Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acne, Hudsygdom - Acne contagiosa equorum, ejendommelig Hudlidelse hos Hesten - Acoka 1) Konge af Maury a-Dynastiet. 2) Navnet paa et Træ, der regnedes for et af Indiens skønneste blomstrende Træer - Acollas, Emile, fr. Retslærd (1826-91)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sjælden før henad de fyrretyve Aars Alder ell.
senere og kan skyldes alle Haande indre ell.
ydre Paavirkninger, hvorved Blodtilstrømninger
til Ansigtet fremkaldes ell. overhovedet
Cirkulationsforstyrrelser her foraarsages.
Særdeles hyppig er saaledes Fordøjelsessygdomme
og især kronisk Obstruktion Aarsag, medens
hos Kvinder ikke sjælden Lidelser i Kønsorganerne
synes at ligge til Grund. Hyppigst er vel,
navnlig i Sygdommens højere Grader, Misbrug
af Spirituosa den væsentligste Faktor.
Behandlingen af denne meget kroniske og
haardnakkede Lidelse er derfor væsentlig baseret paa,
for hvert enkelt Tilfælde at bekæmpe den til
Grund liggende Lidelse, for saa vidt dette er
muligt. Af ydre Midler kan nævnes Vaskninger
med hedt Vand, med forskellige, især
svovlholdige, Badevande, ligesom ved den alm. A.,
samt i sværere Tilfælde Blodudtømmelser
under Form af Skarifikationer.
E. P-n.
Acne contagiosa equorum [↱ak-],
ejendommelig Hudlidelse hos Hesten, et smitsomt Udslet,
som ytrer sig ved Fremkomsten af en ell. fl.
knudeformede, indtil kronestore, noget ømme
Hævelser i Huden, paa hvilke der snart danner
sig et større ell. mindre Antal hampefrø-,
indtil linse- ell. bønnestore, materiefyldte Blærer,
som brister i Løbet af et Par Dage. Indholdet
tørrer ind og danner Skorper, der efter en
Uges Tids Forløb falder af og efterlader en
nøgen Plet, som dog senere igen dækkes af
Haarene. Sygdommen angives at være indbragt
i England (1877) med Heste fra Kanada; deraf
den alm. Betegnelse: engelske ell.
kanadiske Kopper. Da Lidelsens Overførelse
fra eet Dyr til et andet oftest sker ved
smittebefængt Seletøj, kommer Udslettet som Regel
frem paa de Steder af Kroppen, hvor Seletøjet
hviler med størst Tryk, altsaa paa Ryggen
(Sadellejet). Ved Dieckerhoffs og Grawitz’
Undersøgelser (1885) har det vist sig, at
Lidelsen skyldes en bestemt Bakterie, en Bacil, som
lader sig rendyrke og kan overføres paa Kalve,
Faar, Hunde, Kaniner og Marsvin (Cavia).
G. S.
Açoka [a↱∫o.ka] (Sanskrit; Pāli: Asoka): 1)
Konge af Maurya-Dynastiet, Sønnesøn af
Candragupta, herskede omkr. Midten af
3. Aarh. f. Kr. over hele Nordindien samt
Kalinga (Northern Circars), desuden som
Overkonge over det nordlige Dekhan og Kabul m. m.
Han maa være den samme som Piyadasi
(Sanskr.: priyardarçin »den elskelige«), fra
hvem de ældste indiske Indskrifter
stammer, som er vort vigtigste Holdepunkt for
indisk Kronologi samt Religions- og
Sproghistorie. De vigtigste er »de 14 Edikter«
paa Klipper ved Kapur di Giri m. fl. St. og
»Søjleedikterne«. I Kapur di Giri
anvendtes det »Arianske« Alfabet, i de andre et
særlig indisk (»Indo-Pāli«), hvorfra alle senere
indiske Alfabeter stammer. Sproget er nærmest
en Slags Pāli. Piydasi maa opr. have bekendt
sig til Brahmanismen; men Synet af den
Elendighed, som Kalingas Erobring foraarsagede,
gjorde et saadant Indtryk paa ham, at han gik
over til Buddhismen. Formaalet med hans
Edikter var etisk-religiøst: de indskærper Folket
og Embedsmændene Skaansel, Barmhjertighed,
Lydighed mod Forældre etc., for at Folket kan
blive lykkeligt her og hisset. Han beskytter alle
Religionspartier, »fordi de alle lægger Vind paa
Dyden«, og Edikterne henvender sig til dem
alle, idet de ikke indeholder noget dogmatisk,
men kun moralske Formaninger. Af denne hans
Tolerance har nogle med Urette villet slutte, at
han slet ikke var Buddhist; men det fremgaar
tydelig af Indskrifterne, at Buddhismen laa ham
særlig paa Hjerte. Skønt han som god Inder
udmærkede Brahmanerne, gør han sig dog til
af at have sat en Stopper for deres overdrevne
Prætentioner, og han forbød rent ud Dyreofre.
At indskrænke Dyrs Drab og Mishandling var et
af hans allervigtigste Formaal, og han gav selv
Eksemplet ved at afskaffe det i sit eget
Køkken. Man ser allerede heraf, at Edikterne
foruden Formaningerne ogsaa indeholdt
Bekendtgørelsen af Forordninger og Foranstaltninger
til Religionens og Moralens Fremme, og han
arbejdede paa at skaffe sine Anskuelser Indgang
ogsaa i Udlandet (Indskrifterne viser, at
han stod i Forbindelse med forskellige gr.
Konger i Midten af 3. Aarh.). Særlige Embedsmænd
indførtes med det Formaal at virke for Religion
og Moral. Han lod plante Træer og grave
Brønde og Cisterner langs med Landevejene
og udbredte Lægemidler og nyttige Planter til
Helbredelse af Mennesker og Dyr. A. lod bygge
talrige Stupaer, Klostre m. m. — Under A. skal
den tredje buddhistiske Synode
være afholdt (i Pātaliputra, c. 246) ; her
blev 17 afvigende Retninger forkætrede, og, som
det synes, den nuv. sydlige Buddhisme paa
Ceylon erklæret for den ene ortodokse; de nordlige
Buddhister omtaler ikke denne Synode. Paa
denne skal ogsaa Samlingen af de hellige
Bøger (Tipiṭaka) være blevet fastsat.
Indskrifterne omtaler Udsendelse af Missionærer, men
ikke Synoden. Bl. a. skal Buddhismen under A.
være udbredt til Kaçmīra (Kashmir). A.’s
Broder (efter andre Legender hans Søn) Mahinda
(Mahendra) bragte Buddhismen til Ceylon.
— Indskrifterne er opdagede i 19. Aarh.;
Tydningen af dem skyldes væsentlig Prinsep (1838);
Udgaver og Tolkninger findes i: E. Senart:
Les inscriptions de Piyadasi I—II [Paris 1881—86];
Alex. Cunningham: Corpus
inscriptionum Indicarum I [Calcutta 1879]; G.
Bühler i »Zeitschr. d. dtsch. morg. Gesellsch.« Bd.
37 ff., samt i Epigraphia Indica. (Litt.: V. A.
Smith, Asoka [Oxford 1901]; samme, The
early history of India [Oxford 1904]; E. Hardy,
»König Asoka« [Mainz 1902]).
2) Navnet paa et Træ, der regnedes for et af
Indiens skønneste blomstrende Træer; det
antoges at springe ud, naar det berørtes af en
smuk Kvindes Fod (f. Eks. i Kālidāsa’s
Skuespil Mālavik-Agnimitra »Kongen og
Danserinden«, oversat af E. Brandes).
(S. S.) D. A.
Acollas [akå↱la ell. akå↱lα.s], Émile, fr.
Retslærd (1826—91), blev for sin fremragende
Deltagelse i Genfer-Socialistkongressen 1867 dømt
til 1 Aars Fængsel. Han begav sig da til Schweiz,
blev Prof. i Bern, men under Kommunen 1871
udnævnt til Dekan for det jur. Fakultet i
Paris og blev 1880 Generalinspektør over
Fængslerne. Blandt A.’s talrige jur. Værker maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
