Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adams [rådamz], nordamr. Slægt i Massachusetts af puritansk Oprindelse. 1) John A., Nordamerikas Præsident (1797-1801), 2) John Quincy A., Nordamerikas Præsident (1825-29), 3) Charles Francis A. (1807-86), 4) Samuel A. (1722-1803) - Adams, Charles Kendall, nord-amer. Historiker, f. 1835 - Adams, Herbert Baxter, amer. Historiker, f. 1850 - Adams, John Couch, eng. Astronom (1819-92) - Adams-Acton, John., eng. Billedhugger (1834-98) - Adams-Aksel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3) Charles Francis A. (1807—86), Søn
af foreg., opr. Sagfører, var 1840—46 Medlem
af Massachusetts’ lovgivende Forsamlinger og
1848 Medstifter af det ny politiske Parti
»Freesoilers«, der vilde modsætte sig Slaveriets
Udvidelse, samt blev dets Kandidat til
Vicepræsidentposten. Som Sendemand i London 1861—68
viste han stor Dygtighed og søgte særlig at
hindre sydstatlige Kaperes Udrustning i
England. 1871—72 var han Medlem af Voldgiftsdomstolen
i Alabama-Sagen (s. d.). Han har udg.
sin Farfaders Værker og sin Faders efterladte
Papirer. — Hans Søn af samme Navn, f.
1835, tjente i Hæren under Borgerkrigen, til sidst
som Brigadegeneral, og var 1884—90 Præsident
for Union-Pacifik-Jernbanen, samt skrev 1900
sin Faders Levned i Serien American statesmen.
— En anden Søn, Henry, f. 1838, var Faderens
Privatsekretær, medens denne var Sendemand i
London, og 1870—77 Lærer i Historie ved
Harvard-Universitetet. Han har bl. a. skrevet Life
of Albert Gallatin (1879) og History of the United
States during the administration of Thomas
Jefferson and James Madison (9 Bd, 1889—90).
4) Samuel A., Fætter til John A., f. 27.
Septbr 1722, d. 2. Oktbr 1803, skrev allerede 1743
for Magistergraden en Afh. om., hvorvidt det var
lovligt at gøre Modstand mod Øvrigheden, naar
Samfundets Vel kræver det. Han tog siden 1748
virksom Del i Bostons kommunale Møder og var
1765—74 Medlem af Koloniens lovgivende
Forsamling. Allerede meget tidlig var han en
uforsonlig Modstander af den eng. Regering, virkede
siden 1765 som dygtig Agitator baade i Tale og
Skr. og tog endog Del i de voldsomme Optrin
1771 og flg.; han var ogsaa en af de første, som
var klar over, at Løsrivelse maatte være
Maalet. 1774—81 var han Medlem af Koloniernes
fælles Forsamling, havde 1779 Del i Massachusetts’
ny Forfatning og medvirkede 1788, skønt
selv ivrig Demokrat, for Massachusetts Vedtagelse
af Unionsforfatningen; endelig var han
1789—94 Viceguvernør og 1794—97 Guvernør i
denne Stat. Hans Skr. (Writings) udgaves 1904—08
i 4 Bd i New York; hans Ætling, W.
Wells skrev hans Life and public service (3
Bd, Boston 1865) og J. K. Hosmer, S. A.
(Boston 1885).
E. E.
Adams [↱ädəmz], Charles Kendall,
nordamer. Historiker, f. 1835. blev 1867 Prof. i Hist.
ved Univ. i Michigan og har især gjort sig
bekendt ved sit Skrift Democracy and monarchy in
France (1874).
Adams [↱ädəmz], Herbert Baxter, amer.
Historiker, f. 1850, blev 1883 Prof. i Historie ved
Hopkins-Universitetet i Baltimore og var fra 1882
Sekretær i det amer. »historiske Selskab«.
Foruden en Del mindre Arbejder (samlede i John
Hopkins University studies in historical and
political science, 4 Bd. [1882—86]) har han skrevet
Contributions to the educational history of the
United States (1887), History of the cooperation
in the United States (1888) m. fl.
Adams [↱ädəmz], John Couch, eng.
Astronom, f. 5. Juni 1819 i Cornwall, d. 21. Jan. 1892 i
Cambridge, blev 1858 Prof. i Matematik i St
Andrews, s. A. i Astronomi i Cambridge og 1861
tillige Direktør for Observatoriet smst. 1843
begyndte A. at beskæftige sig med Planeten Uranus
og paaviste, at Grunden til Afvigelsen i dens Bane
skrev sig fra en da ukendt Planet uden for
denne. Han beregnede den ny Planets Plads
og overgav Airy sine Resultater. Samtidig var
Leverrier optaget af det samme Problem og kom
senere end A. til det samme Resultat; men denne
publicerede straks sine Beregninger, hvorved
Planeten blev funden. (Se nærmere herom
Neptun.) For dette Arbejde fik A. 1848
Copley-Medaillen fra Royal Society, og St John College
i Cambridge, som A. havde tilhørt, indstiftede
1848 Adams prize, som skulde uddeles hvert
andet Aar for det bedste Arbejde i Astronomi,
ren Matematik ell. dermed beslægtede
Discipliner. Af A.’s øvrige Arbejder nævnes i første
Række hans Studier over Maanens Bevægelse, og
da specielt hans Diskussion af Maanens sekulære
Acceleration (se Maanen), der 1866 blev
belønnet med Guldmedaille fra Royal Astronomical
Society, hvis Præsident han var 1851—53 og 1874—76.
Hans Arbejde over Leonide-Sværmen var
banebrydende, og alle Arbejder af denne sin Tids
største teoretiske Astronom vakte Opsigt. Han
beskæftigede sig ogsaa med rent matematiske
Problemer, specielt hvor disse førte til større
Regneoperationer. Saaledes beregnede han de
Bernouilliske Tal fra 32 til 62, de 31 første var
beregnet, af Euler (1—15) og Rothe (16—31), og
den naturlige Logaritme for Tallene 2, 3, 5, 7, 10
og Modulen med 273 Decimaler. Ogsaa med
Jordmagnetisme har han arbejdet, lige fra 1848, men
først efter hans Død er disse Studier blevne
publicerede. For Newton havde han den størst
mulige Beundring, og han er uden Tvivl den,
som har mest indgaaende studeret hans
matematiske Arbejder og da specielt hans Principia.
Det var da naturligt, at man 1887 overdrog til A.
at holde Mindetalen over dette Standard-Værk
200 Aarsdagen for dets Udgivelse — ved Sygdom
blev A. hindret deri, men det flg. Aar, da
Cambridge University Press publicerede et Katalog
over Newton’s Arbejder, overtog A. at beskrive
de matematiske Publikationer. Efter A.’s Død
blev hans Scientific Papers (Cambridge 1896,
1900) udg. i 2 Bd, hvoraf det første indeholder,
hvad A. selv har offentliggjort, medens i 2. Bd
er samlet, hvad der henlaa i Manuskript, og her
har man hans geniale Lectures on the lunar
theory, der ogsaa er udkommen separat
(Cambridge 1900). I første Bind har man Biographical
Notice forfattet af J. W. L. Glaisher.
J. Fr. S.
Adams-Acton [↱ädəmz-↱äktən], John, eng.
Billedhugger, f. 11. Decbr 1834 i Acton
(Middlesex), d. i Marts 1898. er udgaaet fra Gibson’s
Skole i Rom. Bekendte Værker: Statuer af
Gladstone (Liverpool), General Napier (London), Lord
Seaton (Devonport), Gravmæler over J. og Ch.
Wesley i Westminster Abbey og over Biskop
Waldegrave i Carlisle, endvidere en
Opstandelsens Engel og »Amor og Psyche«.
A. Hk.
Adams [↱ädəmz] -Aksel betegner en Aksel
med tilhørende Akselkasser for
Jernbanekøretøjer, der er saaledes konstrueret, at den ved
Køretøjets Løb igennem en Sporkurve indstiller
sig radielt i Forhold til denne, hvorved Løbet
lettes. Indstilleligheden opnaas derved, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
