- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
170

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adelskalender ell. Adelsaarbog - Adelsköld, Klas Adolf, sv. Ingeniør og Politiker (1824-1907) - Adelsmöte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alle dem, der efter 1815 er blevet optagne i den
belgiske Adel.

I Holland er der udkommet en hel Række
Adelsaarbøger, først paa Fransk, senere paa
Hollandsk, efter fr. Forbillede. 1871 udkom
Annuaire de la Noblesse et des families
patriciennes des Pays-Bas
, udg. af en lang Række
af hollandske Genealoger. Den indeholdt tillige
en fuldstændig Fortegnelse over alle
Adelsdiplomer i Holland, hvor kun den efter 1814
anerkendte Adel er gyldig, men der udkom kun
denne ene Aargang. Derefter udgav A. A.
Vorsterman van Oijen
og G. D. Franquinet
1874 og 1875 2 Aargange af Annuaire
généalogique des Pays-Bas
; ogsaa dette
Foretagende gik ind, og af De Nederlandsche Adel
af I. C. van der Muelen 1879 udkom kun 1
Aarg. 1888 paabegyndte Vorsterman van
Oijen
sammen med G. I. Honig og I. C.
van der Muelen
Jaarboek van den Nederlandschen
Adel
; der udkom 6 Aargange, medens
Honig 1890 afløstes af D. G. van Epen, hvilken
sidste 1900 paabegyndte Adelsarchief, Jaarboek
van den Nederlandschen Adel
, men den ophørte
1904. Endelig 1903 fik Holland en virkelig
Adelsaarbog, Nederland’s Adelsboek med S. C. Bloys
van Treslong Prins
som Hovedredaktør.
Den er siden udkommet hvert Aar og væsentlig
indrettet som den danske. Hver Aarg. har
indeholdt et Titelportræt af en fremragende
holl. Adelsmand, siden 1907 tillige en Del andre
prægtige Portrætter. Af Jaarboekje van den
Frisenen Adel
, udg. af A. Lyclama à
Nijeholt
, udkom der fra 1883 til 1885 3 Aarg.

For Tyskland og Østerrig er de vigtigste
Adelsaarbøger udkomne i Gotha hos Justus
Perthes
. Dette Firma, som 1816 overtog
Udgivelsen af den af C. W. Ettinger 1763
paabegyndte »Gothaisches genealogisches
Taschenbuch«, der senere ogsaa udkom under Titelen
»Gothaischer genealogischer Hofcalender«, paa
fr. som Almanac de Gotha, og endnu
udkommer hvert Aar, udgiver desuden aarlig en
Række andre Adelsaarbøger, fra 1825
»Gothaisches genealogisches Taschenbuch der gräflichen
Häuser«, fra 1848 »Gothaisches genealogisches
Taschenbuch der freiherrlichen Häuser«, fra
1900 »Gothaisches genealogisches Taschenbuch
der uradeligen Häuser« og fra 1907 »Gothaisches
genealogisches Taschenbuch der briefadeligen
Häuser«. Medens de tre første indeholder
Mandtal over største Delen af de tyske grevelige,
friherrelige og uradelige Slægter, indeholder den
sidste kun et mindre Antal brevadelige Slægter.
Disse Aarbøger er ikke illustrerede; dog bringer
hver Aarg. et Portræt af en tysk Adelsmand.
Foruden Gotha-Kalenderen er der i Tyskland og
Østerrig udg. en Del andre Adelsaarbøger, som
dog alle er gaaet ind. 1870 udkom i Brünn
ved Dr. E. Lange von Burgenkron
»Genealogisches Taschenbuch der Ritter- und
Adelsgeschlechter«, der fortsattes 1877—80 af
M. M. v. Weitenhiller og 1881—94 af A. v.
Dachenhausen
, som 1891—93 ligeledes
udgav »Genealogisches Taschenbuch des Uradels«.
1892—93 udgav M. Janeck i 2 Bd af
»Handbuch des preussischen Adels«, og 1897—99
udgav »Deutsche Adelsgenossenschaft« 3 Bd af
»Jahrbuch des deutschen Adels«. Hele denne
Litt. er nu i Hænderne paa Justus Perthes, for
hvem en Række dygtige Genealoger arbejder.
1905 har Firmaet Otto Maass’ Söhne
paabegyndt »Genealogisches Taschenbuch der
adeligen Häuser Oesterreichs«, hvoraf der fra 1905
til 1913 udkom 5 Bd. Den er nu ophørt at
udkomme.

I Italien udgav G. Crollalanza og
efter hans Død Sønnen Goffredo fra 1879 en
med Vaabenafbildninger i Farvetryk udstyret
Annuario della Nobiltà Italiana, væsentlig efter
samme System som den danske, men dette
Værk standsede med G. Crollalanza’s Død 1904.
1910—13 har Istituto Araldico Romano udg. 2
Aargange af Libro d’oro della Nobiltà Italiana.
I Napoli er siden 1878 hvert Aar udkommet
l’Araldo, almanacco nobiliare, som indeholder
den neapolitanske Adels Mandtal. I Rom udkom
en Calendario d’oro 1889—1900.

I Spanien udgav F. Fernandez de
Béthencourt
fra 1880—90 11 Aargange af
Anales de la Nobleza de España med mange
Vaabenafbildninger i Farvetryk, men uden
særlig betydeligt Indhold. En ny Række
begyndte 1908.

1892 udkom i Athen Livre d’or de la
Noblesse Phanariote en Grèce, en Roumanie, en
Russie et en Turquie par un Phanariote
, som
indeholdt Genealogier over de Slægter, der har
regeret i Moldau og Vallakiet, det nuv.
Rumænien.

Rusland har ingen Adelsaarbog paa
Russisk, men R. I. Ermerin, en født Hollænder,
udgav 1889 Annuaire de la Noblesse de Russie,
hvoraf 2. Aarg. udkom 1893, 3. Aarg. 1900,
hvortil slutter sig hans La Noblesse titrée de
l’Empire de Russie
1898.

For Schweiz er der udkommet 4 Aargange
af »Schweizerisches Geschlechterbuch«,
Almanach Généalogique Suisse, sidste Aarg. 1913,
trykt i begge Sprog. Den indeholder baade
adelige og borgerlige Slægter. Desuden er der for
Kantonerne Genève, Neuchâtel, Fribourg, Berne
og Vaud udkommet en Række Recueils de
Généalogies
, som jævnlig fortsættes. De indeholder
Stamtavler over baade adelige og borgerlige
Slægter.

1912 udkom i Weimar: »Weimarer hist.-geneal.
Taschenbuch des gesamten Adels jehudäischen
Ursprunges«. Den indeholder meget lidt
genealogisk Stof og har været Genstand for stærke
Angreb og mange Processer p. Gr. a. sit
tendentiøse Indhold. Anden Aargang udkom 1913
i München.
H.-L.

Adelsköld [↱a.dəl∫öld], Klas Adolf, sv.
Ingeniør og Politiker (1824—1907), var opr.
Artilleriofficer. A. har givet Udkast til og delvis
selv bygget over 3000 km af Sveriges
Privatbaner og desuden udført en hel Række
Havne- og Brobygninger, Tørlægnings- og
Kanalarbejder. A. tog 1849 det første Spadestik til den
første sv. Bane. 1875—1893 Medlem af Første
Kammer.
A. M. D.

Adelsmöte [↱a.-], den sv. Adels Sammenkomst
paa Riddarhuset i Stockholm. A. indførtes, siden
»Ridderskapet och Adeln« med
Rigsdagsforandringen af 1866 ophørte at udgøre en særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free