Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afhærdning - Afhøring - Afiltning, se Reduktion - Afinger, Bernhard, tysk Billedhugger (1813-1882) - Afiun-Karahissar (d. e. Opiums sorte Rorg), By i Lilleasien - Afkald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pletter, »Tinpletter«; ophedes den til
Rødglødhede og afkøles pludselig i Vand, afhærdes den,
fordi Tinnet ved en vis højere Temperatur
fordeler sig i den øvrige Masse.
(F. W.) E. Th.
Afhøring 1) af Parterne i en civil Sag, se
Parter; 2) af Sigtede i en Straffesag, se
Forhør; 3) af Vidner, se Vidneførsel.
Afiltning, se Reduktion.
Afinger [↱a.feŋər], Bernhard, tysk
Billedhugger, f. 6. Maj 1813 i Nürnberg, d. 25. Decbr
1882 i Berlin. A. havde opr. uddannet sig efter
gammeltysk Sten- og Træ-Plastik, men tilegnede
sig, da han 1840 kom ind i Rauch’s Atelier i
Berlin, større Formsans under Lærerens
Vejledning. Et af hans første, selvstændige Arbejder er
en kolossal Kristusfigur (Højrelief, Dinkelsbühl).
Hans Statuette af Skuespillerinden Rachel (1850),
hans bedste Værk, førte ham ind paa
Portrætkunsten; fra hans Atelier er der efterhaanden
udgaaet en Række meget populære
Portrætmedailloner (af Rauch, A. Humboldt, Cornelius,
Kaulbach m. fl.) og Buster (bl. a. af Fritz
Reuter). Større, monumentale Arbejder af A. er
Bronzestatuen af Arndt (i Bonn) samt fire
Statuer til Universitetsmindesmærket i Greifswald
(1855—56).
A. Hk.
Afiun-Karahissar (d. e. Opiums sorte Borg),
By i Lilleasien, det tyrk. Vilajet Chodavendikjar,
ligger paa Skæringspunktet af de fra Smyrna og
Konstantinopel til Syrien førende Karavanveje
og er bygget rundt om en meget høj Trakytklippe,
paa hvis utilgængelige Spids der ligger
Ruiner af et gl. Kastel. A. har talrige Moskeer,
to armeniske Kirker og c. 20000 Indb., der driver
Uldvæveri, Tilvirkning af Tæpper og livlig
Handel, væsentlig med Opium (tyrk. Afiun), der
ligesom Krap i stor Mængde høstes i Omegnen.
Ikke langt fra Byen laa det gl., for sit Marmor
berømte Synnada i Frygien, hvis Rester man
har fundet i det nuv. Eski-Karahissar, 22 km
N. f. Byen i Nærheden af Marmorbrud.
M. V.
Afkald. Man kan give A. paa alle afhændelige
(s. d.) Rettigheder, saasom kontraktlige,
tinglige ell. Erstatnings-Rettigheder. Det er en
Undtagelse, naar A. paa »ventende«, d. v. s. endnu
ikke falden, Arv er forbudt (se Arveafkald).
Se om A.’s ell. Opgivelseserklæringen Lassen:
»Haandbog i Obligationsretten«, alm. Del § 64.
V. B.
Afkald paa Retsbeskyttelse, ell. den
Skadelidendes Samtykke til, at en ellers strafbar
Handling begaas mod ham, kan under visse Bet.
ophæve Handlingens Strafbarhed (volenti non fit
injuria ɔ: mod den, der selv vil Uretten, sker
ingen Uret). Den romerretlige Regel maa dog
ikke i Nutiden betragtes som absolut. Drab
af en Samtykkende er saaledes efter dansk
Ret ingenlunde straffrit; kun hvis Drabet sker
efter hans bestemte Begæring, er der i
Straffelovens § 196 hjemlet en (ganske vist betydelig)
Strafnedsættelse. Heller ikke Lemlæstelse af en
samtykkende Person (f. Eks. Kastration)
antages i Retsvidenskaben at medføre Straffrihed,
medens dette derimod gælder med Hensyn til
mindre Voldshandlinger, selv om disse ikke er af
rent forbigaaende Betydning. At A. borttager
Strafbarheden af Ærefornærmelse,
Blufærdighedskrænkelser, Krænkelser af Privatlivets
Fred, Husfredskrænkelser, Brud paa Brevhemmeligheden
o. l., vil ingen være i Tvivl om, da det
retsbeskyttede Gode her saa at sige ophører at
eksistere, naar den Skadelidende selv giver
det til Pris, medens det paa den anden Side er
indlysende, at intet A. kan legitimere
Forbrydelser, der rammer Samfundsinteresser, som f.
Eks. Statsforbrydelser, almenfarlige
Forbrydelser, Mened, Blodskam, selv om A. er givet af
den ell. dem, hvem Forbrydelsen direkte gaar
ud over. Over for Ejendomskrænkelser
(Hærværk, Tyveri, Bedrageri, Røveri m. v.) vilde
formentlig en socialistisk Stat paa samme Maade
frakende A. enhver Bet., medens Individualismens
Herredømme i de bestaaende Stater
medfører det stik modsatte Resultat. Konklusionen
bliver derfor, at A. kun medfører Straffrihed i
Forhold til Retsgoder, i hvis Bevaring
Samfundets Interesse enten er Nul ell. dog af en
saa subsidiær Natur, at Dispositionsretten tør
overlades Retsgodets umiddelbare Indehaver
(hvilket ikke ubetinget er Tilfældet f. Eks. med
Statsborgernes Liv). Heraf følger, at de
skiftende Tiders Samfunds- og Individualitetsbetragtninger
vil kunne føre til ganske forsk.
Resultater m. H. t. A.’s Retsgyldighed.
Ogsaa i fl. andre Retninger volder Spørgsmaalet
om A.’s Retsgyldighed Vanskelighed;
saaledes, om A. kan gives med bindende
Virkning i Fremtiden, ell. i det højeste kan
legitimere den enkelte Handling, hvortil det har
været positivt knyttet, endvidere om A.’s
Gyldighed er knyttet til Fuldmyndighed, personlig
Myndighed, psykisk Normalitet o. s. v. De
nævnte Spørgsmaal beror dog for en stor Del
paa, at man har været tilbøjelig til at bedømme
A.’s Retsgyldighed efter Analogier, hentede fra
Retshandelens Omraade — et Synspunkt, der
paa dette strafferetlige Felt maa kaldes ganske
forfejlet. Den ovenanførte social-individualistiske
Vurdering vil gøre det klart, f. Eks. at et
hvilket som helst A. naar som helst maa kunne
kaldes tilbage uanset dets opr. Formulering, og
at en saadan Tilbagekaldelse øjeblikkelig maa
gengive Retsgodet dets fulde Retsbeskyttelse,
samt at A.’s subjektive Betingelser i Relation til
Gerningsmandens Straffrihed bør bestemmes ud
fra den Betragtning, at Samfundet maa have
relativ Sikkerhed for, at den samtykkende
Person har været saa udviklet og i Besiddelse af et
saadant Aandsindhold, at Retsgodets Bet. — og
dermed A.’s Bet. — kan antages at have staaet
ham klart. En saadan Betragtning vil i sig selv
indeholde den Relativitet, der f. Eks. forklarer,
hvorfor der maa stilles langt strengere
subjektive Betingelser for A.’s Retsgyldighed ved
Blufærdighedskrænkelser, Krænkelse af store
materielle Værdier o. l. end ved mindre
Voldshandlinger, Ærefornærmelser, Angreb paa Værdier,
hvis Betydning er let overskuelig o. dsl.
Ligeledes vil herved forklares, at Retsgodets større
Vigtighed ikke ubetinget behøver at medføre
Kravet om skærpede subjektive Betingelser;
medens en 14aarig Drengs Begæring om
Kastration næppe af nogen vil tilkendes Bet. som
Strafnedsættelsesgrund for Operatøren, vil der meget
vel kunne tænkes Situationer, hvor hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
