Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afghanistan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sproget er Persisk. Tadsjikerne er det mere
civiliserede Element i A.’s Befolkning. De er
ofte i Besiddelse af en vis Dannelse og
Kendskab til den persiske Litteratur, men er paa
den anden Side lidet ansete p. Gr. a. deres
Upaalidelighed i Forretningsanliggender. Et
vigtigt Element i Byernes og Landsbyernes
Befolkning er dernæst Hindkierne (c. 1/2 Mill.).
Disse er Indiere, som for en stor Del ernærer
sig som Købmænd og Aagerkarle. Endnu maa
nævnes Badakshier og de hedenske
Kafrier i Bjerglandet længst mod Nordøst.
Foruden disse til den indoeuropæiske Sprogæt
hørende Folkeslag findes i A. en Del tyrkiske
Stammer, som til forskellige Tider er trængte
ind i Landet. En Del af dem har bevaret den
mongoloide Legemsbygning mer ell. mindre
iøjnefaldende. I Dalene i Siah-Koh og
Koh-i-Baba bor Hazara-Stammen. De lever i
Landsbyer, er dygtige Ryttere og sætter stor Pris paa
Hestevæddeløb, men staar i øvrigt lavt i
Kultur. De er Shiitter, medens den med dem nær
beslægtede Aimak-Stamme er Sunnitter.
Mindre talrige er Kisilbasherne i Højlandet
og Turkmenerne ved Nordvestgrænsen. I
afghansk Turkestan bor talrige Usbeker, som
tillige med Tadsjikerne udgør Hovedmassen af
denne Egns Befolkning. De tyrkiske Folk i A.
tæller tilsammen over 1 Mill. Individer.
Næringsveje. Hovedmassen af A.’s
Befolkning lever af Landbrug ell. Kvægavl. I de
Egne af Landet, hvor Selvejendom er alm., er
Gaardene smaa og forholdsvis vel drevne. I
andre Egne, hvor Jorden ejes af Godsejere,
staar Landbruget lavt. Som ovf. omtalt lever en
meget stor Del af Befolkningen som Nomader.
Haandværket staar ret højt. Der tilvirkes Tøj
af Uld, Kamelhaar og Bomuld samt Vaaben og
Lædervarer. Handelen er i Hænderne paa
Tadsjiker og Indere. Den russiske, transkaspiske
Bane er ført frem til A.’s Grænse, og fra Indien
fører en Jernbane gennem det sydøstlige
Beludshistan til A.’s sydøstlige Grænse, og det er
vel kun et Tidsspørgsmaal, naar disse to
Jernbaner skal forbindes med en Skinnevej over
Herat og Kandahar. Endnu foregaar al
Varetransport i Landet selv ved Kamelkaravaner.
Statsforfatning. Den afghanske Stats
Organisation er temmelig løs. Emirens Magt
opretholdes kun, saa længe han er i Stand til at
støtte den med Vaabenmagt, og mange Stammer
er i Realiteten uafhængige ell. adlyder kun
Emiren i Krigstid. Overherre er Emiren i Kabul,
af Navn uindskrænket Hersker, men hans Magt
er stærkt indskrænket af Traditionen og af de
enkelte Stammers Særrettigheder. Endelig
udøver Hensynet til Rusland og navnlig England
en stor Indflydelse paa Regeringens Handlinger.
Statens Indtægter bestaar af Grundskat,
Indkomster fra Krongodserne, Told, Bøder,
Tribut fra de mere selvstændige Stammer.
Historie. A.’s tidligste Historie er kun
lidet kendt gennem spredte Notitser hos græske
og orientalske Forfattere. I Oldtiden var
Landet delt i fl. Landskaber, f. Eks. Arien i
Omegnen af Herat og Arachosien i Omegnen af
Kandahar. I lang Tid hørte A. til det persiske
Rige. Fra Persien gik Alexander den Store’s
Tog gennem A. til Baktrien og derfra til Indien.
Omtr. ved Aar 200 f. Kr. findes et græsk Rige
i det østlige A. Senere synes Parther og
Skyther at være trængt ind, og omtr. samtidig med
Kristi Fødsel grundlagde den skythiske Høvding
Kushan et Rige S. f. Hindukoh. Buddhismen
synes tidlig at være trængt ind fra Indien og har
vel været meget udbredt, indtil Araberne i det
syvende Aarh. trængte ind og paatvang Befolkningen
Islam. 683 blev Kabul skatskyldigt til
Kalifatet, men Kaliffernes Herredømme kunde
ikke holde sig i denne fjerne Provins. Omtr.
960 stiftede Aptegin, en tidligere tyrkisk Slave,
Riget i Ghasni, og under hans Efterfølger
Sabaktegin erobredes Kabul. Dennes Søn Mahmud
vendte sig mod Indien og førte Afghanerne frem
fra Sejr til Sejr. Under 12 større og mange
mindre Felttog erobrede han Nordindien indtil
Ganges og Gudsharat og forvandlede Stæder og
Templer til rygende Grushobe. Kort før sin Død
lykkedes det ham ogsaa at erobre Persien (1027).
I over 200 Aar herskede Ghasnavidernes
Dynasti over A., men under den sidste Konge,
Khursu Malik, mistedes de indiske Besiddelser.
Kongen blev fanget og dræbt tillige med sin
Søn (1187). I Begyndelsen af 13. Aarh. foretog
Djengis-Kan sine Erobringstog over næsten
hele Asien, og 1220 kom A. under Mongolernes
Herredømme. Senere stod Landet under
Kongen af Delhi, men i Beg. af 14. Aarh.
opstaar i Ghor i det vestlige A. et indfødt
Dynasti, som snart bemægtiger sig hele Landet.
1336—83 herskede Ghoridernes Dynasti i A.,
indtil Timur Lenk førte sine Hære over
Hindukoh og gjorde Ende paa Landets
Uafhængighed. I over 100 Aar beherskedes nu A. af
mongolske Fyrster. Den mægtigste af dem havde
Sæde i Herat, som blomstrede stærkt op og blev
et Centrum for orientalsk Aandsliv. 1504
erobredes Kabul af Babur, som, fordreven fra sit Rige i
Ferghana, havde fundet Hjælp hos Mongolerne.
Han genoptog Kampen med Indien, og efter at
han (1526) havde vundet det store Slag ved
Paniput, rykkede han ind i Delhi og grundlagde
Stormogulernes berømte Rige. Babur skaffede
Ro i Landet og genindførte Islam i den
sunnitiske Form. Derved bragtes A. i Modsætning til
det shiitiske Persien, og i de to næste Aarh.
blev A. et Stridens Æble mellem Perserne og
Stormogulerne. 1540 erobrede Perserne A., men
maatte atter forlade Landet. Dog først under
Abbas II (i Midten af 17. Aarh.) lykkedes
det Stormogulerne at befæste deres Herredømme
over Kandahar. I Beg. af 18. Aarh. staar atter
den største Del af A. under persisk
Herredømme, da Ghilzai’erne under Høvdingen Mir
Vais gjorde Oprør og fordrev Perserne fra
Kandahar. Efter hans Død førte hans Søn Mahmud
Ghilzai’erne over den persiske Grænse, og efter
Slaget ved Gulnabad trængte han frem til
Isfahan (1722). Kort efter faldt denne By, og
Ghilzai’erne blev Herrer over hele Persien. Deres
Herredømme varede dog kun kort. 1725 døde
Mahmud, og 1731 mistede hans Efterfølger Livet
i Kampen mod Nadir Shah, som havde rejst
Perserne mod Afghanerne. Perserne blev nu
Herrer over A. Nadir Shah forstod imidlertid
at vinde Afghanerne. Mange af dem optoges i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
