Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adler, David Baruch, dansk Købmand og Politiker (1826-1878) - Adler, Friederich, tysk Arkitekt og Arkitekturhistoriker (1827-1908) - Adler, Georg, tysk Socialpolitiker (1863-1908) - Adler, Guido, Østerrigsk Musikforf., f. 1855 - Adler, Jakob Georg Christian (1756-1834)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Børsen i Kbhvn var traadt hjælpende til, og
M. Levy og Tietgen efter en fornyet
Undersøgelse i Hamburg var kommet til samme
Resultat som A. Efter A.’s Hjemkomst viste det
sig, at hans egen Stilling, væsentlig p. Gr. a.
hans jyske Forbindelser, var truet, og det
lykkedes ham kun ved Udfoldelse af stor,
personlig Energi og ved Assistance fra en Del
Børsmænd at undgaa Fallitten. 1857 var han med til
at stifte Privatbanken, af hvis Bankraad han
nogle Aar var Medlem. Imidlertid tiltalte dens
Ledelse ham ikke, og 1873 lykkedes det ham
i Forbindelse med andre efter store
Vanskeligheder at faa stiftet Københavns Handelsbank.
Hvis Planen var blevet realiseret tidligere,
havde det vistnok været A.’s Tanke at trække
sig tilbage fra sin egen Forretning for at
overtage Ledelsen af Banken. Endvidere var han
Medstifter af forsk. Forretnings- og
Kreditinstitutter (f. Eks. Jysk Handels- og
Landbrugsbank, Ny jyske Købstadkreditforening,
Aalborg Spritfabrik), og efter Krigen 1864 overdrog
Finansminister David — der i det hele i
betydeligt Omfang benyttede A.’s Raad og Bistand
i finansielle Sager — ham at stifte et Statslaan,
som han afsluttede med Firmaet R. Raphael
& Sons i London, ligesom han med samme
Firma 1868 afsluttede et sv. Statslaan.
A. var fra 1864 Folketingsmand for
Frederiksborg Amts 1. Valgkreds (Rigsdag og Rigsraad)
og fra 1869 til sin Død Landstingsmand for
Kbhvn. I nogen Tid var han Formand for
Finansudvalget. Som Politiker hørte han til det
nationalliberale Parti. I det nationale
Spørgsmaal og i Henseende til de skandinaviske
Sympatier var han fuldt ud Partiets Mand, men i
rent politiske Spørgsmaal stod han paa dets
yderste venstre Fløj og nærede mere frisindede
Anskuelser end Højrepartiet, af hvilke de
Nationalliberale i de senere Aar af A.’s Deltagelse
i Politikken var blevne en Del. I de bekendte
Novemberforhandlinger 1877 var han en af de
Landstingsmænd, der vilde strække sig videst
for at opnaa Forlig med Folketinget. — I
handelspolitisk Henseende var han yderliggaaende
Frihandelsmand. Som Taler var han ikke
formfuldendt, og dette i Forbindelse med den
rivende Hastighed, hvormed han talte, kunde af
og til gøre det vanskeligt at følge ham. Men
de formelle Mangler opvejedes ikke alene ved
den varme Følelse, der prægede hans Foredrag,
men ogsaa ved Talernes ofte vægtige Indhold,
navnlig hvor det drejede sig om finansielle og
kommercielle Spørgsmaal.
I det daglige Liv udfoldede han de samme
Egenskaber, der prægede hans Deltagelse i
Politikken og Forretningslivet. Hans Følelse var let
vakt, og naar han havde faaet Interesse for
noget, fik han hurtig et klart Blik for Sagens
Kerne og satte en betydelig Kraft ind paa dens
Gennemførelse. For Kunst og Litteratur nærede
han en betydelig Interesse. Der stilledes store
Krav til hans Offerberedvillighed baade i
pekuniær Henseende og i Retning af Arbejde.
Blandt hans mange offentlige Arbejder kan
særlig fremhæves hans Virksomhed i
Understøttelsesforeningen. Han var Medlem af
Borgerrepræsentationen (1858—64 og 1869—72), af
Grosserer-Societetets Komité (1875—78), af Sø- og
Handelsretten (1862—78) og af det mosaiske
Trossamfunds Repræsentantskab (1870—77).
Endvidere var han Medlem af Kommissionerne for
Udarbejdelsen af en skandinavisk Veksellov og
af en Sø- og Handelsretslov.
(E. M.) C. Th.
Adler [↱a.-], Friederich, tysk Arkitekt og
Arkitekturhistoriker (1827—1908). Født Berliner
var han uddannet som Arkitekt ved Bygningsakademiet
i Berlin, hvor han senere virkede
som Lærer. Hans udførte Bygninger
(Elisabethskirken i Wilhelmshaven, Paulskirken i
Bromberg samt Kristuskirken og Thomaskirken i
Berlin [1864—68]) er prægede af hans
arkitekturhistoriske Lærdom. A. har foretaget utallige
Rejser, bl. a. i Frankrig, Holland, Danmark,
Italien, Grækenland, Tyrkiet og Lilleasien. Han
har deltaget i Udgravningerne i Olympia, som
han har beskrevet i en Række Afhandlinger, og
givet Tegning til det Museum, Kongen af
Grækenland i den Anledning lod opføre. Særlig har
han studeret den middelalderlige
Murstensarkitektur i Norditalien og Nordtyskland. Blandt
hans vigtigste, litterære Arbejder kan nævnes:
»Mittelalterliche Backsteinbauwerke des preussischen
Staats« [1859—98] og »Baugeschichtliche
Forschungen in Deutschland« [1870—79]. En
særlig Bet. for dansk Kunsthistorie har A. faaet
derved, at han er den første, der har gjort
opmærksom paa den mærkelige Lighed mellem
Roskilde Domkirke og Katedralen i Tournai i
Belgien.
(E. S.) C. A. J.
Adler [↱a.-], Georg, tysk Socialpolitiker, f. 28.
Maj 1863 i Posen, d. 15. Septbr. 1908. 1900 Prof. i
Kiel. Hans Forfattervirksomhed omfatter
navnlig de sociale Ideers Historie, og han har paa
dette Omraade leveret en Række Arbejder, der
udmærker sig ved Grundighed, skarp Kritik og
smuk Fremstilling. Han har skrevet to store
Monografier »Geschichte der ersten socialpolitischen
Arbeiterbewegung in Deutschland« (1885) og
»Die Grundlagen der Karl Marx’schen Kritik
der bestehenden Volkswirtschaft« (1887), men
navnlig leveret et fortræffeligt Arbejde i den
monumentalt anlagte »Geschichte des
Socialismus und Kommunismus« (Bd I 1899), der dog
ikke er fortsat. Aandfulde Essays er hans »Die
Zukunft der socialen Frage« (1901), »Die
Bedeutung der Illusionen für Politik und sociales
Leben« (1904) og »Stirners anarchistische
Sozialtheorie« (1907).
K. V. H.
Adler [↱a.-], Guido, østerrigsk Musikforf., f. 1.
Novbr 1855 i Mähren, studerede Musik ved
Wien’s Konservatorium bl. a. hos Bruckner. Han
blev 1898 Prof. ved Wien’s Univ. efter Hanslick,
har 1884 grundet (med Spitta og Chrysander)
»Vierteljahrschrift für Musikwissenschaft« og
ledet Udgivelsen af »Denkmäler der Tonkunst
in Oesterreich«. A., fremragende som Forsker
og Lærer, blev bekendt uden for Fagkredse ved
det indholdsvægtige Skr.: »Richard
Wagner-Forelæsninger« (1904). Hans seneste større
Arbejde er »Der Stil in der Musik«.
W. B.
Adler, Jakob Georg Christian, f. 8.
Decbr 1756 i Arnæs ved Slien, d. 22. Aug. 1834
i Gickau ved Lütjenburg. Han gav sig tidligt
til at studere østerlandske Sprog, til Dels under
Vejledning af Orientalisten Tychsen. Allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
