Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adige, Flod i Tyrol og Øvreitalien - Adighe, Adyche, se Tscherkesser - Adi-Granth, se Granth - Adl Grat, Handelsplads i det nordøstlige Abessinien - Adika, se Dikafedt - Adils (ældre Adisl), sv. Sagnkonge, Søn af Ottar; har vistnok levet c. 500-550 - Adimari - 1) Alessandro Adimári, ital. Digter af fornem, florentinsk Slægt (1579-1649) - 2) Luigi Adimári, var ogsaa Digter og mere talentfuld og anset end Alessandro (1644-1708) - ad inferos - ad infinitum - Adinol - ad instar - ad interim - Adiodon, se Asfaltfernis - Adiovænolie - adipid - Adipinsyre - Adipocire - Adipositas, se Fedtsyge - adirato - Adire - a dirittura, se adrittura - à discrétion - Aditi - aditio hereditatis - Aditya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken den naar i de udstrakte Rissumpe Valli
Grandi; en anden Arm drejer ovf. Castelbaldo
af mod S., strømmer som Canale Bianco mod Ø.,
er ved Polesella forbunden med Po Grande,
berører Adria og udmunder i Po di Levante;
en tredje, Naviglio Adigetto, drejer ved Badia
af imod SØ. og slutter sig i Po-Deltaet til Po.
A. selv udmunder i det adriatiske Hav ved
Porto Fossone, der betragtes som Nordgrænse
for Po-Deltaet. A.’s hele Længde er 415 km,
hvoraf de 220 km. i Tyrol, og hvoraf 297 km
kan besejles af Pramme. A.-Dalen har altid
været en Hovedvej gennem de østlige Alper.
Mod N. fortsættes den over Brenner til
Sydtyskland og mod Ø. gennem Pusterthal og
Drau-Flodens Dal til Østerrig og Ungarn. Talrige
Hære og Folkesværme har fulgt disse Ruter,
og er langs A. vandret ind i Italien.
H. P. S.
Adighe [adji↱gjæ], Adyche, se
Tscherkesser.
Adi-Granth, se Granth.
Adi Grat, Handelsplads i det nordøstlige
Abessinien, Landskab Tigre, Ø. f. Adua, har
henved 8000 Indb. A. G. belejredes af
Englænderne i det abessinske Felttog 1868.
Adika, se Dikafedt.
Adils [↱a.-l (ældre Adisl), sv. Sagnkonge, Søn
af Ottar; har vistnok levet c. 500—550. Fordreven
af sin Farbroder Onela eller Aale, vandt han
Riget ved Geaternes (s. d.) Hjælp; herom
fortælles i Beovulf-Digtet. Efter senere nord. Sagn
var det i et Slag paa Väner-Isen, han fældede
Kong Aale den Uplandske med Hjælp af Rolf
Krakes tolv Bersærker. A. er i Sagnet gift
med Rolfs Moder, Yrsa; om Rolfs Færd til
Upsal, se Rolf Krake. Danske Sagn kender
desuden A. 1) som den, der satte
»Hundekongen« (s. d.) til at herske i Danmark, og
2) som Jarlen Frøvins Banemand, der blev
fældet af dennes Sønner (jfr. Uffe). Disse
sidste Sagn er vel senere knyttede til den
engang sagnkendte Kong A.
A. O.
Adimari, 1) Alessandro, ital. Digter af
fornem, florentinsk Slægt (1579—1649). Han er
Forf. til en Del kunstlede Sonetter og en mindre
heldig Pindar-Oversættelse, hvori der kun spores
lidet af den græske Digters Aand. 2) Luigi
(1644—1708), var ogsaa Digter og mere talentfuld
og anset end Alessandro. Han levede
som Hofmand hos forsk. ital. Fyrster og blev
Prof. og Akademiker i Firenze. Hans Værker
bestaar væsentlig af lyriske Digte og af fem,
ret elegante, men dygtig langtrukne Satirer,
som vandt meget Bifald i Digterens Levetid.
(E. G.) E. M-r.
ad inferos (lat.), »til de Underjordiske«, ned
i Underverdenen.
ad infinitum (lat.), i det uendelige.
Adinol er en tæt, Kiselskifer lignende Stenart,
som under Mikroskopet viser sig væsentlig at
bestaa af en yderst finkornet Blanding af Albit
og Kvarts. Farven er graa ell. gullig, undertiden
rød og grøn og veksler ofte i tynde Striber.
A. findes f. Eks. i Harzen, men kun i mindre
Lag, og er opstaaet af visse Lerskifre, der er
omdannede ved Berøring med Diabaser (ved
»Kontaktmetamorfose«).
(N. V. U.) O. B. B.
ad instar (lat.), efter Mønster, i Overensstemmelse med.
ad interim (lat.), indtil videre.
Adiodon, se Asfaltfernis.
Adiovænolie, d. s. s. Ajovanolie.
adipid (nylat., af adeps, Fedt), fed. adipøs,
fed, fedtet; adipidère, indfedte.
Adipinsyre, C6H10O4 en tobasisk, organisk
Syre COOH.(CH2)4.COOH, der faas ved
Fedtstoffers Iltning med Salpetersyre. Den
krystalliserer i glinsende Blade og smelter ved 148°.
O. C.
Adipocire, Ligvoks, er en fedtagtig Masse, der
dannes ved et i raadnende, fedtholdige Stoffer
indeholdt Ferment ved Tilstedeværelse af
Kalciumkarbonat. Det dannes saaledes i
forraadnende Lig og kan ofte helt udfylde de bløde
Deles Plads, idet det undertiden beholder det
opr. Vævs Former. Det bestaar hovedsagelig
af Kalcium-, Kalium- og Ammoniumsalte af
Palmitin- og Stearinsyre og er opløselig i Æter.
K. M.
Adipositas, se Fedtsyge.
adirato (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse:
med Vrede, ophidset. Ogsaa: con ira.
Adire er en ældre, fra de indfødte stammende
Benævnelse paa den nu saakaldte Rio Volta i
den engelske Koloni Guldkysten i Vestafrika.
Navnet A. anvendes endnu om Flodens øvre
Løb.
a dirittura, se adrittura.
à discrétion [a-diskre↱siå], efter Forgodtbefindende,
paa Naade og Unaade.
Aditi [↱a-], i den indiske Mytologi en Gudinde,
opr. en Abstraktion (»Frihed, Uskyldighed« ɔ:
Frihed for timelig og aandelig Nød, navnlig
for Syndeskyld og dens Følger, der betegnes
ved »Varuṇa’s Baand«). Hun er i Rigveda
Moder til 7 Ādityaer og Mārtaṇḍa ɔ: »Fuglen« =
Solen som den 8de. Hun opfattes i Rigveda
panteistisk som identisk med alle Guder og
hele Verdensaltet. Allerede i 10de Bog af
Rigveda er hun Moder til alle Guder og Datter
af Daksha. I den senere Litt. er hun en af
de 13 af Daksha’s Døtre, som blev gifte med
Kaçyapa, ved hvem hun blev Moder til de 12
Ādityaer. — Hun præsiderer i Astronomien over
Nakshatraen Punarvasu (ɔ: α & β i
Tvillingernes Billede). — (Litt.: Hillebrandt,
»Über die Göttin Aditi« [Breslau 1878]; A.
Bergaigne, Études sur le lexique du
Rigveda, I [Paris 1884]).
(S. S.) D. A.
aditio hereditatis (lat.), Arvens Tiltrædelse.
Naar en Persons Arvinger ikke var hans Slaver
ell. Afkom, udkrævedes efter rom. Ret, for
at de skulde faa Arven, at de inden en vis
Frist fra Dødsfaldet foretog en positiv a. h.
I moderne nord. Ret arves der ved selve Dødsfaldet.
V. B.
Āditya [↱a.ditja], i den indiske Mytologi: 1)
(i Plur.) Aditi’s Sønner, der udgør en særlig
Gudeklasse ved Siden af Vasuerne, Rudraerne
etc. I Rigveda er der kun 7, af hvilke Varuṇa
er den vigtigste og efter ham Mitra og til
Dels Aryaman; sjældnere omtales Bhaga,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
