Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afsondring - Afsoning - Afspring - Afspuling - Afstaaelse af Land - Afstamningslæren, se Evolution - Afstamningsprincippet ved Erhvervelse af Indfødsret, se Indfødsret - Afstand - Afstandsbestemmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afløsningsfladerne (i Stenhuggerindustrien hyppig
betegnet ved »Kløvet«). Ofte giver disse Flader sig
umiddelbart til Kende ved Sprækker i Stenarten,
men undertiden kommer de først frem ved
Ituslagning ell. Forvitring. De kan skyldes Tryk ell.
Afkøling med deraf flg. Sammentrækning og
findes baade hos eruptive og sedimentære Stenarter.
Af alm. Afsondringsformer kan fremhæves den
polyedriske (Stenarten henfalder ell. kløves
i uregelmæssig kantede Brudstykker), den
pladeformede, den prismatiske
(søjleformede, kantede Brudstykker; optræder f. Eks.
hyppig hos Basalt), den kugleformede
(Brudstykkerne er koncentrisk-bladede) samt
den kvaderformede (kubiske
Brudstykker). I Stenbrudene spiller Afsondringsfladerne
en stor Rolle, idet de i høj Grad letter
Brydningen; paa den anden Side kan de, naar de ligger
nær hverandre, gøre det vanskeligt ell. umuligt
at fremskaffe Blokke over en vis Størrelse. Ved
Udtørring af fugtige, fede Jordarter kan der
ogsaa fremkomme Afsondringsflader, f. Eks. i fedt
Ler.
J. P. R.
2) kaldes i Lægevidenskaben Kirtlernes
Virksomhed; man taler saaledes om A. af Spyt, af
Mælk, af Urin, af Galde o. s. v. Ligeledes
benævnes den Produktion af Slim, som foregaar paa
Slimhindernes Overflade, og som ikke altid
besørges af egl. Kirtler, A. Endelig benyttes A. om
den Frembringelse af Materie ell. andre sygelige
Vædsker, som kan findes under abnorme
Forhold.
Lp. M.
3) Planternes. Her skelnes mellem to Former
for A., nemlig a) A. (ell. Aflejring) inde i
selve Plantelegemet, se herom Affaldsstoffer
og Oplagsnæring, samt b) A. ud fra
Planten, se Udskilninger.
B. J.
4) (fysiol.), se Kirtel.
Afsoning af en Straf betegner simpelt hen
Straffens Udstaaelse. Da Bøder imidlertid ikke
direkte lader sig inddrive hos besiddelsesløse
Personer, har det lige fra Christian V’s D. L.
været hjemlet som »subsidiær Straf« at anvende,
opr. Legemsstraf, senere Fængsel som Afsoningsmiddel,
uden at der i den gældende Ret endog
blot gøres noget Forsøg paa at lade Bødebeløbet
inddrive. Udstaaelsen af den Straf, der saaledes
træder i Stedet for Bøden, betegner man som
Bødens A. — En lign. Ordning kendes bl. a. i
dansk Ret m. H. t. de Bidrag, som det kan
paalægges f. Eks. Faderen til et uægte Barn at svare
til Barnets Underhold. Kan det fastsatte Bidrag
ikke faas inddrevet, kan Faderen efter visse
Regler komme til at afsone det med Fængsel, og
efter denne A. bortfalder saa enhver Forpligtelse
til at svare den Del af Bidraget, som A. omfatter.
Se nærmere Bødestraffe og Underholdsbidrag.
A. Gl.
Afspring kaldes i Jagtsproget de lange Spring
til Siden, som Haren gør, inden den sætter sig.
Afspuling (Søv.). Rengøring af et Skibsdæk
ved at overhælde dette med Vand og feje det af
med Koste. Vandtilførslen sker ved Pøse eller
gennem Skibets Spuleslanger.
H. E.
Afstaaelse af Land kan ifølge dansk Grl. § 18
kun ske af Kongen med Rigsdagens Samtykke,
ligegyldigt, om Afstaaelsen sker ufrivilligt ifølge
en Fredstraktat ell. frivilligt. En simpel Beslutning
af Rigsdagen, hvori Samtykket meddeles,
er paa den anden Side tilstrækkeligt, medens
andre Forfatninger som den belgiske og franske
udtrykkeligt kræver en Lov dertil. Ved frivillig
A. vil det være naturligt at gøre den endelige
A. afhængig af, at Flertallet af Befolkningen i den
afstaaede Landsdel ved Folkeafstemning
erklærer sig til Fordel herfor. Dette iagttog Danmark
1867 i Anledning af den da med de Forenede
Stater i Amerika afsluttede Overenskomst om A. af
Skt Thomas og Skt Jan; Befolkningen stemte da
med stort Flertal for Foreningen med
Nordamerika, hvilken alligevel ikke kom i Stand, da
de Forenede Staters Senat ikke ratificerede
Traktaten. Ogsaa Savoyens og Nizzas A. til Frankrig
fra Italien 1860 gjordes afhængig af
Folkeafstemning i de paagældende Landsdele. Ved tvungen
A. vil det derimod sjældent lykkes den besejrede
Part at faa en saadan Betingelse indsat,
endsige virkelig gennemført. Artikel 5 i
Pragerfreden af 1866, hvorefter Nordslesvig skulde
tilbagegives til Danmark, hvis Befolkningen ved fri
Afstemning udtalte Ønsket derom, og som blev
ophævet 1878 ved Overenskomst mellem Østerrig
og Preussen, afgiver Bevis derfor. Her maa man
derfor regelmæssigt nøjes med at hjemle den
afstaaede Landsdels Befolkning en Ret til ved
Udvandring at optere for dens tidligere
Fædreland, se Option. — A. kan i øvrigt ske baade
mod Vederlag og uden Vederlag. Hvor Land
afstaas mod andet Land, tales der om Mageskifte.
K. B.
Afstamningslæren, se Evolution.
Afstamningsprincippet ved Erhvervelse af
Indfødsret, se Indfødsret.
Afstand (mat.). Ved to Punkters A. forstaas
den rette Linie, der forbinder dem. Skal A.
maales paa en bestemt Overflade, hvorpaa de to
Punkter ligger, er den den korteste Vej paa
Fladen mellem de to Punkter (se
Geodætiske Linier), paa en Kugleflade altsaa
Storcirkelbuen (den sfæriske A.);
Vinkelafstanden (den apparente ell. angulære
A.) mellem to Punkter paa Himmelkuglen er
Vinklen mellem Synslinierne til de to Punkter.
Ved A. fra et Punkt til en Linie ell. Flade
forstaas den korteste Linie fra Punktet til Linien
ell. Fladen; et Punkts A. fra en ret Linie ell. en
Plan er saaledes den rette Linie fra Punktet
vinkelret paa Linien ell. Planen. Ved A. mellem to
Linier ell. Flader menes alm. den korteste Linie
fra et Punkt i den ene til et Punkt i den anden;
A. mellem to rette Linier, der hverken skærer
hinanden ell. er parallelle, vil være vinkelret
paa dem begge.
Chr. C.
Afstandsbestemmelse (milit.) gaar ud paa at
fastslaa Afstanden fra den skydende Afdeling til
Maalet tilstrækkelig nøjagtigt til, at der kan
opnaas god Ildvirkning. A. sker enten ved
Afstandsbedømmelse ell. ved
Afstandsmaaling. Medens Afstandsbedømmelse, d. v. s.
Vurdering af Afstanden paa Øjemaal, er en nem,
men meget usikker Maade at bestemme Afstande
paa, idet der almindeligvis begaas Fejl ved
Vurderingen af 15—20 % ell. mere af den virkelige
Afstand, giver Afstandsmaaling, hvad enten
denne udføres ved Udmaaling paa Kort, ved
Afskridtning, ved Maaling med Maalekæde o.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
