Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adler-Falsen'ske Grundlovsudkast - Adlerfelt, Gustaf, sv. Historieskriver (1671-1709) - Adlergebirge, se Sudeterne - Adler Grund, mellem Bornholm og Rygen - Adler Salvius, Johan, sv. Diplomat og Forf. (1590-1652) - Adlerske Agende - Adlersparre - 1) Axel Adlersparre, sv. Officer og Politiker (1812-1879) - 2) Georg Adlersparre, sv. Kriger og Statsmand (1760-1835)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besørget ved A. Olafsen og K. Birch-Reichenwald
(Kria 1914); det af Prinsregenten
gennemgaaede Udkast er sidst trykt i nedenn.
»Bidrag« af Y. Nielsen. (Litt.: Y. Nielsen,
»Bidrag til Norges Historie 1814, I«; N. Højer,
»Norges Storthing«; H. E. Berner,
»Folkesouverænitetsprincipets gjennemførelse i vor
grundlov« [i »Nyt norsk Tidsskrift« IV]).
K. V. H.
Adlerfelt [↱a.-], Gustaf, sv. Historieskriver
(1671—1709), var Hofjunker hos Karl XII og
dennes trofaste Ledsager fra 1701 til 1709, da han
faldt i Slaget ved Pultava. Under denne
Samfærd med Kongen førte han en nøjagtig Dagbog,
der af hans Søn senere blev overs. paa Fransk
og udg. under Titlen Histoire militaire de
Charles XII, roi de Suède (Amsterdam 1740).
Adlergebirge [↱a.-], se Sudeterne.
Adler Grund, mellem Bornholm og Rygen,
bestaar af Stenrøser og store Sten, som ligger
spredte over en Strækning af c. 2 Sm. Den
mindste Dybde paa Grunden er 5,6 m. Omtr.
3 Sm. N. f. det lægeste ligger et tysk Fyrskib.
G. F. H.
Adler Salvius [↱a.-], Johan, sv. Diplomat og
Forf. (1590—1652). Efter et kort Ophold ved
Upsala-Univ. studerede Johan Salvius i
Udlandet og erhvervede sig den filos. Doktorgrad i
Helmstädt og den juridiske i Montpellier. 1618
vendte han tilbage til Sverige, hvor Gustaf
Adolf snart blev opmærksom paa hans store
Evner. Han udnævntes til Assessor i Svea
Hofret, men brugtes ved Siden deraf i mindre,
diplomatiske Sendelser. 1630 fulgte han Gustaf
Adolf til Tyskland som General-, Felt- og
Krigskommissarius og udnævntes Septbr 1631 til
Resident og Kommissarius i den nedersachsiske
Kreds med Sæde i Hamburg. Herfra kaldtes
han hjem 1634. udnævntes til Hofkansler og
var i de følgende Aar en af Axel Oxenstierna’s
vigtigste Hjælpere ved Omorganisationen af
Sveriges indre Forhold. Da Axel Oxenstierna 1636
selv vendte hjem til Sverige, sendtes A. S. til
Tyskland for at udfylde hans Plads; han tog
Ophold i Hamburg og indledede her de
foreløbige Forhandlinger om Fred med de
derværende Gesandter. 1643 sendtes han til den
westfalske Fredskongres sammen med den
28-aarige Johan Oxenstierna. At denne skulde
indtage den første Plads, krænkede A. S. dybt;
det kom til heftige Rivninger imellem dem, og
A. S. fjernede sig som Følge heraf fra
Rigskansleren, hvis Indflydelse hos Dronningen han
desuden godt saa var i stærkt Aftagende.
Særlig ved sine ivrige Bestræbelser for Fred kom
han i høj Gunst hos Dronning Christina og
udnævntes 1648 til Rigsraad, skønt Axel
Oxenstierna og Per Brahe gjorde Indvendinger paa
Grund af hans borgerlige Herkomst. 1650 vendte
han tilbage til Sverige og spillede en
fremragende Rolle paa Rigsdagen i Stockholm s. A.
1624 var han bleven adlet og kaldte sig efter
den Tid Adler Salvius, 1651 blev han Friherre.
A. S. ansaas for en af sin Tids dygtigste
Diplomater, særlig var han hjemme i det tyske Riges
indviklede Retsforhold, men man bebrejdede
ham med Rette en alt for stor Lyst til Intriger
og en Forsigtighed og Mistænksomhed, der tit
udartede til Ubestemthed, ligesom han var
vanskelig at komme til Rette med for Kolleger.
Som Stilist indtager han en høj Rang baade i
sine Depecher og sine politiske Skrifter.
L. L.
Adlerske Agende, en Alterbog indeholdende
en meget rationalistisk Liturgi, blev autoriseret
2. Decbr 1796 i Slesvig først paa Tysk, snart
efter ogsaa paa Dansk, og skyldes navnlig
Sønderjyllands daværende Superintendent J. G. C.
Adler (s. d.). Fadervor, Trosbekendelsen,
Velsignelsen og andre Stykker var forandrede i
udpræget rationalistisk Retning, og baade
enkelte Mænd, som Grev F. L. Stolberg, og hele
Menigheder vægrede sig derfor ved at benytte
den ny Liturgi. Regeringen raadede til at fare
frem med Lempe, men det lykkedes dog Adler
at faa A. indført mange Steder.
A. Th. J.
Adlersparre [↱a.-], 1) Axel (1812—79), sv.
Officer og Politiker, Broder til Malerinden S. A. A.,
blev 1845 Premierløjtnant i Flaaden og deltog
i den dansk-tyske Krig 1849. Gjorde sig siden
i betydningsfulde Stillinger meget fortjent af
det sv. Søforsvars Reformering og arbejdede
desuden som Folketingsmand 1867—79 energisk
for et stærkt Landforsvar.
2) Georg, sv. Kriger og Statsmand, f. 28.
Marts 1760, d. 23. Septbr 1835. A. kom tidlig
i Militærtjeneste og var allerede Ritmester, da
han deltog i Krigen med Rusland 1788—90.
Siden sendte Gustaf III ham til Norge for i
Hemmelighed at ophidse Folket mod Danmark.
Under den ny Regering tog han Afsked og
ofrede de følgende Aar til Studier og
Forfattervirksomhed; han udgav saaledes 1797—1801 det
meget ansete Tidsskrift »Läsning i blandade
ämnen« (som det frihedsfjendske Hof kaldte
»L. i brännbara ämnen«). Da Krigen brød ud
1808, gik A. atter i Hærens Tjeneste — ved
Vestarmeen paa Norges Grænse. Samtidig plejede
han dog flittigt Raad med Patrioter i
Stockholm om at redde Fædrelandet fra dets farlige
Situation. Resultatet blev, at A. 7. Marts 1809
stillede sig i Spidsen for Värmlandstropperne,
som med Begejstring lod sig føre mod
Stockholm for at afsætte Kongen. A. var imidlertid
kun naaet halvvejs, da Adlercreutz 13. Marts
lod Kongen fange. Trods gentagne Bud fra den
ny Regering om at standse Fremrykningen
fortsatte A. dog mod Stockholm, da ikke alle
Tilhængerne af det gamle System var fjernede fra
Regeringen. Under stormende Jubel drog den
kæmpehøje A. 20. Marts ind i Hovedstaden med
sin frihedskære Armé og fuldførte Udrensningen.
Han fik selv en af de derved ledigblevne
Pladser i Statsraadet, som forberedte den ny
Forfatning. Hans Indflydelse var saa stor i
denne Tid, at Tegnér kalder ham »den man,
vi egentligen hava att tacka för, att vi ännu
äro svenskar«. Bl. a. var det A., som foreslog
den for Sverige saa ejendommelige og
betydningsfulde Justitieombudsman. Karl XIII
udmærkede A. paa alle Maader og gjorde ham til
Friherre. Imidlertid indsaa A., at Revolutionen
ikke vilde være gennemført uden en duelig
Tronfølger. Nu havde Kristian August af
Augustenborg helt fortryllet A., da han stod som
Fører for den danske Hær ved Grænsen.
Sommeren 1809 forhandlede A. da med Prinsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
