Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 296 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agardh, Carl Adolf, sv. Botaniker (1785-1859) - Agardh, Jacob Georg, sv. Botaniker (18013-1901) - Agaricaceæ, Paddehatte ell. Bladhatte - Agaricin (Agaricinsyre, Agaricussyre)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fysiologi har han leveret for sin Tid meget
værdifulde Arbejder, om de end ikke besidder et
saa blivende Værd som hans algologiske, da han
ikke holdt sig fri for den Tids saa højst
uheldige, naturfilosofiske Spekulationer.

1828 udnævntes A. til Medlem af den store
Skolekomité, som da nedsattes for at undersøge
Tilstanden ved Sveriges Skoler; han hævdede
her sammen med Berzelius, Tegnér o. fl. paa
en særdeles talentfuld Maade Naturvidenskabernes
og den moderne Litteraturs store Bet. lige
over for de ensidige Tilhængere af den klassiske
Dannelse. 1834 udnævntes han til Biskop i
Karlstad, hvorefter han overlod sit bot. Bibliotek
og sine Samlinger til sin Søn, nedenn. J. G. A.
Han kastede sig nu med stor Iver over
Teologien og forfattede i de flg. ti Aar en hel Rk.
teologiske Skr.

A. udfoldede desuden en stor Virksomhed i
forsk. praktiske Hverv, saasom i Bestyrelsen af
Banker, som Rigsdagsmand m. m., samt som
nationaløkonomisk Forf. (Litt.:
Adlersparre, »Anteckningar om bortgångna
samtida«, I).
C. H. O.

Agardh [↱a.gard], Jacob Georg, sv.
Botaniker, foreg.’s Søn, f. i Lund 8. Decbr 1813, d.
30. Jan. 1901. Han blev Student allerede i 13
Aars Alderen. Fil. Magister 1832, 1834 Docent
i Botanik ved Lunds Univ., 1836 Demonstrator,
1847 ekstraordinær Prof. og 1855—79 ordinær
Prof. i Botanik smst. Han havde arvet Faderens
Genialitet og ikke lidet af hans Alsidighed.
Han var saaledes virksom paa forskellige
Felter inden for Botanikken og behandlede
de optagne Spørgsmaal ikke alene med
Grundighed, men ogsaa med Originalitet, som dog
undertiden har været for udpræget til at vinde
alm. Tilslutning. Hans Hovedarbejder, der har
blivende Værd, behandler dog alle Saltvandsalgernes
Systematik. Særlig fortjener at nævnes
hans: Species, genera et ordines Algarum (Bd
I—III, Lund 1848—1901), »Til algernas systematik,
nya bidrag« (I—XI, Lund 1872—90), Analecta
algologica (I—V, Lund 1892—99) og en Rk.
Arbejder over Middelhavets, Spitsbergens og
Grønlands Havalger, samt Species Sargassorum
Australiae (i »Vet. Akad. Handl.« [Stockholm 1889]).
Hans Faders og hans eget righoldige algologiske
Bibliotek og enestaaende Algesamlinger
testamenterede han til det bot. Institut i Lund, der
derved er blevet et Mekka, hvorhen systematiske
Algologer af alle Nationer søger. A. har foruden
af sine videnskabelige Arbejder ogsaa været
optaget af mange praktiske Hverv, som Medlem
af Rigsdagen, af Bankbestyrelser o. l. (Litt.:
»Botaniska Notiser« 1901).
C. H. O.

Agaricaceæ, Paddehatte ell. Bladhatte
er en Familie af Kødsvampenes (Hymenomyceternes)
Orden; den omfatter c. 6000 Arter, af
hvilke det langt overvejende Ft. lever som
Raadsvampe i Skovjord, gl. Græsjord, Træstubbe,
Gødning o. l. Kun enkelte er Snyltere (se
Honningsvamp). Frugtlegemerne hos A. bestaar
af en Stok, der paa sin øverste Ende bærer
en skærmformet Hat (Fig. 1); paa dennes
Underside findes talrige, radialt udstraalende
Lameller, d. v. s. knivsbladlignende Dannelser, som
vender den skarpe Kant lodret nedad; hos
enkelte er dog Lamellerne tykke og stumpe
(f. Eks. Cantharellus). Paa Lamellernes
Overflade er Sporelejet (Hymeniet) udbredt; dette

Fig. 1. Champignon (Psalliota campestris).

Fig. 2. Tværsnit af Kanten af en Lamel hos Blækhat (coprinus); man ser Lamellens Væv i Midten med Sporelejet i hvilket findes Basidier med Basidiesporer og Cystider.

bestaar af Basidier med 4 Sporer og mellem
dem golde Celler, af hvilke nogle (Cystider) kan
naa en betydelig Størrelse (Fig. 2). Hos nogle
Paddehatte (f. Eks. Fluesvamp) er Frugtlegemet til at
begynde med omsluttet af et Hylster, der sprænges
ved Hattens Fremvækst; man ser da dets Rester
dels som en Skede (volva, velum universale) omkring
Stokkens Grund, dels som Skæl paa Hattens Overflade.
Desuden kan der mellem Hattens Rand og Stokken
være udspændt en Hinde (Sløret, velum partiale),
der brister, naar Sporene er modne; Slørets
Rester kan da ses som en Ring omkr. Stokken (Fig.
1). De talrige Arter samles til Slægter, som
karakteriseres ved Lamellernes Form og
Bygning, ved Sporernes Farve, ved Tilstedeværelsen
ell. Manglen af Skede ell. Slør o. s. v.
F. K. R.

Agaricin (Agaricinsyre,
Agaricussyre), C₆H₇(C₁₆H³³)O₇, er en Bestanddel af
Lærkesvamp (Polyporus officinalis Fr.) og
fremstilles af denne; det danner i ren Tilstand et
hvidt, silke glinsende Krystalpulver, der smelter
ved 141—142° og krystalliserer af varm Kloroform
i tydelige Prismer. Det er opløseligt i 130
Dele kold ell. i 10 Dele varm Vinaand; i Vand
er det kun i ringe Grad opløseligt; Opløsningen
har dog tydelig sur Reaktion. A. er en tobasisk
Syre; af dets Salte er Kaliumsaltet det vigtigste;
dette er fuldstændig uopløseligt i absolut
Alkohol. — A. anvendes som Middel mod
Nattesved i Doser paa 0,005—0,01 g.
O. C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>