Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afstandsmaalere (Distancemaalere, Telemetre) - Afstandstal (Skovbrug), se Træmaaling - Afstemning, Votering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reflektionstelemeteren kan bruges ogsaa om
Natten, idet Afstand kan maales enten paa alm.
Maade til en godt oplyst Genstand, ell. ved Hjælp
af et saakaldt Natglas til et lysende Punkt,
saasom en Lanterne, en tændt Projektør e. l.
Natglasset bestaar af et cylindrisk slebet Glas
(Astigmatiseringslinse), der kan indskydes ved
Hjælp af en paa Undersiden af A. anbragt
Skyder, og dets Virkning bestaar i, at det
omdanner et lysende Punkt, til en lysende Streg, hvis
partielle Billeder da paa alm. Maade kan bringes
til at korrespondere. For i Mørke at kunne
aflæse Afstanden paa Skalaen, kan den oplyses
ved en Glødelampe.
2) Mikrometersekstanten er en
Sekstant, konstrueret med det Formaal paa en
let og hurtig Maade at kunne maale smaa Vinkler
med stor Nøjagtighed. Enten maales Vinklen
mellem Toppen af en kendt lodret Højde paa
Maalet (Skorsten, Mast, Mærs e. l.) og Maalets
Vandlinie ell. Vinklen mellem denne og
Horisonten, maalt fra en kendt Øjehøjde paa eget
Skib. Ved Hjælp af den kendte Basis’ Højde og
den maalte Vinkel, kan man i Tabeller, ved
Regneskive, ell. ved de nyeste Mikrometersekstanter
ved en Tromle paa selve Instrumentet
finde Afstanden til Maalet.
H. E.
Afstandstal (Skovbrug), se Træmaaling.
Afstemning, Votering, er Midlet til
Udfinding af en Forsamlings Mening (Forsamling
taget i Bet. en Flerhed af Personer, altsaa uanset,
om de ikke er samlede paa eet Sted). Overalt og
altid har der været Brug for Forsamlingsmeninger
fremfor Enkeltmandsmeninger, snart ud fra
den Tanke, at det rette bedst naas gennem
Enkeltmeningernes Brydning mod hverandre, snart
fordi Forsamlingsmeningen nødvendiggøres ved
hver enkelts lige Ret til Deltagelse i Beslutningen.
Men jo vigtigere en Forsamlingsmenings
Indhentelse er, desto betydningsfuldere bliver det, at
A. foregaar paa saadan Vis, at den bedst muligt
udtrykker Forsamlingens virkelige Mening.
Løsningen af denne for al A.
fælles Opgave har fl. Sider, der kan
sammenfattes under Rubrikkerne Stemmernes
Aflevering og Stemmernes Sammenregning.
— Det forudsættes, at Forsamlingen
erkendes beslutningsdygtig, ɔ: at det
Antal Medlemmer (Forsamlingens Qvorum), som
ved positiv. Forskrift nærmere maatte være
fastsat, er til Stede ell. faar Adgang til — respektive
tager Del i — A. Qvorum i dansk Rigsdag er 1/2
(Grl. § 61), i norsk 2/3 (Grl. § 73). I sv. Rigsdag
forlanges intet Qvorum.
I. Ved Fastsættelsen af Maaden for
Stemmernes Aflevering er Hensyn at tage,
dels til Klarhed og Hurtighed, dels til, at der
ikke lægges Hindringer i Vejen for, at de
Voterende stemmer efter modent Overlæg og alene
efter saglige Motiver.
Til Værn for de voterendes Frihed anvendes
mange Steder hemmelig Astemning,
hvortil bruges lukkede Stemmesedler ell.
Stemmetavler med ell. uden Underskrift, hvide
og sorte Kugler (Ballotation) o. l. Ved
hemmelig A. forhindres den voterende i at stemme
efter det ikke saglige Motiv, at hans Stemme ved
at komme til een ell. flere særlige Personers
Kundskab vil fremkalde disses Tilfredshed med
hans Holdning. Der forebygges altsaa
Stemmegivning af Venskab ell. Frygt for enkelte, af
Haab om Fordele fra deres Haand, p. G. a.
Løfter, der er givne dem, o. s. v. Hemmelig A. anses
for det bedste Værn mod Køb og Salg af
Stemmer, da Køberen ikke vil betale for en Ydelse,
hvis Levering han ikke kan kontrolere. Omvendt
er hemmelig A. skadelig, da den voterende
derved unddrager sig sit Ansvar over for den
offentlige Mening. Ved offentlig A. tvinges han tit af
sin egen Æresfølelse til at gøre sin Pligt og
hindres ofte i at stemme efter saadanne ikke
saglige Motiver som rent egoistiske Interesser ell.
Lyst til at skade enkelte Uvenner. Disse
Betragtninger har ført til, at offentlig A. i Reglen
anvendes i Parlamenter, hvor dens Fordele er
iøjnefaldende, medens hemmelig A. er det alm.
ved Valg, hvor den offentlige A.’s Ulemper
træder langt stærkere frem end dens Fordele.
Saaledes er ogsaa Reglen i de nordiske Lande. Dog
mærkes, at i dansk Rigsdag kan Kugleafstemning
paa Begæring af et vist Antal Medlemmer finde
Sted — en saadan fandt Sted 1893 —, og i sv.
Rigsdag er det endog Regel, naar formelig A.
gøres nødvendig, at benytte hemmelig A. ved
lukkede Sedler. I norsk Storting er denne
Fremgangsmaade kun tilladt ved Valg. — En Slags
offentlig A. af ringere Grad foreligger,
naar vel Forsamlingens Medlemmer, men ikke
Offentligheden, kommer til Kundskab om de
enkelte Stemmers Indhold. Saaledes er Forholdet i
Reglen i Domstole. I Norge er Højesterets
Votering dog nu (ifølge L. 1863) fuldt offentlig,
Rigsrettens derimod hemmelig. — Det er
hændt, at A. om samme Punkt for Sikkerheds
Skyld er foretaget paa dobbelt Vis, først
offentlig og derpaa hemmelig. Et hist. Eksempel paa,
hvorledes de to Slags A., foretagne umiddelbart
efter hinanden, har ført til stik modsat Resultat,
foreligger fra Kongeriget Polens sidste Dage, i
Aaret 1788 (Bentham: Tactique des
Assemblées législatives [Paris 1816] S. 209; se i øvrigt
om Spørgsmaalet hemmelig A. en interessant
Debat paa den danske, grundlovgivende Rigsdag,
Forhandlinger Sp. 184, samt Folketingstidende
1850, Sp. 244 ff. og 382 ff.).
De simpleste Former for offentlig A. er 1)
Raaben (Akklamation), der efter eng.
Mønster anvendes som første Prøve ved A. over
Forslag i sv. Rigsdag, idet der til hvert
Afstemningsspørgsmaal af Huset raabes Ja ell. Nej; 2)
Haandsoprækning, der indtil 1901
anvendtes som første Prøve ved danske
Folketingsvalg (Kaaringen), ligeledes efter eng.
Mønster; 3) Medlemmernes Rejsen sig fra
deres Sæde, der anvendes som første Prøve ved
A. over Forslag i dansk og norsk Rigsdag, o. s. v.
Ved hvert forelagt Spørgsmaal foretages i
Reglen Prøve og Modprøve. Mere udviklede Former,
der bl. a. nødvendiggøres, hvis de simple Former
efterlader Tvivl, er 4) Medlemmernes
Gaaen fra hverandre, (itio in partes,
dividing of the house, Hammelsprung),
der bestaar i, at Forsamlingen deler sig i to Dele,
af hvilke den ene ell. begge forlader Salen og
tælles ved Passagen gennem Dørene; denne
Metode anvendes ikke i de nordiske Rigsdage, og 5)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
