Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Dyreverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyreverden.
A. er vel nok den Verdensdel, der fremviser
den største Rigdom paa store Dyr, særlig store
Pattedyr, men det Omraade, der hører de store
afrikanske Pattedyr til, er Genstand for stadig
Indskrænkning, og man maa allerede nu
temmelig langt ind i det tropiske Indre for at træffe
f. Eks. Elefanter, Flodheste, Næshorn i større
Mængde. Paa forsk. Maade søger man derfor
i den senere Tid at forhindre en fuldstændig
Udryddelse af disse interessante Dyreformer;
i Britisk Østafrika skal man f. Eks. have
Regeringens Tilladelse til at gøre Jagt paa
Storvildt, og baade i det Sydlige og det Indre har
man planlagt Indretning af Reservationer ell.
fredede Distrikter for saaledes at hemme den
rivende Tilbagegang. Denne foranlediges dog
ikke udelukkende af Menneskets forbedrede
Jagtmetoder; indirekte virker den fremadskridende
Kolonisation ved Anlæg af Plantager,
Veje, Jernbaner o. a., og endelig har indslæbte
epidemiske Sygdomme ryddet stærkt op i
Dyrebestanden, saaledes Kvægpesten bl. Antiloper,
Bøfler og beslægtede Former. I mange Egne
er den gamle Dyrerigdom allerede ganske
tilintetgjort, og hvorledes dens Skæbne vil blive
under de store Omvæltninger af etnografisk,
politisk og økonomisk Natur, der i Øjeblikket
foregaar i A., er det i Virkeligheden umuligt at
forudsige med Bestemthed. En ejendommelig
Overraskelse var det, da Johnston 1901
opdagede en ny, ukendt Dyreform, Okapi’en, der
levede i Skovene om Semliki-Floden. —
I dyregeografisk Henseende viser der sig en
tydelig Modsætning mellem Landene N. og S.
for Sahara, som selv bliver det omtvistede
Grænseomraade mellem de to »Dyreverdener«.
Nordafrika hører til samme zoogeografiske
Region, den palæarktiske, som Europa, sluttende
sig nærmest til Sydeuropa, medens hele det
øvrige A., alt, hvad der ligger S. f. Krebsens
Vendekreds, danner en egen Dyreregion, den
ætiopiske.
Nordafrika (indtil den nordlige Vendekreds)
frembyder som nævnt en Dyreverden, der
nærmest slutter sig til de øvrige Middelhavslandes,
navnlig Sydeuropas. Ganske vist træffes
Former, der minder om Troperne, saaledes Løven,
Leoparden, Geparden og Caracallossen, men
de karakteristiske tropisk-afrikanske, navnlig
de store Tykhuder, Næshorn, Elefanter og
Flodheste mangler; i Stedet for optræder mere
nordiske Former som Bjørnen, Grævlingen, det
alm. Vildsvin og Daadyr. For Elefantens
Vedkommende maa det dog bemærkes, at den i
Oldtiden levede i Nordafrika, og naar den er
forsvundet derfra, skyldes det sikkert især
Romernes og Karthagernes skaanselsløse Jagt paa
den. Med Dromedaren forholder det sig
omvendt, idet den opr. ikke fandtes her, men
først begyndte at blive nogenlunde almindelig
i Slutn. af den rom. Kejsertid. Nordafrika har
kun een eneste Abeform, den tyrkiske Abe (Inuus
ecaudatus), som ogsaa optræder paa
Gibraltar-Klippen. Foruden de allerede nævnte Rovdyr
træffer man den stribede Hyæne, som
rigtignok ogsaa træffes i Troperne, men dog er mest
karakteristisk for Nordafrika; i Stedet for
Ulven træder Ræven og den ægte Sjakal;
Faraorotten findes endnu som i Oldtiden, om den end
ikke mere anses for hellig; til den slutter sig
et Desmerdyr. Blandt Gnaverne er den mest
ejendommelige Hulepindsvinet (Hystrix) og de
talrige smaa Springmus (Dipus), som befolker
Stepperne og Saharas Ørkenegne. Antiloper, der
er saa rigt udviklede S. f. Sahara, fortsætter
sig under Aftagen af Arts- og Individmængde
gennem Ørkenen, hvor navnlig Gazellen holder
til. I Atlas findes et vildt Faar, Aoudad’en
(Ovis tragelaphus). Af Fugle er Steppefaunaen
især karakteriseret ved forsk. Hønsefugle,
saaledes Løbehønen, Klippehønen og den røde
Agerhøne; endvidere Strudse og Ørkenhøns i
Sahara, sammen med vilde Duer (i Oasernes
Palmeskove). Rigest rører Fuglelivet sig, som
Brehm har skildret, ved Mundingen af Nilen,
hvor Pelikaner dækker Lagunerne i Tusindvis
som hvide Aakander Dammen, medens Skestorken
og Flamingoen spanker fiskende omkr.;
den sidste fanges af Araberne i Net p. Gr. a.
dens velsmagende Kød. — Bl. Krybdyrene
træffes foruden to Arter af Sumpskildpadder og en
Landskildpadde talrige Gekkoer og Kamæleoner
samt nogle Arter store Varslere; den ene
af dem (Monitor niloticus) svømmer godt og
fortærer Krokodilleæg, hvorimod den anden lever
paa det tørre og allerede omtales af Herodot
som »Landkrokodillen«.
Medens Nordafrika saaledes har store
Overensstemmelser med de øvrige Middelhavslande,
danner Resten af A. en egen dyregeografisk
Prov., der kan betegnes som den ætiopiske
Region, der bl. a. karakteriseres ved sin Mangel
paa saadanne bekendte Pattedyrformer som
Bjørne, Hjorte, Kameler, Faar, Geder,
fladpandede Okser og egentlige Svin; til Gengæld
optræder en Mængde ny Arter baade af
Pattedyr, Fugle og Krybdyr, som har deres eneste
Hjem her. Den ætiopiske Region falder igen
i 4 Underregioner, af hvilke den første omfatter
Sydafrika omtr. til Stenbukkens Vendekreds, den
anden Vestafrika (ɔ: Senegambien, Øvreguinea,
Nedreguinea og Kongo-Landene), den tredie
Resten af Verdensdelen fra den ene Vendekreds
til den anden, den fjerde endelig de
østafrikanske Øer. Disse, særlig Madagaskar, indtager
dog en Særstilling, medens de tre andre viser
saa mange Overensstemmelser, at man godt
kan behandle dem under eet som Drøvtyggernes
og Tykhudernes Rige. — Betragter vi først
Fastlandet og begynder bl. Pattedyrene med
Rovdyrene, er den mest karakteristiske Løven,
hvis Omraade dog nu er meget indskrænket,
den er bl. a. saaledes forsvundet fra Kaplandet,
hvor den tidligere var overordentlig talrig,
endvidere Leoparden, Geparden, Servalen (ved
Senegal), Caracallossen og den nubiske Kat (i
Abessinien). Bl. Hundene er Kolonisternes
Skræk Sydafrikas Vildhund, Hyænehunden
(Canis pictus), som bl. Steppebeboerne har nære
Frænder i Sølvsjakalen og den langørede Ræv
(Otocyon); Ulve derimod findes ikke, og det,
man i Sydafrika kalder »Ulve«, er Hyæner, af
hvilke findes den plettede Hyæne,
»Strandulven« (Hyæna brunnea) og Dværghyænen. Bl.
de store Tykhuder mærkes den afrikanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
