. a. De
benævnes ofte urigtig Aloëhamp.
K. M.
Agde [agd], Havnestad i Frankrig, Dept.
Hérault, ved Canal du Midi og Floden Hérault,
4 km fra dennes Udløb i Middelhavet, er
Station paa Sydbanen, Bordeaux-Cette, og har
(1906) 7146 Indb., som driver Kysthandel,
Fiskeri, Saltsyderi, Fabrikation af Tovværk etc.
A. ligger paa en Lavastrøm fra den udslukte
Vulkan St Loup og er for en stor Del opført af
sort Basalt. Domkirken St André fra 11. Aarh.
ligner en Fæstning. — A. er grundet 163 f. Kr.
af Grækere fra Marseille (Agathe Tyche); den
var Sæde for en Biskop fra omkr. Aar 400 til
1790.
G. Ht.
Agdenes [↱ag-] kaldes et Næs paa Sydsiden af
Trondhjemsfjordens Munding, hvor Fjorden
bøjer i næsten ret Vinkel fra NØ. til SV. Som
et ualmindelig heldig beliggende
Observationspunkt omtales det hyppig i Sagaerne. Her
oppebiede Olaf Trygvason Efterretninger fra
Trondhjem inden sit Overfald paa Haakon Jarl.
Under Olaf den Helliges Tog til Haalogaland 1027
skulde Styrken samles ved A. Kong Eystein
Magnussøn lod bygge en Stendæmning til
Fartøjernes Beskyttelse, anlægge en Kirke og mulig
en Befæstning, som senere blev udbedret af
Kong Haakon Haakonson.
(J. F. W. H.). M. H.
Agdenes [↱ag-], Herred, Uttrøndelagen,
Politimesterdistrikt (henhørte tidligere under Fosen
Fogderi), søndre Trondhjems Amt, 168 km2,
hvoraf c. 8 km2 Ferskvand, (1910) 1276 Indb.,
udgøres af A. Sogn af Ørlandet Præstegæld;
det omgives af Herrederne Hevne, Fillan,
Ørlandet, Bjugn og Rissen. Ved kgl. Resol. af 5.
Novbr 1895 deltes Ørlandet i Herrederne
Ørlandet og Værnes, hvilket sidste ved kgl.
Resolution af 17. Maj 1897 fik Navnet A. —
Herredet er et Kystdistrikt, der udgøres af den
nordligste Del af den mellem Trondhjemsfjorden
og den indre Del af Trondhjemsleden
fremspringende Halvø. Det dyrkbare Terrain
og Bebyggelsen er p. Gr. a. Distriktets bjergrige
Beskaffenhed henvist til mindre Strækninger
langs Kysten og i Dalførerne; blandt de største
Gaarde hører Moldtuen, Selven, Leksen,
samtlige omtalte allerede i Sagaerne, Kongsvold,
Værnes, Valset, Vatn m. fl.; Kirken (Sør- og
Vasbygden Kirke), opført 1857, ligger paa
Nordsiden af Værra-Fjorden. Foruden Jordbrug og
Fædrift er Fiskerierne, særlig Sild- og
Laksefiskeri, en Hovednæringsvej i dette Herred, der
har et haardt Klima; af Arealet opgives 18 km2
dyrket Mark, 10 km2 Skov og Resten Udmark,
Snaufjæld og Myr; adskillig dyrkbar Jord
henligger udyrket (anslaaet til 25000 Maal). Af
industrielle Anlæg findes kun Mølle- og
Savbrug. I gl. Tid hørte Herredet til Nordmøre
Fylke og omtales ofte i Sagaerne (Agðanes).
(N. S.). M. H.
Agdenes [↱ag-] Befæstninger er Fællesnavn
for de paa begge Sider af Indløbet til
Trondhjemsfjorden anlagte Befæstninger, paa
Nordsiden ved Hysnes og Brettingen i Ørlandet,
paa Sydsiden ved Hambaara i Agdenes.
Befæstningerne, der er opførte i Tidsrummet
1895—97. er indrettede for saavel svært Skyts af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
