Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amasigh, i Marokko kaldes de Schilluk, i
Algier og Tunis af Franskmændene Kabyler og
Zuaver, i Sahara Tuarek, der selv kalder sig
Imoscharh, medens »Tuarek« blot betyder
frafaldne, et Navn, som Araberne har givet dem,
den Gang de overgav Kristendommen og gik
over til Muhammedanismen. Berbernes Hudfarve
er forsk.; i Marokko findes der ganske lyse
Folk med lyst Haar og blaa Øjne, omvendt er
andre næsten helt sorte, Tuareks er brune.
De er alle Muhammedanere og ernærer sig
væsentligst som Nomader med Hjorde af Kameler
og Faar. Af Tuarekstammerne i Sahara mærkes
Hogar og Asgar; en tredie Stamme, Kelovierne,
er noget blandet med Negre efter Indfaldet i
Aïr 1740, hvor den blandede sig med der
boende Negre. Tuareks er kraftige, krigerske, til
Dels røveriske Folk, der endnu bevarer den
Skik at tilhylle Ansigtet med et Klæde, baade
som Værn mod den skarpe Østenvind, og fordi
de anser det for upassende at vise deres Mund.
Guancherne, der ved Europæernes Ankomst
beboede de canariske Øer, synes efter de faa
Levninger af deres Sprog, som man har
opbevaret, nærmest at slutte sig til Berberne.
Forlader man Nordafrika og gaar mod SØ., finder
man andre hamittiske Folk, saasom Bedschas,
Oldtidens Blemmyer, der bebor Steppeegnene
mellem den nubiske Del af Nilen og det Røde
Hav og for største Delen er Nomader. Til dem
slutter sig Bogos i Bjergene NV. for Massaua,
samt Abessiniens tidligste Beboere, Agauerne og
Falaschaerne, »de abessiniske Jøder«; ved den
sydvestlige Kyst af det Røde Hav indtil Bab
el Mandeb bor Danakil, begrænsede mod S. af
Gallaerne, der bor dels i, dels S. for Abessinien
mellem 8° n. Br. og 3° s. Br. Gallaerne, d. v. s.
Indvandrede, er et for dem selv fremmed Navn,
selv kalder de sig for Orma, der betyder stærke
og tapre Mænd. Hudfarven ligner Negrenes,
medens Ansigtstrækkene er mere eranske.
Gallaerne er et stridbart, men mandigt og stærkt
sædeligt Folk; de nordlige Stammer er
abessiniske Kristne ell. Muhammedanere, de sydlige
Hedninger. I Aarhundreder har de ligget i Fejde
med deres østlige Naboer Somalierne, der ofte
har medtaget dem slemt. Somalierne bebor hele
den efter dem opkaldte Halvø mellem Bugten
ved Adén og det Indiske Ocean fra Bab-el-Mandeb
til Tana-Floden. De er høje, kraftige,
brunlige Folk, der er berømte for deres
Krigeriskhed og Vildhed; jo flere Mennesker en
Somali har dræbt, desto større Anseelse nyder
lian bl. sine Landsmænd. Et ejendommeligt
Vaaben er den saakaldte Kampring, der er
forsynet med en Jernpig og bæres paa den højre
Haands Tommel- og Lillefinger. De synes at
Tære en Blanding af Gallaer og Sydarabere.
Semitterne er kun repræsenterede ved to
Folk, Araberne og Abessinierne, der begge er
indvandrede fra Asien. Araberne optræder vel
ikke med noget stort Tal, men de har dog haft
en umaadelig Bet. for hele Nordafrika og en
Del af Mellemafrika, særlig som Forkæmpere
for den muhammedanske Religion, ligesom det
arabiske Sprog i mange Egne f. Eks. i
Ægypten og Nubien er det herskende. Araberne
findes spredt i hele Nordafrika og langs
Østkysten, f. Eks i Sansibar. Abessinierne er
Efterkommere af en Skare Himjaritter, der nogle
Aarhundreder før vor Tidsregnings Beg. forlod
deres Fædreland, Sydarabien, satte over den
smalle Havarm og koloniserede det overfor
liggende Abessinien. De er middelhøje, kraftige
Folk, hvis Hudfarve rigtignok ofte er meget
mørk, men hvis Fysiognomier nærmer sig stærkt
til de arabiske, ligesom deres gamle Sprog, Geez,
er nærbeslægtet med de i Indskrifter fundne
himjaritiske. Abessinierne er Kristne, men
danner et ganske særligt Kirkesamfund.
Indoeuropæerne optræder kun som Kolonister.
Det er særlig Franske i Algier, Portugisere i
Nedreguinea, Mosambik og paa de atlantiske
Øer samt Englændere og Hollændere (Boers) i
Sydafrika.
Overgangsfolk. Paa Grænsen mellem
de eranske Folk og Negrene findes flere
Folkeslag, der ikke bestemt lader sig indordne under
nogen af de to Racer, men nærmest maa
betragtes som Overgangsformer mellem disse; her
tænkes nærmest paa Fellataerne og Nuba-Folkene.
— Fellataernes (Fulbe, Fullah) Omraade
strækker sig over næsten hele Sudan fra Senegal i V.
til Darfur i Ø.; de findes dog ikke nogen Steder
som eneste Befolkning, men kun spredte som
erobrende og paa de fleste Punkter blandede med
den indfødte Befolkning. Efter den fysiske Type
slutter de sig nærmest til Eranerne, medens
derimod deres Sprog slutter sig til visse
vestlige Negerfolks, navnlig Djoloffernes. Ved
Arabernes Invasion i 7. Aarh. boede Fellataerne
S. f. de marokkanske Atlas i Tuat og Tafilet;
det ligger derfor nær at antage, at de ved
Arabernes Indtrængen er blevne trængte mod
S. til Senegambien, hvorfra de saa har
udbredt sig videre mod Ø. Deres Maade at
udbrede sig paa har været den, at de, hver
Gang de kom til et Land, anmodede Fyrsten
om Tilladelse til at bo der i Landet med deres
Hjorde; naar de da har følt sig mandstærke
nok, og de politiske Forhold har tilladt det,
har de rejst Kampen og gjort sig til Herrer;
deres politiske Magt er dog nu knust af
Franskmændene og Englænderne. De ernærer sig
væsentligst af Kvægavl og er ivrige Muhammedanere.
Nuba-Folkene (Nubierne, Barabra) er
efter deres fysiske Type nærmest Negre, men
slutter sig ifølge deres Sprog nærmest til
Eranerne. De bebor den smalle Nil-Dal fra Assuan
til Vadi Halfa, er velskabte, brune ell. sorte,
har temmelig regelmæssige Træk og
beskæftiger sig for største Delen med Agerbrug. Til
dem slutter sig de sydligere boende Fundj ell.
Funje i Sennaar og Schangalla ved Takazze,
ligesom sandsynligvis de krigeriske Masaj’er paa
Østsiden mellem 2° n. Br. og 4° s. Br.
Vi forlader nu Nordafrika og overskrider det
store Ørkenbælte, hvorved vi kommer til at
stifte Bekendtskab med den anden store
Menneskerace i A., den for denne Verdensdel
ejendommelige Race, nemlig Negrene.
II. Negerracen falder i 3 store
Afdelinger: De egentlige Negre, Bantu-Folkene og
Hottentotterne.
De egentlige Negre bebor A. S. f. Sahara fra
Senegal til Dar Fur og til en Linie fra Nordsiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
