Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agat - Agatglas - Agatha (Agathe), en Helgeninde - Agatharchos, Eudemos' Søn, Maler fra Samos, 5. Aarh. f. Kr. - Agathemeros, gr. geogr. Forfatter af ukendt Levetid - Agathias med Tilnavnet Scholastikos, gr. Digter og Historieskriver (c. 536-c. 582) - Agathin, Salicyl-alfa-Metylfenylhydrazon - Agathis Salisb. (Dammara Lamb.), Slægt af Araucariaceerne - Agatho, Pave (678-681) - Agathodaimon (gr.: den gode Guddom), Velsignelsens og Frugtbarhedens Gud hos Grækerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varierende fra hvidt gennem graat til lilla og
rødbrunt. Nogle af Lagene er porøse og kan
indsuge Farvestoffer, hvoraf man benytter sig
til at give A. forsk. kraftige Farver; saaledes
farves ved Honning og Svovlsyre de porøse Lag
sorte, hvorved frembringes den saakaldte
Onyx. Foruden den egl. A., der er i
Besiddelse af regelmæssige koncentriske Lag, maa
nævnes af Varieteter: Baandagat med
parallelle Lag, der er dannet i Spalter,
Ruinagat, der er dannet ved, at en Agatmandel
er knust i Stykker, der igen er sammenkittede,
Mosagat, der indeholder sorte, dendritiske
Legemer, Regnbueagat med smukke
Interferensfarver, Drypstensagat, hvor der
først har dannet sig Drypsten i Hulrummet, om
hvilket senere Agatlagene har afsat sig;
endvidere kan nævnes Fæstnings-, Koral- og
Skyagat m. m.
Agaten var i Oldtiden en værdifuld
Smykkesten; nu til Dags er den sunket betydelig i
Værdi, men er dog endnu meget skattet, dels
til Nyttegenstande som Mortere i kem.
Laboratorier, Signeter, Knivskafter o. m. a., og dels
til Indfatning i simplere Brocher, Ringe m. m.
For alle disse Anvendelser spiller det en stor
Rolle, at Agaten er saa haard, som den er,
(Haardhed 7) og dertil meget sej og i Stand
til at antage en udmærket Politur. En stor
Del af den A., der gaar i Handelen, er
kunstig farvet.
I ældre Tid fandtes A. mest i Hulrum i
Melafyr i Nærheden af Oberstein an der
Nahe, S. f. Koblenz; her udviklede der sig
tidlig et livligt Agatsliberi, som i Tidernes Løb
har udviklet sig til en fuldkommen Storindustri.
Raamaterialet kommer imidlertid ikke længere
fra selve Stedet, men næsten udelukkende fra
Brasilien og Uruguay, hvor Agatmandlerne
ligger løse sammen med Ametyster i Grus, der er
dannet ved Forvitring af Melafyr.
O. B. B.
Agatglas, en Imitation af Agat, dannet ved
Sammensmeltning af forsk. farvet Glas.
Agatha (Agathe), en Helgeninde, hvis
Historie er saaledes indhyllet i Sagn og Digtning,
at man ikke kan finde den hist. Kerne;
sandsynligvis er hun opr. en stedlig Naturguddom.
Alligevel spiller hun en stor Rolle, især i
Syditalien og paa Sicilien, paa hvilket sidste
Sted hun æres som en Beskytter mod Ætnas
Udbrud, og Byerne Palermo og Catania strides
stadig om Æren af at være hendes Fødested.
Hendes Dag fejres 5. Febr.
L. M.
Agatharchos, Eudemos’ Søn, Maler fra
Samos, 5. Aarh. f. Kr., skal bl. a. have udført
Scenedekorationer for Tragikeren Aischylos. Det
antages alm., at A. har bidraget til at indføre
en ny Retning i den græske Malerkunst:
Bestræbelsen for at frembringe optisk Illusion,
medens det ældre græske Maleri ikke søgte at
betage Beskueren Følelsen af at staa lige over
for en malet Flade.
C. B.
Agathemeros, gr. geogr. Forfatter af ukendt
Levetid. Vi har af ham en kort geogr.
Haandbog, som dels handler om de ældre græske
Geografers Teorier, dels giver en Del
Bestemmelser af Længde og Bredde og Angivelse af
Øers Omfang og Haves Udstrækning. Den er
udgivet af C. Müller i Geographi graeci
minores, II.
H. H. R.
Agathias med Tilnavnet Scholastikos,
gr. Digter og Historieskriver, f. i det æoliske
Myrina c. 536 e. Kr. og fik sin Uddannelse i
Alexandria; herfra kom han c. 554 til
Konstantinopel, hvor han virkede som Advokat;
hans Dødsaar falder c. 582. Han udgav en
Epigramcyklus i 7 Bøger; af hans egne
Epigrammer har henved 100 fundet Plads i den
græske Antologi. Bevaret er et hist. Værk af
ham (5 Bøger), som i Tilslutning til Prokopios’
Værk behandler Justinian’s Regering i
Tidsrummet 553—58 og ikke er uden Værdi. Udg.
af Niebuhr (Bonn 1828) og Dindorf i Historici
graeci minores, II (Leipzig 1871).
K. H.
Agathin, Salicyl-α-Metylfenylhydrazon,
C14H14N2O, hvide Krystaller, som smelter ved 74°,
uopløselige i Vand, opløselige i Alkohol, Æter
og Benzol, er anbefalet som Middel mod
Reumatisme, Iskias etc. i en Dosis af 0,15—0,5 g.
E. K.
Agathis Salisb. (Dammara Lamb.), Slægt af
Araucariaceerne, store, stedsegrønne,
overordentlig harpiksrige Træer med mere ell. mindre
toradede, læderagtige og temmelig brede Blade,
der ved Grunden er stilkagtig indsnørede. Tvebo
med æg- ell. kugleformede Kogler og bredvingede
Frø. 4 Arter, hvoraf mærkes A. Dammara
Rich. (D. orientalis Lamb.), 30 m højt, vokser
paa de malajiske Øer og Filippinerne og
leverer en Art Kopal; den farveløse ell.
gullige, gennemsigtige Harpiks udstrømmer saa
rigelig fra Stammen, at den samler sig til store,
centnertunge Klumper, der ofte bortrives af
Vandstrømmene og senere aflejres ved Kysten,
ell. hænger ned fra Træet i Form af Istappe
af indtil 30 cm’s Længde. A. australis Salisb.
(D. australis Lamb., Kaurifyr) paa New
Zealand og i det nordlige Australien, indtil 60
m højt, med skærmformet Krone, udskiller
ligeledes store Masser af Harpiks fra Stammen,
som lejrer sig ved Træets Fod og vejer indtil
50 kg. Den er udvendig hvidlig, i det indre
brun, har en stærk Aroma og gaar i Handelen
under Navn af Kaurikopal. Veddet
(Dammaratræ) er hvidligt indtil straagult og
benyttes baade som Gavntømmer og til
Snedkerarbejder. Ny Zeelands Indb. tygger den friske
Harpiks. — I vore Væksthuse dyrkes Arter af
A. som Prydplanter. Nogle Kogleskæl fra
Grønlands øvre Kridt er af Heer blevne henførte
til Dammara.
A. M.
Agatho [↱a-], Pave (678—81), spillede en
Hovedrolle i den monoteletiske Strid: Kejser
Konstantinos IV Pogonatos udmærkede hans
Legater paa det alm. Kirkemøde i Konstantinopel
(680) og gjorde en dogmatisk Erklæring
fra A. til Grundlag for Forhandlingerne,
hvorved Rettroenheden sejrede. Romerkirken ærer
A. som Helgen.
H. O.
Agathodaimon (gr.: den gode Guddom),
Velsignelsens og Frugtbarhedens Gud hos
Grækerne, væsensbeslægtet med Romernes Bonus
Eventus. A. afbildes enten med en Offerskaal
i den ene Haand, Kornaks i den anden, ell.
med Overflødighedshornet. Han dyrkedes dels
alene, dels sammen med beslægtede Skikkelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
