Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Geologi - Afrika. Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tektoniske Forandringer Sted. Store Dele af
A., særlig af Østafrika, blev dækkede af mægtige
Lag af Lava; talrige Brud gennemfurede
Østafrika fra N. til S.; det var paa samme Tid
(Slutn. af Tertiær), at det Røde Havs
Gravsænkning og den syriske Gravsænkning blev
dannede. I det indre fandtes store Ferskvandssøer,
som nu er forsvundne. Af Dannelser i
Nutiden er Deltadannelsen ved Flodmundingerne,
Sanddannelsen i Ørknerne og Lateritdannelsen
de vigtigste. Lateriten dækker Halvdelen af
A.’s Overflade.
Klima.
A. tilhører i klimatisk Henseende for største
Delen den tropiske Zone; fire Femtedele af dets
Areal ligger inden for Vendekredsene, og kun
det nordligste og sydligste Parti naar lidt ind i
det varmt tempererede (subtropiske Bælte), og,
hvis man i Stedet for den astronomiske Inddeling
efter Supan’s Forslag lægger de klimatiske
Zoner til Grund for Zoneinddelingen og lader
Aarsisotermen for 20° ell. ogsaa Isotermen for
16° Middelvarme for den koldeste Maaned være
Grænse for det tropiske Omraade, breder A.’s
Tropezone sig langt ud over Vendekredsene, saa
at kun en Del af Atlas-Omraadet, Kaplandet samt
Kystlandet i Tysk SV.-Afrika bliver tempereret.
Det vil allerede heraf være indlysende, at
Verdensdelen som Helhed betragtet maa være
meget varm, men dette Forhold skærpes
yderligere ved A.’s stærkt aflukkede Form, dets
næsten fuldstændige Mangel paa Bugter, dets
ejendommelige Terrainforhold og Beliggenhed
SV. for Asiens store Ørken- og Steppelande —
Omstændigheder, der alle bidrager til at stænge
Havets udjævnende og tempererende Indflydelse
ude. Men ligesom A. saaledes maa siges
at være den varmeste af de 5 Verdensdele,
faar dets Klima ogsaa — netop p. Gr. a. de
samme Forhold — mange Steder et stærkt
kontinentalt Præg med store Ekstremer i Varme
og Kulde. I Henseende til Vind- og Regnforhold
viser A. en større Regelmæssighed end nogen
anden Verdensdel, selv om man i den senere
Tid har iagttaget, at der er store lokale
Uregelmæssigheder i Lufttryks- og Vindforholdene
fra Aar til Aar. Som Følge heraf er imidlertid
ogsaa Nedbøren underkastet Uregelmæssigheder,
der er meget følelige for den afrikanske
Agerdyrker. Regnmageriet, der er en saa udbredt
og vigtig Forretning for Negerschamanerne, vilde
heller ikke være saa forstaaelig, hvis
Nedbørsforholdene var fuldt ud regelmæssige. I det hele
og store er baade Vind- og Regnforholdene
meget regelmæssige. Tropezonens fremherskende
Luftstrømninger — Passaterne — behersker
nemlig største Delen af Kontinentet (fra 30°
n. Br. til 30° s. Br.), og næsten hele A. har
derfor enten tropisk Sommerregn ell. næsten
slet ingen Regn; kun de nordlige Kystlande og
en mindre Del af Kaplandet staar under et andet
Regnregime, idet Vinterregn her er fremherskende.
Man kan derfor efter Regnforholdene
dele A. i 5 klimatiske Bælter: 1) Vinterregnbæltet
langs Middelhavet, 2) det nordlige
regnløse Bælte (Sahara), 3) Troperegnens Bælte, 4)
den sydlige regnfattige Zone (Kalahari og
tilstødende Kystegne) og 5) det sydlige
Vinterregnbælte (Kaplandet).
Det nordlige Vinterregnbælte ell. Middelhavszonen
omfatter de langs Middelhavet liggende
Landstrækninger N. f. 30° n. Br. Klimaet
minder her stærkt om Sydeuropas. En relativ høj
Vintervarme, en varm, regnløs Sommer med
fremherskende Nordenvinde, en ringe Luftfugtighed
og en dybblaa, skyløs Himmel bliver derfor
de mest karakteristiske Træk for det Bælte.
Typisk udviklet er dette saakaldte Middelhavsklima
imidlertid kun i Kystegnene. Længere inde
i Landet, paa Højsletterne og i Atlas-Bjergene
modificeres og forandres Klimaet i Overensstemmelse
med den tiltagende Højde paa fl. Maader.
Varmeforholdene har overalt langs Kysten et
stærkt ensartet Præg. Den aarlige Middelvarme
ligger mellem 17—21 1/2° C. (Oran og Kahirah),
og Forskellen mellem Sommer og Vinter er c.
13° (Algier: Jan. 12°, Juli 25°; Alexandria —
600 km sydligere — Jan. 15°, Juli 26 1/2°). Kun
længst mod V., langs den marokkanske Kyst,
antager Klimaet, under Indflydelse af de
atlantiske Luftstrømninger, et mere oceanisk Præg,
og i Mogador er Forskellen mellem den
varmeste og den koldeste Maaned kun 6° (Jan.
16 1/2°, Juli 22 1/2°). Brystsygdomme er derfor
næsten ukendte i disse Egne. De indre Højsletter
udmærker sig derimod ved store Svingninger i
Temperaturen. Varmen kan i Sommertiden stige
til henimod 50°, men kan omvendt hvert Aar
ved Vintertid synke betydeligt under 0°. I disse
Egne bliver derfor Sne et temmelig alm.
Fænomen, og medens man i Kystegnene (Oran f.
Eks.) kun regner eet Snefald om Aaret, ligger
Algiers Højsletter ikke sjælden fl. Dage
igennem dækket af et, stedvis over 1/2 m højt
Snelag. I de højere Dele af Atlas ligger Sneen 7—8
Maaneder af Aaret, ja enkelte af de højeste
Toppe rager endog helt op til Snegrænsen.
Regnen er i Nordafrika væsentligst indskrænket til
Vinterhalvaaret. Sommeren er overalt mere
ell. mindre regnløs. I Algier falder af Aarets
samlede Regnmængde kun 4 % i Maanederne
Juni til Aug., og jo længere man kommer mod
Ø., over desto større Tid af Aaret udstrækker
denne regnløse Tid sig; i Tripolis varer den
7 Maaneder, i Alexandria endog 8. Luften er
samtidig usædvanlig tør og gennemsigtig, og
en skyløs, prægtig blaa Himmel hvælver sig
over det varme Landskab. Kun længst ude mod
V. ved Atlanterhavet er Luften fugtig, og stærke
Taager fra Havet er almindelige. I Modsætning
til den regnløse Sommer træffer vi derimod
Nedslag i Vintermaanederne, betinget af det lave
Lufttryk, der paa denne Tid danner sig over
Middelhavet. Men langtfra alle Steder er lige
gunstig stillet, og navnlig aftager Regnen stærkt
mod Ø. I Algier er den aarlige Regnmængde
710 mm, i Alexandria 220 mm, men allerede
lidt sydligere — i Kahirah — synker den til
næppe 30 mm, og østligere langs det Røde Hav
udebliver Regnen stundom ganske i hele Aar.
Regnen falder i Nordafrika i Form af Byger,
og den Tid, i hvilken det virkelig regner, er
derfor ikke stor, og selv om Vinteren er
Skydækket kun ringe. Klarest er Himlen i Kahirah,
hvor det aarlige Skydække kun naar c. 19 %
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
