- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
264

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Opdagelseshistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betydningsfuld for Nil-Egnene, hvortil senere kom
Mehemet Ali’s (1805—49) Erobringslyst.
Opdagelsesrejsende ledsagede Mehemet’s Tropper,
bl. a. Caillaud og Letorzek 1821—22. og for første
Gang siden Oldtiden saa en Europæer den hvide
og den blaa Nil løbe sammen. To senere af
Mehemet Ali udsendte Ekspeditioner 1840—41
naaede henholdsvis 6 1/2 og 4 1/2° n. Br. Man
var saaledes kommet S. f. »Maanebjergene«,
der paa d’Anvilles Kort i den sidste Halvdel
af 18. Aarh. laa paa 7—8° n. Br. D’Arnaud, som
ledsagede denne anden Nil-Ekspedition, lader
paa sit Kort den hvide Nil S. f. 4° n. Br.
komme fra Ø., og den Anskuelse, at Nilens
Kilder laa i Bjergene mod Ø., deltes bl. a. af
Russegger, der lader dem ligge i Bjerge i
Galla-Landene S. f. Schoa. I Beg. af Halvtredserne
lærte man Bahr-el-Ghasal-Egnene at kende
gennem Elfenbenskøbmænd, som fra den hvide Nil
trængte Vest efter; disse Opdagelser førte for
Resten til ny Vildfarelser, idet man i den
nævnte store Biflod troede at have fundet
Nilens Hovedarm. Miani naaede 1860 3° 34′ n.
Br.; hertil er Nilens Løb opdaget nordfra. Den
endelige Løsning af Nil-Spørgsmaalet blev
imidlertid løst ved Rejser i det østlige
Ækvatorialafrika. Missionærerne Rebmann og Krapf
opdagede 1849 henholdsvis de snedækkede Bjerge
Kilima Ndjaro og Kenia. Burton, ledsaget af
Speke, opdagede 1858 Tanganjika-Søen, og samme
Aar kom Speke til Sydsiden af Victoria Njansa.
Speke, ledsaget af Grant, fastslog endelig paa
deres store Rejse 1860—63, at Nilen flød ud
af Victoria Njansas Nordside, og da Samuel
Baker 1864 havde konstateret Nilens Løb
gennem Albert Njansa, maatte Spørgsmaalet om
Nilens Kilder saaledes i Hovedsagen betragtes
som løst. — Imidlertid var Egnene paa begge
Sider af Nilen ogsaa blevne berejste. 1819—20
havde Caillaud saaledes besøgt Oaserne V. f.
Nilen fra den Store Oase til Siva-Oasen, og
Hornemann havde allerede 1793—96 foretaget en
Rejse fra Assuan til Darfur. Det var dog først
Ægypternes Erobring af Kordofan 1823, der
gav Stødet til det østlige Sudans egentlige
Opdagelse. Rüppel besøgte som den første
Europæer disse Egne, senere naaede Russegger 1839
til 11° n. Br. i det sydlige Kordofan, og Cuny
naaede 1858 det V. derfor liggende Darfur.
Nachtigal besøgte paa sin store Rejse (1869—74)
fra Tripolis over Tibesti Borku, Kuka, Wadai
til Nilen gennem Darfur og Kordofan. Darfur
blev 1875 ægypt. Prov. og blev kort derpaa
1875—79 ligesom Kordofan Genstand for
kartografiske Arbejder af den ægyptiske Generalstab.
Ø. for Nilen skete ogsaa betydelige Opdagelser.
Rüppel berejste 1832 og de flg. Aar den nordlige
Halvdel af Abessinien, og Brødrene d’Abbadie,
der opholdt sig i Abessinien 1837—48 naaede
endog Bonga i Kaffa og udførte et stort
kartografisk Arbejde. Beke (1840—43) løste
Spørgsmaalet om den blaa Nils Kilder, og v. Heuglin
undersøgte Atbara 1861—62 og næste Aar sammen
med Frk. Tinné Bahr-el-Ghasal. Munzinger, der
bosatte sig i Keren 1855, foretog talrige Rejser bl.
a. til Mareb og Baraka; ogsaa det engelske
Felttog 1867—68 mod Kong Theodor forøgede
Kendskabet til Landet. De tidligere lidet kendte
Egne S. og Ø. for det egentlige Abessinien blev
navnlig Skueplads for italienske Rejsendes
Virksomhed, saaledes Antinori, Cecchi, Borelli o. a.;
Cecchi kom endog lidt sydligere end d’ Abbadie.

I det tropiske Sydafrika skete der i den første
Halvdel af 19. Aarh. ikke større Opdagelser.
Portugiserne beretter om Muato Jamvo’s Rige
i det Indre, og to Pombeiros skal endog 1802—11
have foretaget en Handelsrejse fra Angola til
Østkysten, men Efterretningerne er meget
ubestemte. Først Livingstone begyndte at løfte
Sløret fra det indre Sydafrika. Livingstone’s
Rejser falder i tre Perioder, den første fra 1849—56.
1849 opdagedes Ngami-Søen, og 1851
opdagede han nordligere et stort ubekendt
Flodsystem, hvis Hovearm kaldtes Liambey; 1853
gik han op ad denne Flod, passerede Kongos
vestlige Bifloders øvre Løb og naaede 1854
Vestkysten ved Loanda, som han efter et kort
Ophold forlod, og drog for at løse
Liambey-Spørgsmaalet i det væsentlige ad sin tidligere
Rute Ø. paa, opdagede Victoria-Faldene og
naaede Quilimane paa Østkysten 1856. For første
Gang havde en Europæer gennemrejst A. fra
Ocean til Ocean. Liambey-Spørgsmaalet var
imidlertid ikke løst, hvilket skete i den anden
Rejseperiode 1858—64, da Livingstone 1860 fastslog,
at Liambey var Sambesis øvre Løb. 1859
opdagede han Schirwa- og Njassa-Søerne. Den tredie
Rejse foretog han 1866—73. Han havde paa
sine tidligere Rejser hørt om en Flod Luapula,
der forbandt flere Søer og faldt i Tanganjika,
og da Burton 1864 havde udtalt, at denne Sø
var Nilens vestlige Kildesø, kom den Anskuelse
frem, at Luapula maatte være den egentlige
Nil-Kilde, en Anskuelse, Livingstone udtalte 1865 i
Bombay; den tredie Rejse er derfor knyttet
til Løsningen af Luapula-Spørgsmaalet. Ad
Rovuma-Floden, som han tidligere til Dels havde
lært at kende, naaede han 1867 Sydenden af
Tanganjika, kom som den første Europæer efter
Monteiro (1830—31) til Kazembes Land,
opdagede Moëro-Søen og 1868 Bangweolo-Søen. Der
opstod Tvivl hos ham om Rigtigheden af hans
Hypotese, og 1869 skrev han: »Den Vandmasse,
som fra 12° s. Br. flyder mod N., er saa stor,
at jeg formoder, at jeg har arbejdet ved Kongos
Kilder saavel som ved Nilens«. 1870 gennemrejste
han Manyema og kom det paafølgende Aar til
Njangwe ved Lualaba og derfra til Udjiji ved
Tanganjika, hvor Stanley, der naaede denne Sø
ad for en stor Del ny Ruter, undsatte ham 1872;
1. Maj 1873 døde Livingstone ved
Bangweolo-Søens sydlige Bred.

I Østafrika udfoldede v. d. Decken i
1860’erne en betydelig Virksomhed N. f. Pangani.
Kilima Ndjaro blev besteget til en Højde af
4280 m, og tre Aar senere naaede han med en
lille Damper op ad Juba-Floden længere ind i
Somali-Landet end nogen tidligere; han blev
dræbt her 1865. Cameron besejlede paa sin
Rejse (1873—75) gennem A. Tanganjika, naaede
Njangwe, men kunde ligesom tidligere
Livingstone ikke trænge ned ad Floden, — Stanley
viste senere, at det var Kongo — hvorfor han
fortsatte Rejsen i sydvestlig Retning, opdagede
Kassili-Søen og naaede Benguella paa Vestkysten
efter at have rejst 1300 km gennem fuldstændig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free